Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
BorgBorg, no. gæld; hun sidder i stor borrig och gield (1581). Rosenv., Gl. D. IV. 5; huor offuer vor fader er kommen paa borrig oc gield. Hvitf. III. 158; de samler sig baade borrig oc gield (1636). D. Saml. III. 94; de fattige hensatte sig udi stoer borg oc gæld. P. Resen. 313. Egenlig betegner ordet vist kun gæld pådragen ved køb eller forløfte.Borge, go.
1) få til låns el. på kredit; den wgudelige burger oc betaler icke. Ps. 37.21 (1550, Chr. Pedersen; 1607: tager til laans.); P. Eliesen. 118; hand laante, oc hand borgede, men hand betalde met snack. Hvitf. VII. 103; borger ieg mere, end ieg well betalle kandtt. Kortvending. v. 1320; naar hand noget vil borge eller betaler noget af det, som hand borget haver. Chr. V. L. 5-14-51; hvo som borger gerne, betaller ugerne. P. Syv. I. 50.
2) give til låns el. på kredit; hwo som borger eller lener en anden naaget. Chr. Pedersen. IV. 228.17; vil nogen kremmer borge mig groft klæde til en hue. Bording. I. 55; længe borget er ej givet. P. Syv. I. 50; dend er god at borge byg, som har havre. sst. du kand jo sagt borge mig, mens jeg drikker. Holb. Jeppe p. Bj. A. 1. S. 6. Smlgn. udborge.
3) give henstand; Gud vilde da icke lenger borge eller fortøffue met deris fortiente straff. Vedel, Saxo. 256.
Borgfast, to.; pålidelig. Moth; et borgfast arbeid, en borgfast mand. sst.Borgsmand, no. selvskyldner; kavtionist; er ført uti rette epter hans borgemendtz løffte (1567). Rosenv., Gl. D. III. 49; forskreffne borgsmendt ware gode for Find met swo skiell, att han schulle møde (1533). D. Mag. VI. 183 (norsk.) Smlgn. Schlyter: borghana man.Borgen, no.
1) være i b. for = skulle hjemle; huilket gots som Mickel Anderssen wor i burghen fore oc wor hannem affkøpt (1479). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 38. Af udg. er b. (s. XVI) forklaret som fængsel, hvilket vistnok er umuligt.
2) = borgemand; er oss icke mueliigt at kunde frij kon. Christierns borgen (1526). N. D. Mag. V. 118; vaar det saa, at en aff disse borgen døde. Hvitf. III. 434; vil hand flye, der borgen sette, da skal hans borgen til øvrigheden hannem levere. Chr. V. D. L. 1-23-7.
Borgen, no.
3) (isl borgan) sikkerhed (kavtion); (1443). KD I. 176 (ovf. IV. 846 a24); (1549). NdM I. 91 (ovf. u. anderlis); vas, borgen, som gaar i borgen for anden. Etym 1389; alle de, som vil gaa paa fribytteri, skal stille os nøyactig borgen. Fdg 24/11 1658 § 2. Jf sam-, underb.
Borger, no. den, som tager op på kredit. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: borger.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

I andre ordbøger

I andre opslag