BodBod, no. hunk. hytte, lille hus; en min bod i mit hus i then gardh, som ieg nw ibor, boden liggendis ud til gadhen. Molb., Gloss.; der wor i munck i Constantinopell, som gaff sig vd aff staden oc fick sig en liden bod. Chr. Pedersen. I. 223; en hans forskreffne alteris boed, som jeg nu selffuer i boer, met samme boetz lenge oc brede, som hun nu begreben oc indhegnæt ær (1515). N. D. Mag. I. 31; scal folket vdh løbe aff theres bode. De 15 Tegn før Dommedag. 1509. a 3v; af det huus, Hans Matsen haffuer, v mk.; af tho bode i samme gaard iii mk. (1541). Fyenske Aktstk. 117; bod, et lidet hus i købstæderne, hvor fattige folk boer i. Moth. Smlg. isl. buƀ; Lund og Schlyter: boþ; samt Sch. u. L.: bode.Bodefang, no. tømmer til en bod; borghere aff Aars, som Ryde wille søghe, moghe nyde gress, bodestadh, bodefangh (1486). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 55; huilche aff them timber behoff haffue till bodefang (1486). sst. I. 57. Smlgn. fang.Bodegæld, no. afgift af bod; bodhegeld oc swodan stucke, som hertil er want aff at gaa oc gøres aff the bother, som standende bliue ower wintheren (1422). Rosenv., Gl. L. V. 124; hawe wi giwit them theres bodher oc bothe stæthe igeen på Dragøør i swomader, at hwer skal giwe oss wor tilbørlighe bothe geld aff the bother (1458). Kbhvns. Dipl. I. 196 = Hvitf. V. 90; frii fore boedgeld, stadepenninghe (1486). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 55.Bodekarl, no. (sv. bodkarl.) kræmmersvend, som har udlært. Moth; bode-karlle och quindere, høgher oc hogiskier maa ey kiøbe sodant støcker. Rosenv., Gl. L. V. 285. Smlgn. Jydske Saml. II. 128.Bodleje, no. leje af en bod; locarium, pretium, quod pro taberna stabulove locato persolvitur, boleje, staleje. Colding, Etymol. 677. Smlgn. boleje. Bodleje, no.; aff 10 dalers boeleye 5 (1609). KD II. 556 (fl. g. sst.).Bodekvinde, no. (Lund.) kvinde i et udsalg; de stole under den synderste hvelving (skal bliffue) til tienistepigerne her af byen og til nogen bodeqvinder (1635). D. Mag. VI. 246. Moth har både dette o. og bodemænd.Bodsiddere, no. en, som handler i en bod; baade forprangere oc kremmere oc bosiddere ville alle hede handlings-mænd. Comenius, Opladne Dør. § 492 ( = t. budensitzer).Bodested, no. 1) plads til en bod; wore bothestædhe oc bother pa Draghøør (1463). D. Mag. III. 207. Se også u. bodefang. 2) = bod; hwer drogh till syn bodhæ stet. Romant. Digtn. III. 49.28; lod han op bryde synæ bodhæ stæder. Romant. Digtn. III. 106.26 = paulun. Chr. Pedersen. V. 34.18; 73.12; bygge nogen boedestedt paa noger mandtz agger eller eng (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 291. Se ovf. u. bodegæld. Smlgn. bosted. Vis mere +