BredaxletBredaxlet, to. (sv. bredaxlad.) bredskuldret; humerosus, bred axelet. Colding, Etymol. 574; Moth.Bredbladig, to. (sv. bredbladig.) bredbladet; bred bladig fiigentræ. Hexaem. 119. Bredboel, no. kaldes en fed kvinde af foragt. Moth.Bredfod, to. bredfodet; ellers halter icke de hiulbeenede, storancklede, bred-fode. Comenius, Opladne Dør. § 289.Bredhærdet, to. = bredaxelet; humerosus, bredherdet. Colding, Etymol. 574, 38; den breed-herded mand løft' op sit plumpe træ. Kingo, Samsø. b 3. Smlgn. isl. herƀibreiƀr; Aasen: breidherdad.Bredkniv, no. 1) en bred kniv, som skomagere bruge. Moth. 2) mestergerningh skall uære aff kniuesmet embite een bringkniff, een bredekniff oc een stegmes (1496). Fynske Aktstk. 43. Her synes ordet efter forbindelsen at betegne et våben.Bredpust, to. stolt. Moth. Smlgn. pusen og Molb. Diall.: bred.Bredskærplog, no. et slags plov; bred sker plog j (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 25.Bredøxe, no. (Lund.) biløxe; tømmermanden jefner med en bred-øxe tømmeret. Comenius, Orbis pictus. 194, 195; bredøkse, en stor økse, som tømmermænd hugge glat med. Moth.Brede, go. (isl. breiƀa.) 1) udbrede, lægge på; tog Rizpa en seck oc bridde den paa en sten. 2. Sam. 21.10 (1550 og 1647.); nar myn herres dug bredes. D. Mag. 3. R. I. 161; brede dug, bære mad (1583). D. Mag. V. 256; skal der være een dugsvend, hand skal breede dugen (1586). Hofman, Fundationer. VII. 579; – hindis bonnde gaff hannom kost og lønn och brede dug ock disk for hannom (1585). Rosenv., Gl. D. IV. 52. 2) dække; bordene stode vel bredde oc fulle met kaastelige mad och dricke. Chr. Pedersen. V. 292.18; ther bør att være eet bord brid oc bereed. Tavsen. 130; Grundtv., Folkev. I. 164 a; di weye, de ware alle med silcke bred. sst. II. 30 a; Ugeskr. f. Skolen. 1877. 38; med hestedeckenet breder hand ham. Come- nius, Opladne Dør. § 450; hun breder bordet, talerckerne springe. Ranch. 273; saa vil ieg lade brede bordet for dig. De 12 Patriark. Test. 1580. o 2v; det bord er bredt ved sandheds mund. Kingo, Psalmeb. 14; P. Resen. 268; – maae der bedis fire danneqvinder, som ligbaaren kand brede (1652). Kbhvns. Dipl. III. 402; Ped. Paars. 1. B. 4. S.; Den stundesløse A. 1. S. 1. 3) b. af = tage det af, som var påbredt. Moth. 4) b. ud med = brede ud; hand brede ud med sin wenggi. Grundtv., Folkev. II. 19 a; linndenn, hunn breder udt medt sinn blad. sst. III. 328 b. 5) b. sig vild om = undslå sig for, fragå; myn swower bræyer seg wild om at opwecke sijn broders naffn. Tavsen. 5. Msb. 25.7; ingen skal kunde brede sig vild der om, at de io faa baade at høre oc læse. Pallad., Om Sværen og Banden. 1557. a 2v. 6) b. hænder under ens fødder = hjælpe, bære på hænderne; kærlighed, den vil ieg gerne beuise eder igien oc gerne brede mine hender vnder eders fødder. Pallad., Visitatsb. 133.12. Smlgn. ich will dir die hände unter die füsse legen. Auerbach, Schr. XI. 170. Jvfr. udbrede og med hensyn til bøjningen rede, sprede.Bredebroder, no. tilsynsmand ved gilder; ministri seu fratres ministrantes, brede-brødre, quæ vero e sexu fæmineo operam suam convivio locabant, bred-systre, tøndesystre appellabantur. Terpager, Ripæ Cimbricæ. 425. Smlgn. smagebroder.Bredekvinde, no. de koner, som i forrige tider lagde sørgeklædet på ligbåren og ligkisten. Moth.Bredelig, bio. bredt; late, videlige eller bredelige. Vocab. 1514.Bredelighed, no. bredde; thennæ fornefnte iord met allæ syn længheligheeth oc bredeligheet (1467). D. Mag. VI. 91.Bredelse, no. = bredelighed; forstaa, huilcket der er bredelsen, lengelsen, dybelsen och høgelsen. Chr. Pedersen. Ef. 3.18 (1550 og 1647: det brede.); (1554). Rosenv., Gl. D. I. 241; vdj videlse oc bredelse, aldeelis eftersom det begreben oc forfunden wor (1583). D. Mag. VI. 280; om kunde were till kiøbs att bekomme sligt thømmer vdj lengels och bredels, som forschreffuit staar (1584). N. D. Mag. I. 101; som det endnu kiendis paa denne dag vdi dybelse oc bredelse, som hans legemis skickelse haffuer veret. Vedel, Saxo. 125; Wegener. 155. Bredelse, no. Jf forb.Bredhed, no. = bredelse; j gømen gak jorden j hennes longheet ok j sin bredheet. Gl. D. Bib. 1. Msb. 13.17 (1550: breden.); legge grunduallen trysinds tiue alne til høyhed oc trysinds tiue alne til bredheden. Esra. 6.3.Bredning, no. 1) = bredhed; wort riighe ær fjre moneth ferd offuer aa brædningh (1510). D. Mag. III. 176. 2) åbent hav; pelagus, dybet, bredning, vilde haff. Colding, Etymol. 901.Bredsel, no. udbredning af hør, tørv og deslige for at tørres. Moth. Smlgn. Aasen: breidsla.Bredsel, no. Jf senge-, åb.Bredt, bio. stammende; at tale bredt ɔ: at tale uforståelig. Moth.Bredt, bio.; b. ved ɔ: ved siden af; thet gaardz rwm lyge breett wedh vicariorum boeligh liggendis (1477). D. Mag. II. 21. Smlgn. ved bredden ovf. u. bred 1).Bredt, bio. vidt; saa langt oc bredt, at thet er icke emodt ethers ære. Mb LV. Vis mere +