Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
BlændeBlænde, go. blande; plumbo, at blende met bly. Vocab. 1514; blender min drick met graad. (1550, Chr. Pedersen; 1647: blander.); blende den ene iblant den anden. Pallad., Om Sværen og Banden. 1557. c 3; Herm. Weigere. 230v; hand blender saa meget ind udi hans skriffter. B. Tott. I. d 4v; blandes. sst. II. 4; E. Naur. cc 2v; af dend herlig miød oc blendis. Gerner, Hesiodus. 64. – (misceo, ath blande. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 266). – Isl. nm.: blanda, men frems. m.: blend; også i Norsk er æ-lyden trængt ind i nm. se Aasen; smgln. indblænde, medblændelse, nyblændt, ublændet. – Hand seer blanded ud ɔ: er half drukken. – hun seer blanded ud ɔ: har fåen sine tider – hans øien ere blandede ɔ: er syg. Moth. Smlgn. øjeblandet. – blande ens øine ɔ: at forblinde dem. Moth.Blænde, go.; i 2 det prøvest. er udfaldet: Ps 10210; HWR 230, se ovf. III. 172 a47. – b. ben ɔ: have samleje; DP 31 (ovf. III. 847 b28). Jf be-, for-, i-, ind-, mellem-, sammenb., blod-, dage-, dævle-, edder-, grå-, honning-, ny-, storme-, svogel-, u-, vande-, øgeblæ[a]ndet.Blænderim, no. vers med rimlinjerne i forskællig rækkefølge; somme polyrythmi kunde kaldis mixti eller blende-riim, i huilcked slags riim nogle slags vers brugis i huer strophe. S. Povelsøn. 550.Blandsættelse, no. indskydelse; interpositio, imellomsettelse, blantsettelse. Colding, Etymol. 966.Blænding og Blændling, no. det kreatur, som er født af ulige fader og moder. Moth. Smlgn. isl. blendingr.Blæ[a]nding, no.
2) blanding; en blænding af begge deele. Beretn 31; – cinnus, it slags blanding til drick. Etym 218, 398 (u. farrago). Jf aske-, for-, øgenb.
Blæ[a]ndkorn, no. (fsv blandkorn) blandingssæd; hvede oc rog oc blendkorn. CS 244; – 5 skep blandkorn (1577). FA II. 25; Etym 398 (ovf. III. 895 b6); blandkorn saaes for qvægeds skyld. ComD § 130; Fdg 9/4 1681.Blandelse, no. (fsv blandilse) blanding; Etym 751 (ovf. III. 173 a49); NL 913 (u. mistura). Jf be-, for-, med-, sammenb.Blænder, se mjødb. Blandingsalder, no. tid, i hvilken alt er blandet; dyb-sørgende jeg seer, hvor verdens blandings alder som tæres af sig selv. DV VIII. 609. Jf alder 4) (I.* 11 b).Blandingskorn, no. = blæ[a]ndkorn; MP 267 (u. farrago).Blandingsmalt, no. malt af flere sædarter; Fdg 8/11 1680 (ovf. II. 179 b3).Blandingskrift, no. skrift med blandet indhold; Dict (= miscellaneum scriptum).Bland(t), fho. (fsv bland); Bl I. 69 (ovf. V. 35 a27); Rkr l 5 (ovf. IV. 703 b19); – Matt 2027 (CP, ovf. IV. 929 a47, 1550; 1524: eblant; 1607: ib.); Etym 584 (u. inibi). Jf eb.Blandtmed, bio. undertiden? Gud pleier sine at øffue blantmed. Heg 132.Blændu[i]g, se is-, regnb.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

I andre ordbøger

I andre opslag