BortBort, bio. (sv. bort.) hen; 1) hand skulde sende der mere folck bort at ødelegge de offuerbleffne folck. 1. Mak. 3.35; siger Ioannes Chrisost. bort hen bæder y samme hom(ili). Tavsen. 127; thesse karnappe icke bliffue aldelis rede, førre end bortt om IIII vger emod (1538). D. Mag. VI. 35; bort om itt maanedt haffuer handt sagt till Philippum, att handt ville verre her igenn (1560). Khist. Saml. VI. 91. 2) b. og igen = a) frem og tilbage; fluctiuagus, som vendis bort oc igen som en bølye. Vocab. 1514; der kong Olger hagde dreffuit lenge i søen bort oc igen. Chr. Pedersen. V. 291.3; Chr. Ped. Ef. 4.14; denne steen Sisyphi bort oc igen velte. Herm. Weigere. 203; posen sy met traad bort oc igien. H. Smid, Lægebog. I. 87v; – b) her og der; mand hørde klagelig graad bort oc igen. Visd. 18.10. (Luther: hin u. wieder).Bort, bio. – 2 b) der skulle ske store iordskel bort oc igen. Luk 2111 (1550; Luther: hin u. wieder). 3) i nuv. bet.; AM 187 111 (ovf. II. 280 b18); Rkr e 5 (ovf. III. 888 a17); BruunV 41 (sst. 18); før ieg gaar bort och bliffuer icke mere. Ps 3914 (CP og flgd. overs.); 3822 (CP); 1 Msb 4524 (ovf. I. 509 b nederst). – som udråb; PG 364; bort elskovs galne griller. AB I. 133 a; KPs 72 (ovf. III. 443 b8). – bort med de skygger, som den dydeglands forblummer. DV IV. 296; bort med alt, hvis lekkert smager. Wiel V. 90; SortS 73 (ovf. III. 472 b16). 4) langt, fjærnt; alle Danske, Swenske oc Norske bort yderst i verdens ende. CP IV. 47519.Borte, bio. (sv. borta) henne; dend ieg med glæde seer der bort' hos vandet staa. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 27; ieg arme saae forsande hendis tieldt der borte stande. sst. I. 16. – have b. = have fåt, taget; din broder kom met list oc haffuer din velsignelse borte. 1. Msb. 27.35 (Luther: hat deinen segen hinweg.); de haffue deris løen borte. Matth. 6.2 (1550, 1647; Luther: haben ihren lohn dahin.); leffuer hun end nu, oc de haffue deris løn borte. Pallad., S. Ped. Skib. f 8; kongen siuntis, hand haffde formeget borte aff hans rige. Hvitf. III. 20; Godtzløff Buddi och hans medtarffuinge haffue samme dom borthe, och denn irring en gang er adskilldt (1596). Rosenv., Gl. D. IV. 462; draagen haffuer bortte mitt møgle guld. Grundtv., Folkev. I. 361 b. Smlgn. Grimm, Wb. II. 691: dahin haben; sst. IV, 2. 1536: hinweg haben.Borte, bio. 3) i nuv. bet.; Br 1574 (ovf. u. bagmål); (1545). KD II. 269 (ovf. V. 7 b12); (1645). Or* II. 197, 206 (ovf. I.* 5 b u. afklædning); smøresken er borte. Wiel II. 104.Borte, go. fjærne, holde borte; da borter varmen sig oc kuld da næsen biider. Hexaem. 66; P. Syv, Cimbr. Sprog. 153; mange af herredsbrødrene sig den tid bortede (1658). Khist. Saml. II. 212; om de bortes end, som faar for hyrden dreven. E. Naur. c 1v; f 3; c c 1,; han forførte sin yngste broder, som blev confirmeret at gaae til Gudsbord, at han ogsaa aldeles bortede sig derfra (1727). D. Saml. VI. 148, 171.Bortblive, go. blive borte, udeblive; then tiidh nadhen borthbleff. Kemp 6817 (= l absente gratia). Bortbryde, go. (sv bortbryta) bryde op (af) og fjærne; med steenenis bortbrydelse aff veyen, de, som med nytte bortbrydis kand. Fdg 24/12 1648 § 21; ingen skal fordriste sig til noget huus at bortbryde eller nedrive. Fdg 23/7 1689 § 35.Bortbrydelse, no. udbrydelse (for at fjærne), se ovf. l38. Bortbrænde, go. (fsv bortbränna) opbrænde; siger: jeg er røfvit, jeg er bortbrænd, hand siger icke mit gods. Hors* (1685) 174.Bortdrikke, go. (sv bortdricka) øde ved drik; PSm c 3v (ovf. I. 353 a1); 25 alen blårlærred, som de haver med været og bortdrukket (1627). DSt 1906 60; – hand bortdruck oc forsætte alt, huis hand haffde. SkP 444 (jf drikke, dat.); dricke bort. sst. Jf drikke bort, hend.Bortdrive, go. 1) (fsv bortdriva) fjærne, drive bort; den vreenhed, som haffuer forsamlit sig i liffuit, bliffuer bort dreffuen. CS 159; jeg havde dem fra Helicon bortdrevet. Reenb II. 126. 2) gå bort; KS 11 (ovf. IV. 7 b52); mangfoldige ved dette svar bortdreve. Reenb II. 116; før vi forstaar dem een og hver, er mangt et aar bortdrefvet. SortS 27. Jf he(de)nd.Bortdrivelse, no. bortfjærnelse; Etym 1026 (u. discussio). Bortdø, go. (sv bortdö) dø; (1457). DM VI. 83 (ovf. u. bekendeligen); i troen er bortdøde. Psd I. 374 b. Jf dø 3). Jf he(de)ndø.Bortfalde, go. (sv bortfalla) gå bort, høre op; o tiid, huad du bortfalder, løber saa tauss oss fra! SkR eeee 2v (= l labuntur, se sst. eeee 2).Bortfeje, go. i nuv. bet.; ieg vil bortfeye støffuen faar hende. Ez 264 (1550, 1647).Bortforpagte, go. i nuv. bet.; hand den bortforpagte vil og dermed lade den, som pagter, selv see til. AB II. 145. Jf bort-, forp.Bortfragte, go. bortleje; deres heste og vogne at bortfragte eller leye (1683). LA 79.Bortfærdelse, no. bortfærd; huer beskicker sig flitelige til denne reyse oc bortferdelse (ɔ: døden). VT 51. Jf færdelse.Bortfæste, go. i nuv. bet.; (1603). Repholtz 151 (ovf. I. 235 b8). Jf fæste bort.Bortførelse, no. (æsv bortförilse) bortbringelse; hvoraf fragt til deres bortførelse af landet skal tages (1705). KD V. 800. Jf he(de)nf.Bortgang, no. (fsv bortganger) i nuv. bet.; Jesu bortgang til faderen. Brochm I. 742 b; lidet effter deris bortgang kom hr. P selff (1655). KhS5 III. 714; – HS 6120 (ovf. IV. 358 a49). Jf hedeng. 1).Borthandle, go. (sv borthandla) sælge; ej heller noget deraf borthandle og sig nyttig giøre (1650). Wulff 252.Borthegne, go. fraskille ved hegn; (1484). Hüb I. 40 (ovf. III. 491 a46).Borthente, go. (fsv borthänta) hente (tage) bort; han skal borthæntæ thic aff jordæns øffræt ællær øwerdeel. 5 Msb 615 (ÆB); 1 Msb 4019 (sst.); borthente A og K, effter at de haffde werret her i mit hus (1658). KhS5 III. 724.Borthugge, go. (sv borthugga) i nuv. bet.; tøyterne vil spærlegterne borthugge. Wiel II. 114.Bortile, go. (sv bortila) ile bort; at ey vor foed fra dydens vey bortiler. SortS 32.Bortjæ[a]ge, go. (sv bortjaga) fordrive, jage bort; bort iegde fremmedis mact. Hebr 1134 (CP); de skulle bort iege dieffuelen. LaurU 13; hun kunde der med sin hunger bort iegge. Dmdo 72; – kunde landsenss fiender med glas bortjagess. DM4 VI. 61; kand fienderne bortjage. TkH 86. Jf jæge (II. 433 a21).Bortjætte, go. love, bortlove; haffuer hunn ennganng troenn bort-ieet. DgF VIII. 141 b. Jf jætte.Bortkalde, go. (sv bortkalla) i nuv. bet.; er hand ved den timelig død bortkaldet. Flemløs XVIII; nyder præsten oc kirckevergerne fri begraffuelser, om de i bestilningen bortkaldis (1643). Rsv* IV. 393.Bortkastelig, to. forkastelig; alle Gudz creature ere gode oc inthet burtkastelig. 1 Tim 44 (1524; Luther: verwerflig).Bortkastelse, no. 1) i nuv. bet.; Etym 578 (= abjectio); NL 619. 2) forkastelse; HS 1969 (ovf. II. 701 a4). Jf he(de)nk.Bortkøbe, go. (fsv bortköpa) opkøbe; en deel flux bortkiøbt, at de nu icke meer er at bekomme. Flemløs XX.Bortleje, go. (sv bortlega) udleje; locata domus, bortleiet huss. Etym 678; (1656). KD I. 486 not 4 (ovf. III. 483 a2). Jf henlie.Bortlejning, no. udlejning; Etym 678 (u. locatio); (1690). GhA II. 279 (ovf. V. 12 a41).Bortluske, go. pille bort; Wiel II. 114 (ovf. V. 55 a10). Jf lusker. NL 729 (u. lego), lyske 3) (ovf. II. 851 b23). Bortlåne, go. udlåne; pecunia mutuaticia, bortlaant penge. Etym 795; til nogen fremmide selges eller bortlaanes (1673). GhA II. 218. Jf bortlæne.Bortløfte, go. (sv bortlyfta) tage bort; vil ieg gøre Ierusalem til en tung sten alle, som ville bort løffte hannem. Sak 123 (1550). Bortmulne, go. (sv bortmultna) smulre hen; HenrJR 200 (ovf. II. 185 a1). Jf henm. Bortforpagte, go., se I.* 40 b. Bortpakke, go. skynde (sig) bort; der med maa du dig bort pach. Dmdo 95. Jf henpakke.Bortpraktisere, go. (sv bortpraktisera) bortføre (ulovligt); fra holmen bort practiceres eller bort kommer (1685). GhA II. 265. Bortrejse, go. (sv bortresa) rejse bort; førend hand bortreisede. Flemløs XVIII; førend hand bortreyser (1707). LA 365.Bortrinde, go. (sv bortrinna) flyde bort; thu lader kielder sprijnge ij dalene, att the bortt rynde mellom biergene. Ps 10410 (FV); vAph I. 83 a.Bortrodnet, tm. forrådnet; foedstøcherne der vnder slett bortraadnede (1623). Tauber XII. Jf sv bortruttna.Bortrydde, go. (sv bortrödja) i nuv. bet.; som skow oc træ æ stodhæ, oc the haffue ladet bortrøddæ (1458). Hüb I. 229; huilche udbiugninger wj wille haffue affskaffett och bortryddett (1665). KD III. 626.Bortrømmelse, no. flugt, bortrejse; (1664). KhS3 III. 84 (ovf. V. 90 b9).Bortrøre, go. (fsv bortröra) fjærne; T 553 102v (ovf. IV. 964 a11).Bortrørelse, no. (fsv bortrörilse) fjærnelse; HS 7332 (ovf. IV. 543 a51).Bortrøve, go. (fsv bortröva) i nuv. bet.; den tid hans høffuitzmand haffde det bortrøffuit. Bunt* II. 280; døden nylig har hans yngste søn bortrøvet. AB II. 255.Bortsjunge, go. (sv bortsjunga) lade gå med sang; haffuer du bortsiunget din deiglige vngdom, saa faar du at borttude den bedrøffuelig alderdom. SkR a 4v.Bortskaffe, go. (sv bortskaffa) fjærne, sende bort; at indwaanerne, huer for sin dør deris gademøg bortskaffer (1647). KD III. 280; expedere og bortskaffe saa mange, jeg kan ertappe (1705). KD V. 800. Bortskifte, go. (fsv bortskipta) bortbytte; tuende gaarde, huilcke bleffue bortskiffte for en gaard i øster Odersløff. HvfB aa 2v; Ez 482 (1607, ovf. u. bortvende); hand godtzid inted uyl skylle ad, ycke heller ded bordtskyffte. ChrIV* II. 349. Jf he(de)ns.Bortskjude, go. (fsv bortskiuta) fjærne; icke at det er i vor mact den enten at vedtage eller bortskiude. Melanchthon, Loci v ålborg 104-5.Bortskure, go. (sv bortskura) afskure; din synd bortskures ey med havsens grused sand. Naur p 4.Bortskyldende, tm. = bortskyldig 2); betalle nogenn bortschyllendes gield (1636). Hüb II. 198. Jf afs.Bortskylle, go. (sv bortskölja) i nuv. bet.; bleff iord oc muld fra klipper bortskuld. Lyndsay 32; Wegener 237 not 8; da bleff det med vandet bort skuld. KP i 1v; ald joord var bortskylt. KC* a 3; det heele verden med en hast bortskylle kand. Naur p 4. Bortskænke, go. (sv bortskänka) bortgive; enten bortskænker eller sælger til fremmede. DL 5-10-31; sin herres gods bortskienker. Helt 169. Jf skænke 1).Bortskære, go. (fsv bortskära) i nuv. bet.; de kager, som gemenlig bliffver bortskaarne. Holst IX. 27; v Aph I. 83 b.Bortskøde, go. i nuv. bet.; mancipatus, bortskøtt. Etym 169; bortskiøder hustrue noget af sit gods. DL 5-3-9.Bortslippe, go. lade fare; kongen dennem ej bortslipper snart fra sig. AB II. 164.Bortsmøge, go. øde ved at ryge (tobak); FD 361 Ff (ovf. IV. 290 b13).Bortspredelse, no. adspredelse; Dict (= dissipatio).Bortstikke, go. stikke til side; ingen skal sig understaa nogen brefve at fordølge eller bortsticke. Fdg 20/2 1678 § 8. Jf stikke 14).Bortstjæle, go. (fsv bortstiäla) i nuv. bet.; PBd 230 (ovf. IV. 409 a2); v Aph I. 83 c.Bortstrø, go. (sv bortströ) adsprede; eder vil ieg bort strø iblant hedninge. 3 Msb 2633 (1550, 1647). Jf hens.Bortstrøelse, no. adspredelse; Etym 1180 (u. dissipatio).Bortstædelse, no. bortlejning; Steph I. 303 a (u. locatio, jf ovf. s 129 a37).Bortstøve, go. ved at opstæmme hindre brugen af; then mølle, som bortt støffuer theres ennge (1547). DM4 I. 271; (1553). NdM VI. 234 (ovf. IV. 201 a41). Jf hens.Bortstøvet, tm. smulret hen, sunken i støvet; de syv forundringsverk forfaldne ligger nu, bortstøved, sunken ned foruden reysning. DV VIII. 609; v Aph I. 84 a; støve ovf. IV. 201 b26.Bortsvinde, go. svinde bort, forsvinde; siunis mand at haffve noget, saa bortsvinder det under hænderne. Brochm II. 259; – v Aph I. 84 a; ere deres forsamlinger bortsvundne af sig selv (1804). Bang, H N Hauge2 431. Jf hens.Bortsværje, go. ved edeligt vidnesbyrd fraskille; hou som haffuer eng ther indhen fore, thet haffwer vij inthet bort soren (1515). DVb 135.Bortsælje, go. (fsv bortsälia) i nuv. bet.; (1548). ChrIII Hist suppl 85 (ovf. III. 453 b15); Etym 325 (u. divendo); Steph II. 475.Borttage, go. (fsv borttaka) 1) i nuv. bet.; Jes Sir 484 (Tdm, ovf. IV. 898 b42); HWR 203v (ovf. I. 261 b7); VdS 173 (ovf. V. 28 b11). – tage, bortføre; i det at de med vold oc mact skal borttage folck paa gader oc stræder. Fdg 18/12 1688. 2) ophæve, tilintetgøre; Sak 1110 (ovf. III. 443 a21); en bedre seed til oprør at borttage. VdP 105. Borttyrke, go. (fsv bortthörka) = borttjure; forheed i huse borttyrker den naturlige vedske. ålbL* 23. Jf tyrke (IV. 406 b30). Borttrænge, go. (fsv bortthrängia) fratage; forne lycke ær swo bwrth hengdh ock bwrth trængdh (1484). Hüb I. 40. Jf fortrænge sst. (ovf. III. 491 a46).Borttude, go. lade gå med gråd; SkR a 4v (ovf. V. 130 a10).Bortvigelse, no. bortgang, løb; Etym 532 (u. digressio); Hex oo 2v (ovf. IV. 817 a54).Bortøde, go. (sv bortöda) forøde; at hun ej unytteligen noget af boen bortøder. DL 5-2-12. Vis mere +