BorgBorg, no. hunk.; hand luod biuge en borrig, hun stander ind. Grundtv., Folkev. V. 321 b. – flt.: borger; mz too borgher ieg belade them saa. Rimkr. n 4v; huor ær nw al tijne torn oc burger store (1510.). N. D. Mag. II. 323; Grundtv., Folkev. I. 108 a; (borrig saa bolde. sst. I. 415 a); magt bryder borger. P. Syv. I. 54; aff dine høye borger er all lycksalighed. Gerner, Ilias. a 3v; – borge. De 15 Tegn før Dommedag. 1509. a 3.Borgfred, no. (nt. borchvrede, se Sch. u. L.; sv. borgfred) fred, der skal holdes på en borg og bestemmelserne herom; then borgfred, som wii wforrøcht agthett indsatt (1538). N. D. Mag. I. 248; saa tidt noger tager ien ny svenndth i thieniste, skall forehollde hannem wor hoffordeningh oc borgffredt. sst. I. 253. Borgfred, no.; karlen, som slog fra sig og brød borgfreden. SR II. 411; – også fred i andre (større) huse; de samme uærlige gjerningen inden hospitalets frihed og borgefred gjort havde (1584). Nationalt 1/2 1883 sp 4. Borgegade, no. opgang el. vej til en borg; lode aldrig aff at skiude, til de fick brecket muren tvert igiennem oc skød ind igiennem borgestuen oc paa borgegaden. P. Resen. 152.Borgegærning, no. pligtarbejde til bygning; haffuer werret frii for borregierning, at hynthe kalck, steenn oc tymmer till closters bygning ... haffuer sagd ney til echter och borregierning (1532). S. R. D. VIII. 228 = borggierning s. 248.Borgehusdør, no. udgangsdøren på en borg; iomffrueenn klappiitt paa borge-hussdør. Grundtv., Folkev. II. 336 a.Borgeleje, no. (sv. borgläger.)
1) indkvartering; skulle wii aldrig beswære noghre closter met borgeleye eller anden koninglige tynge (1513). Geh. Ark. årsb. II. 58; som vaar der indlagde i borgeleye oc at foruare staden. Chr. Pedersen. V. 427.35; Bruun, Viser f. Refmtt. 47; Vedel, Saxo. 103; lode de Tydske legge vdi næste omliggendis byer vdi borgeleye. Hvitf. VII. 219; (1541). N. D. Mag. I. 27; (1612). sst. II. 36; drog grefven med den beste part af krigs folcket udi deris gamle borge-leye. P. Resen. 116. Smlgn. Hist. Tdskr. II. 49 flgd.
2) indkvartering som fange (på æresord?); at vi maatte komme af denne borgeleie udi vor fri frelse (1536). N. D. Mag. II. 154. Smlgn. Sch. u. L.: borchleger.Borgeleje, no.
1); (1544). DVb 237 (ovf. II. 696 b1).Borgelejebrev, no. brev (tilsigelse) om at yde borgeleje; borgeleye breff tiill Bieckeskow closter tiill fire heste (1535). D. Mag. 3. R. V. 123.Borgelejehest, no. hest, der skal modtages på foder; Aalleholm pleger att holde burgeleyeheste. N. D. Mag. VI. 279, 286; schulle thee were frij fore wdbudtz folck att wdgiøre oc borgeleye heste att holle (1529). D. Mag. 4. R. IV. 326; schulle thee holle oss huertt aar ij borgeleyer heste (1505). sst. IV. 318.Borglejespenge, no. afgift i stedet for forpligtelsen til at modtage indkvartering; skal de være forpligt aarlig at udgive saa mange borgeleyes penge, som Houfbroe pleyer at udgive (1631). D. Mag. VI. 283; ii endnu wdi aar schal wdgiffue borgeleyes penndinge paa enn och thiuffue persoener (1615). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 32; (1638). sst. II 76.Borglejer, no. indkvarteret; det fortrød borgerne lenger at holde oc haffue slige giester oc borgelegre. Hvitf. III. 289; holde sine borgeleygere, vore hofsinder. Hist. Tdskr. II. 55; borgelejer-karle. sst. II. 60. not. 1. Borgemestere, no. borgmester; Jeip Clauesen, borgemestere i Københafn, (1457). N. D. Mag. I. 127; Amon, borgmestere. 1. Kg. 22.26.Borgemestere, no. (fsv borghmästare); (1406). DoB 245 (ovf. III. 76 b26); AG burghemestere i Ystadhe (1421). Antisl XIII. 110; (1436). GhA II. 36 (ovf. III. 278 b53); – Rsv* IV. XXXI (ovf. I. 20 a1). Ligesom l consul i ordb. gengives v. b. (jf MP 105, Etym 1097; Steph I. 269 b), brugtes dette om den rom. stilling, jf: ere der hannem modskicket tuende borgemestere met en krigshær nemlig Varro oc Æmilius. Lauremberg, Acerra philol v Sanderssøn III. 138.Borgemesterdom, no. borgemesterembede; defunctus consulatu, er aff med borgemesterdom. Colding, Etymol. 498.Borgemesterdom, no.; borgermesterdom. MP 105; borgem. sst. o 2.Borgemesterstene, no. (sv. borgmästarstenar.) de store stene, som ligge midt i stenbroen på gaden. Moth. Sådanne vare almindelige i den ældre brolægning til erstatning for fortov og fliser; se rygsten. Endnu Goldschmidt omtaler fra Vordingborg »en højryg af svære sten, som fra arilds tid strakte sig midt hen ad gaden« (Livs Erindr. I. 51). Smlgn. T. Lund, Dmrks. og Norges Hist. I, 2. 63; den sst. 343 fremsatte udledning af navnet af »at magistraten stundom påtog sig brolægningen« er ikke rimelig.Borgemesterstene, no.; Dict (= lapides dorsuales).Borgret, no. værneting for kongelige betjente; til kongens borg ret skulle svare alle kongens betiente. Chr. V. D. L. 1-1-7.Borgret, no. (sv borgrätt); voris borgret af effterskrefne personer skal bestaae (1681). GhA II. 236.Borgestuve, no. daglig- el. folkestuen på en borg; wy skyckendes ware paa Aagordh i boriigstoffuæ ... annæn dag kam Jes Nielsøn i boriigstowæ for aas (1468). D. Mag. 3 R. III. 264-65; (1537). D. Mag. II. 51; (1550). sst. VI. 316; Niels Marquardsenn hagde sytth utty Estrup borgestuffue (1541). Rosenv., Gl. D. II. 131; (1568). sst. III. 88; rømmitt herre Esky vdj den borigstuffue. Grundtv. Folkev. IV. 187 b; – nærmere efter nuv. brug: herrerne paa sallerne; kemperne oc dunerne vdi borgerstuffuerne. Lyschand. VII; S. Povelsøn. 208. Oprindelig havde herskab og tyende samme fælles opholdssted, derfra overgangen i bet. Smlgn. Aasen: borgstova; T. Lund, Dmrks. og Norges Hist. I. 3. 167.Borgestuve, no. – (fsv borgharastova); borgerstue. Dict (= conclave), jf ovf. I. 254 a6.Borgestuebroder, no. en gemen, ubehøvlet knægt. Moth.Borgestuvedug, no. dug til brug i en borgestue; i lanng borrestuffuedug (1578). D. Saml. 2. R. VI. 191.Borgestuvedug, no.; iij lange borgestoffue duge, iiij gamle borgestoffue dug (1531). D. Mag. 4. R. II. 9.Borgestuvedug, no., se I.* 40 b; en skøen lang bore stoffue dug (1554). Suhm* III. 311.Borgestuekam, no. de fem fingre. Moth.Borgestueknægt, no. et hustyende; atriensis, hussknect, borgestveknect. Colding, Etymol. 94.Borgestueret, no.
1) gårdsret; (ret for en kongelig el. adelig gård.); hand skall straffis effther borgerstueretthen (1562). Rosenv., Gl. L. V. 44.
2) en gammel vane i borgestuer, at når der kommer ny folk i gårde, de da skal fixeres og troldes af de gamle. Moth.Borgestuevise, no. kæmpevise; hoffmendene siunge huer den deiligste borgestuevise. Vedel, Saxo. 532; haffuer ieg dictet loffsange oc stillet dennem effter de allerlystigste tydske rytter oc borgestow visers melodier. Helvad, Prognosticon astrolog. 1630. a 2v; hafve herrerne paa salerne, kæmperne i borgestufverne (huoraff de kaldis borgerstuff-viiser) oc meenige mand i alle samquem dem siunget. S. Povelsøn. 208; heri vare de gamle ferdige og havde deris borgestuvviser. P. Syv. II. 73. Borgere, no. borger; han tiente en borgere der. Luk. 15.15. (Chr. Pedersen, 1550, 1647); Rosenv., Gl. L. IV. 75; en gammel oc erlig borgere. Herm. Weigere. 101; borgere, civis. Dict. Herlov.; mand gifver nogen som en borgere. B. Tott. I. 91. – flt.; woris egne borger (1583). N. D. Mag. II. 283; de borger. Hvitf. I. 74. Smlgn. medborgere.Borgere, no. – flt. best.; (1577). Hüb I. 206 (ovf. III. 20 a2). Jf flode-, sam-, skatte-, taxere-, årsb.Borgerdåtter, no. borgerdatter; naar nogen borgerdaater schall vdredis till brud (1610). Kbhvns. Dipl. I. 586. Smlgn. dåtter.Borgerdåtter, no.; Hors m 7 (ovf. V. 6 b28); Jm 67 (ovf. V. 27 b2).Borgerhøstru, no. borgerkone; presthøstruer eller borgerhøstruer (1561). N. D. Mag. II. 275. Smlgn. husfru.Borgerkappe, no. en stakket sort kappe, som borgere gik med i gamle dage og endnu bruge, når de gå til alters eller kirkens forretninger. Moth.Borgerkjortel, no. borgerklædning; en stor borgere kiortell, som foeress skall (1524). D. Mag. V. 317.Borgerlærred, no. et slags lærred; skulle ingen fremmede kiøbmænd sælge borgerlærred i bolte (1496). Suhm, Samlinger. I. 1. 34.Borgerlæs, no. et stort læs, som agtes for fire bønderlæs. Moth.Borgerret, no. afgift for ret til at handle i en by; ingen haandverksmand eller kiøbmand maae bruge vor torv til at sælge eller kiøbe, uden han betaler borgeretten (1668). Rosenv., Gl. L. V. 271 = jus civile. sst. V. 270. Smlgn. Sch. u. L.: borgerrecht og byret ndf. Borgervogn, no. en postvogn med kurv og vinger. Moth.Borgervogn, no.; (1515). DM II. 29 (ovf. u. fanse). Borgeri, no. borgerskab; paa det borgeriet udi kiøbstederne kunde tiltage (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 422; der ieg borgeried om dieris eed och pligt erindrede (1658). D. Saml. I. 34.Borgerskab, no. hank.; will (han) sidenn igienn nyde borgerskaff, da skall handt hannom winde aff ny. Rosenv., Gl. L. V. 556; sit b. sst. V. 564.Borge(r)skab, no.; 1) borgerret; vor borgerskab er i himlene. Fil 320 (1607; 1647: vort b.); mit borgerskab er i Guds rige. KS 91; – 1 mark borgeskab (1500). Hüb I. 241 (fl. g. sst.). – borgerstilling; TSd 262v (ovf. V. 40 a10).
2) = borgeri; Etym 224 (ovf. III. 78 a33); HiørP f 1v (ovf. V. 77 b20); – respublica, menighed, borgeskaff. MP 105; CAW 214 (ovf. V. 33 b39). Jf medb.Borgerske, no. borgerkone, borgerinde; ieg Johanne Jenssis burgerske (1515). N. D. Mag. I. 31; togh hand borersker aff theris senghe, som thii loffwe hoos theris byndher. Allen, Aktstk. 20; see huercken barnefader, maaske ey heller fostermoder der hoss, eller nogre høytilige borerske, der moderen hadde giord tiænste. Tavsen, Post. vinterd. 90; borgisker. J. Saml. II. 126, 127; (1551). Rosenv., Gl. D. I. 147; (1590). sst. IV. 217; Pallad., Visitatsb. 31.4; borgerskernis halsklæder oc huer. Jersin, Mirakler. h 1v; Lyschand. 603.