BroBro, no. hunk. (∾ isl. brú.) 1) hwo som tagher timber eller fiæle aff broen, thet, som henne tilhører (1443). Kbhvns. Dipl. I. 174 = Rosenv., Gl. L. V. 159; Romant. Digtn. III. 110.12 = Chr. Pedersen. V. 75.30; er der en bro ... der vi did kom, var hun knækt (1534). Heise, Kristiern II. 74. not. 1; hafde betackt oc kast løse rijs offuer broen, saa hun vaar icke enda fuldferdig. Hvitf. IX. g 1; Lyschand. 61; loed giøre en bro saa bred, at hun kunde naae landet paa begge sider. P. Resen. 153. Smlgn. vindebro. – ik.; well wy thagi wor skibb och giørre der aff ett bro. Grundtv., Folkev. I. 361 b; – ien brod. sst. II. 149 b; brooden. sst. III. 741 b. – han haffwer ladhet giortt en brow offwer Traffwen mynne (1534). N. D. Mag. V. 139; (1546). D. Mag. 4 R. I. 203; – kaste en af broen ɔ: undertrykke. Moth. Smlgn. Sch. u. L. I. 435.46. 2) små bøgegrene, som med løvet lægges næst rafterne på taget under langhalmen, at vipperne ej skulle gå igennem. Moth. Ordet bruges endnu om det nævnte underlag, der nu gærne dannes af rør.Bro, no. – for b. ɔ: ved indgangen (til en borg); holt hand meenlige fire stackarle oc gaff dem deris daglige kost oc der hos lod vdskiffte for broen til andre, som did søgte. N. L. Arctander, Ligpr. o. N. Jenssøn, Viffert. c 3v.Bro, no. 3) stenbro; skulle broleggerne icke nogen mands bro for deris huuse eller paa gaderne høyere oplegge, end som vandfaldet kand taale. Fdg 13/12 1664 § 2. – Jf age-, bul-, fjæle-, færge-, glar-, gælle-, høgelofts-, is-, kaste-, kirke-, løbe-, myndrik-, pramme-, pæle-, skib-, slag-, sten-, stilling-, tog-, træ-, træde-, trøske-, vinde-, vindel-, vragerb.Brofjæl, no. 1) overgangsbræt til en bolig, dernæst: bolig (pars pro toto.); si ille non habet brofyæl, tunc debet citari in placito generali. Geh. Ark. årsb. V. 33; skule borgere waræ thennum til theres wernskircki eller theres brofiell (1452). Rosenv., Gl. L. V. 303; nor nogher brodher bliffwer dødh, tha skall hwer brodher komme for hans broffiæll och følie hannem til graffwe (1496). D. Saml. IV. 342; (1505). Hübertz, Aktstk. om Arhus. I. 93; hagde ladett kyntt løssen paa samme tuo gaarde till herritzting oc uti Mariagger, som hadnt mienthe her Otthe Krumpens brofiell vere skulle (1546). Rosenv., Gl. D. I. 99; (1577). sst. III. 305; en slappe-karll, som inngenn hussbunde eller thienist eller visse broefiell haffuer hafft (1585). sst. IV. 54; skal then, som steffne wil, lade steffningen læse oc forkyndes for hans brofiel (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 215; (1550). N. D. Mag. VI. 136; pleiede de gamle at sende en træ pil fra den enes brofiel til den andens. Vedel, Saxo. 100; (1573). A. Berntsen. III. 362; (1594). Khist. Saml. VII. 34. – Smlgn. Lund: brofiæl; Schlyter: broæ fiol. 2) taglægter; templa dicta sunt assamenta, quæ supra canterios transversa ponuntur, brofiele paa tag eller lecter. Colding, Etymol. 1296.Brofoged, no. tilsynsmand ved brolægning, brolægningsinspektør; Albert Gosmand til en offuermand eller brofogit at antage oc hannem fuldmagt giffuit med wognmend, broleggere at haffne opsiuffn. Kbhvns. Dipl. II. 754 o. flgd.; broleggerne skall ingen stenbroer omlegge anderledis, end som dennem aff brofogeden forewisis (1647). sst. III. 258. 619. 1434 nævnes en »brofowth i Aalborg« blandt »wælbyrdighe mæn«. Hübertz, Aktstk. o. århus. I. 12; men ordet betegner vel her snarere en tilsynsmand ved broer. – portitor, broe-foget, som tager bro-penge. Moth og Nucleus latinit. 1763. 1320 efter nuv. brug.Brohavre, no. afgift i havre til vederlag for vedligeholdelse af broer; en lest haffre, bode landtgille, strandwor och broehaffre. N. D. Mag. VI. 293. Smlgn. Rosenv., Gl. L. IV. 278; Orion (Kvartalskr.). II. 99; Orion (Månedsskr.). I. 265; Rosenv., Gl. D. IV. 359.Brohest, no. et redskab at lette en møllekværn med. Moth. Smlgn. Rietz: bro-häst.Brokar, no. 1) (sv. brokar.) en firkantet kiste fyldt med sten til at stille bropillerne på. Moth; de Holster lode sencke it brokar ned for haffnen. Hvitf. IV. 439; gaff ieg hannom for samme brokar 1 , item giffuit for en skude stenn, som kom wdi samme brokar, iii . D. Mag. 3 R. II. 211; en tømmerman skulle forskickiss til Skaane till att hugge tømmer til brokarren ued Croneborrig (1618). Chr. IV. Breve. I. 54; (1611). D. Saml. V. 186; (1622). Geh. Ark. årsb. III. till. 94; sublica, brokar. Colding, Dict. Herlov.; klippen høj som svage bro-kar gunger. Hexaem. 78; blefve grundpillerne under broen med broeog stenkar saa vel forsiunede, at hverken storm, strøm eller iis have været mægtige at rokke dend. Slange, Chr. IV. Hist. 403. 2) stort kar; søtthensindstywe brokar kjød (1509). Hübertz, Aktstk. o. århus. I. 98. Brokigger, no. opsynsmand ved broer. Moth; 2 pramdrenge och een brokiker (1564). N. D. Mag. V. 63; (1650). Hübertz, Aktstk. o. århus. II. 189.Brokiste, n. (sv. brokista.) = brokar; pila, bulwerck i vand, steenkiste, brokiste. Colding, Etymol. 930; tømmermanden har i 2 dage arbeidet paa brokisterne og lagt tømmer ned i dem, at stenene ikke skulle falde ud (1610). D. Saml. V. 186.Brolist, no. fortov; aff nogen man forbygde byens gade eller broelist. Rosenv., Gl. L. V. 482; ingenn maa bygge swinstigh hotz gaden eller inden sin brolyst. N. D. Mag. II. 263; ingen schall hereffter legge timmer eller andet vden dieres broelist paa gaden. sst. II. 269. Smlgn. Sch. u. L.: list 4).Bropæl, no. = brofjæl; de skulde giffue hannem en gang varsel til hans bropæl. Vedel, Saxo. 227 (se rettelser.). Ordet er næppe andet end en forvanskning af brofjæl; smlgn. Univ. Jubil. Samf. Bland. I. 30, Schlyter: broa fiol.Bropæl, no.; han hafde ladet lese saeme stefning til Viborg landsting, som de pleiger at stefnis, som ingen broepæl hafde (1603). Secher, Rettertings D. 430, 441.Bropæl, no., se I.* 42 b. 2) (sv bropåle) i nuv. bet.; sublicæ, bropæle eller broskraber. Etym 673; NL 1790. 3) fortøjningspæl; tonsilla, skibs pæl, bro pæl til at binde skib ved. Etym 1337; NL 1908. 4) skranke for en dør? Dict (= diathyrum).Broskraber, no. bropæl, en pæl ved en bro, hvor man binder skibe ved. Moth. Smlgn. skrabe.Broskraber, no., se ovf. l28. Brostræde, no. brolagt gade? wyll mand ey holde syn brostrede reyn (1443). Rosenv., Gl. L. V. 517. Den givne, af Schlyter (Gloss.) antagne forklaring, er vistnok sandsynligere end Molb. (Gloss.): fortov; jvfr. adel-, hærstræde.Brotag, no. det tag, hvor der er lagt løs halm på rafterne og ej takt med rør eller langhalm. Moth.Bro, go. 1) (isl. brúa.) danne en bro, fast vej; brolægge; delapido, at broo mz sten. Vocab. 1514; ati lade hielpe at plancke, broo oc fastgøre wor køpstæd Købendhaffn (1455). Kbhvns. Dipl. I. 191 = Hvitf. V. 44; lod hand hugge vdi den næste skou nogle knippe rijs, met huilke hand actede at bro sig ind til byen. Vedel, Saxo. 321. 2) lægge det underste lag af et stråtag; hwo langhalm til sit tag ey har, hand røer paa søerne hente, at broe med er de gode. Gerner, Hesiodus. 210. Ordet bruges endnu, og rør foretrækkes til den omtalte brug.Brofjærding, no. den del af en by, der ligger ved en bro; contulit curiam suam in brofierding sitam (1403). SRD IV. 370. Jf fjerdung.Brohammer, no. tværbjælke på brostolper; Dict (= jugum). Jf hammer 2).Brokorn, no. afgift i korn til vedligeholdelse af broer; som haffue broer i forlenning oc haffue brokorn ind att komme (1558). Rsv* IV. 278; bede vi eder at levere brokornet, ellers lukke vi broen med slagbom (1622). O Nielsen, Malt herr 34, 35. Brolægge, go. (sv brolägga) i nuv. bet.; broleggere, som brolagde torget (1559). KD IV. 567; SmdL 121 (ovf. u. astrag); – (1559). NdM I. 285 (ovf. III. 327 b45); – Fdg 18/11 1623 § 1 (ovf. IV. 760 b46), jf ligge 10).Brolæggere, no. brolægger; Fdg 13/12 1664 § 2 (ovf. s 138 b35); – KD II. 754 (ovf. III. 634 a26).Brolægning, no. i nuv. bet.; om gadernes brolegning oc reenholdelse. Fdg 13/12 1664 overskr.; vAph I. 92 a.Bromester, no. tilsynsmand ved en havnebro; Etym 972 (u. portitor); v Aph I. 92 a (= t brückenmeister).Bropenge, no. (sv bropenningar) i nuv. bet.; fyrpenge, bropenge oc deslige. Fdg 25/10 1629; en broe-foget, som tager broe-penge. NL 1320.Broposte, no. dørstolpe ud til gaden (til stenbroen); paa kirche och børse dørre saavelsom andensteds paa broeposterne anslages (1661). KD III. 526. Jf dørposte.Brosand, no. sand til at lægge mellem brosten; (1559). NdM I. 285 (ovf. u. age 1)).Brosten, no. i nuv. bet.; gaardenne lagtt med broesteenn (1623). Tauber XIII; – (1559). KD IV. 566 (ovf. V. 9 a1). Vis mere +