BrikkeBrikke, no. (nt. bricke, se Sch. u. L., sv. bricka.) brik; orbiculus aleatorius, bricke. Turson, Vocab. 121; calculus, bricke. Colding, Etymol. 150, 733; Nucleus latinit. 1763. 718; tallercken, bricke. Comenius, Orbis pictus. 236. V. S. O. og Molb. O. samme form; nu afgjort brik; således Grundtv., Håndordb. Smlgn. regnebrikke.Brikkebånd, no. når to brikker i brætspil komme på et sted at stå. Moth. Smlgn. bånd 3).Brikkehus, no. et køkkenredskab, hvorpå brikkerne (ɔ: trætallerkener) lægges for at tørres. Moth.Brikkekårde, no. de gammeldags kårder, som havde store plader for fæstet. Moth.Brikmager, no. særling, skælm; du est mig en underlig Tule brikmager, mirus homo. Moth; du lilde Tule, brikmager. Lærde Tiden- der. 1738. 467. Smlgn. Brem. Wb. I. 139: enem brikken verköpen ɔ: einem etwas aufbinden; Ordb. o. Gadespr.: knap og knapmager.Brikost, no. en liden ost, trind som en brikke. Moth. Vistnok knapost.Brikost, no.; haffde lyst til brick oste (1681). DM4 V. 155.Brikkerumpet, to. med hvid plet på bagdelen; dend brikke rumped raa hun føyter der omkring. Kingo, Samsø. b 4.Brikkerumpet, to.; der er den brikke-rumpet raa, den kaade buske-føyte. Kingo i Wieland, Dske. Vers. IV. 20.Brikkerumpet (-trind), to., se I.* 42 b.Brikketrind, to. helt rund; stierner bricke-trinde skinbarlig er at finde. Hexaem. 146; Moth.Brikketrind, to.; hans øye voxer brikketrindt. Kingo, Sæbygd. Kokl. a 5.Brikøjet, to. som har store udstående øjne. Moth. Brikket, to. hvidplettet; der saae mand ... hin gumpelette raa hos bukkens brikked rumpe. Kingo, Chr. V. anhang. a 2.