BrudBrud, no. flt.: bruder; H. Suso. 17.14; brudgome oc bruder. Tidemand, Jerusalems Forst. a 3v; eders døtter oc bruder bliffue skende. Hos. 4.14 (1550, 1647.); disse tuende vnge bruder. Vedel, Saxo. 267; Grundtv., Folkev. IV. 236 a; Forordn. om Bryllups Koste 1586; huad prydelsze bruder paa deris brøllups dagh bøer att prydis medt (1606). Geh. Ark. årsb. III. till. 84; flere og hemmelige bruder. P. Syv. II. 63. – ik.; ditt vnge brud. Grundtv., Folkev. III. 170; – fk. sst. v. 14, 26. Er ik. fremkommet ved påvirkning af viv?Brudebjuder, no. bedemand til bryllup; prædikanterne, som tager sig den vnderlige bestilling paa, som er att wære bruthebyuder for den gemene almue. Chr. III. Hist. suppl. 183. Ordet er måske sv., da sagen her omtales fra Gotland.Brudeble, no. brudelagen; de haffde icke anded thil brudeblie end som skarlagen røed och grønen høe. Grundtv., Folkev. III. 413 a. Smlgn. ble.Brudeblus, no. fakler, som bæres for brudefolk, når de følges hjem. Moth; tthi fulde bruden till brude-husz, for ginge di rider, bar brude-blaasz. Grundtv., Folkev. III. 171 a; IV. 383 b; smlgn. sst. II. 309 b; IV. 209 a; V. 314 b; 332 a; fax, brudbluss. Colding, Etymol. 411; Nucleus latinit. 1763. 392; de (ɔ: brudefolkene). følgis ind (i brudekamret) med bluss. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 1572. 186; mand her i vores land icke for lang tid siden fuldte pige-brude til brude-salen med blus. Curtius v. M. Wingard. 1704. 399. Jvfr. blussestage.Brudebækken, no. et stort bækken, som bruges i brudefærd efter måltid at to hænderne af. Moth.Brude(r)bænk, no. (isl. brúƀbekkr.) brudens (brudeparrets) sæde under brylluppet el. vielsen; sætte de bruden paa brudebenck, de skenched hende miød oc viin. Grundtv., Folkev. II. 125 b = bruder-bench. sst. II. 130 a; bruden hun sider paa bruder - benck, hun fanger saa stoer en ere-skenck. sst. IV. 274 b. 141 b; for skænk paa brudebænk ieg gifver eder Gud med glæd' og megen lykke. P. Syv, Cimbr. Sprog. 153; – maa ey heller nogen bruge himmel ved brude-stolen, brudebencken, hvor de vjes, eller offver bordet. Forordn. 13/3 1683. Om Bryllupper. § 10.Brudefolk, no. et.; Chrest giffue mit brudefolck goede nadt. Grundtv., Folkev. V. 332 a; hans raad til brudfolcket. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 1653. pp 7v. Smlgn. folk.Brudefolk, no. – efter nuv. brug; brudefolkene paa begge sider. ChrVA § 6.Brudegift, no. den medgift, som gives bruden udover brudeskatten. Moth. Smlgn. gift.Brudgomme, no. brudgom; sponsus, brudgomme. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 128; (Colding, Etymol. 1216: brudgom.); vdgik aff sit herbere som en brudgomme. Chr. Pedersen. Ps. 19.6 (1550: brudgom.); ieg kom ath skicke bruden mod sin brudegommis moder. Chr. Ped. Matth. 10.35. Smlgn. Fritzner: brúƀgumi, Schlyter: bruþ;gome. – flt.; jeg haver syv brudgommer slaget ihjel. D. Saml. 2. R. III. 270. – bruiden emod sin bruidgams moder. H. Mikkels. Matth. 10.35; følge bruden oc brudgammen till kirchen (1557). Rosenv., Gl. L. IV. 249; thyn kæriste brudgam. Psalmebb. I. 87; det saa den brudegam. Grundtv., Folkev. I. 226 b. Smlgn. Sch. u. L.: brudegam; Grimm, Wb.: bräutigam.Brudgomme, no. – Luc 5 (ovf. II. 352 b6), jf ndf. l47. – flt.; TdmH a 3 (ovf. I. 282 a nederst); – brudgommerne mente hoss dig att soffue. TK 40, 8, 65 (= DS2 III. 270 ovf.).Brudgomsskjorte, en skjorte, som foræres brudgommen af bruden dagen før deres bryllup og sendes ham med brudepigen. Moth. Om fæstemøens gave af en skjorte til fæstemanden og den deri liggende betydning, se Grundtv., Folkev. III. 182, 918.Brudegærd, no. bryllupsstads; brudegær, den uro og væsen, som er ved et bryllup. Moth. Smlgn. gærd.Brudeherberge, no. brudekammer; nuptialis talamus, brudeherbere. Vocab. 1514. Smlgn. herberge.Brude(r)hus, no. 1) brudekammer (brudgommens hus?); den unge brudt skulle at soffue gaa, saa fulde di bruden thil brudehus. Grundtv., Folkev. V. 314 b; 332 a; det wor sildig om afften, Malfred ganger til bruderhus. sst. II. 130 b; 309 b; III. 171 a; den brudehuus. sst. IV. 211 a; ieg skikket hannom thet til brøllups brudhws til at hwiles vti. H. Suso. 62.20; Tob. 6.20 (1607, 1647.); dend unge brud mand vil til brudehuset lede, mand effter gammel vijs oc tænder blussen an. S. Terkelsen, Jakobs Giftm. b 3v; 2) hus (sal) til afholdelse af bryllupsgilder; udi raadstuegaarden bekoste et nyt huus, at bruges til et brudehuus til menige byes gavn og bedste ... saa at dersom nogen borger har behov at bruge den (ɔ: bygningen) til en bryllupskaast, om man ikke vil holde den paa raadhuset, skal det der altid holdes og være fangeligt (1573). Hist. Tdskr. V. 123; shall ingen mandt dhendt, som will giøre brøllup wdi companiet, drage companiet eller brudehuset anderledis endt effter gammel seduane (1582). Nielsen, Trefoldigheds Gilde. 52. Smlgn. (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 249; (1558). sst. IV. 285; Wallensbek, Ptochotrophæi Holmensis topogr. 14; (1668). D. Mag. 3. R. I. 113.Brudehusdør, no. dør til brudehus (i bet. 1)); den første natt, wi sammen soff, di finder brød den brudehuus-dør och slog hannem i min arem. Grundtv., Folkev. V. 383 b.Brudehængel, no. brudeslør; flammeum, brudhengel. Colding, Etymol. 447; Nucleus latinit. 1763. 438. Smlgn. hængel.Brudekiste, no. kaldes af skæmt brudens hemmelighed. Moth.Brudekiste, no. 2) kiste med udstyr; Dict (= cista nuptialis); SP b 2 (ovf. II. 662 b30).Brudelin, no. brudelagen; du maatte vell sidett y biergitt och sømitt de brudelin. Grundtv., Folkev. II. 16 a. Skønt ordet også kunde bet. brudeslør, (jvfr. isl. bruƀar lín. Hamarsh. 12, 15, 17) forekommer den fremsatte forkl. mig sandsynligere; Smlgn. lin.Brudemand, no. (isl. brúƀmaƀr.). brudgommens ledsager på bryllupsdagen; se brudtæmme.Brudepige, no. den tjenestepige, som forældrene give datteren med, når hun skal giftes, hvilken bær brudens gaver til brudgommen. Moth.Brud(e)pige, no.; en gammell fløyells hue, som min hustru haffde beret sig att vere giffuet aff fru H, meden hun var hindis brudepige. ChrIV I. 196.Bruderede, no. brudens udsmykning. Moth; alle minne brude-kleder giffuer ieg dig och alle min brude-rede. Grundtv., Folkev. V. 313 b. Smlgn. rede.Brudereder, no. den, som smykker bruden. Moth; skall brudrederne haffue bruden færdig och tilred (1561). N. D. Mag. II. 275. Brudredekone, no. den kvinde, som smykker bruden (jydsk). Moth; pronuba, en bruudførerinde, bruudredekone. Nucleus latinit. 1763. 1055.Brude(r)seng, no. 1) brudeseng; toge di den unge brud, di fulde hinder till bruder-seng. Grundtv., Folkev. IV. 141 b. 2) en kortleg. Moth.Brud(er)seng, no. 1); geniales torus, brudseng. MP 46; Etym 518; brudes. Steph I. 296 b; brudesengs vielse skulle presterne intet befatte sig met. KkON 25v (jf Fritzner2: brúƀarsængr). – KhS V. 444 (ovf. u. bur), jf ovf. III. 705 b47. – den store b. ɔ: en seng, til hvilken brudeparret førtes med bestemte skikke; den wnyttige bekostning, som paa den store brudseng anwendis. Fdg 2/2 1631; Fdg 24/9 1651 § 9. Jf ovf. III. 193 b12.Brudesengkammers, no. brudekammer; ieg laae nu fangen oc nest op til den wæg, som mit brudesengkammers haffde wærit. Jammersm. 95. Smlgn. kammers. Brud(e)skat, no. (nt. brutschat, se Sch. u. L.; sv. brudskatt.) medgift; han skulle igienfordre, hues brudskat Burisleuo vaar giffuen. Hvitf. I. 110; tu thussind daller, som hun kalder hindis brudskatt och siger att haffue indført til Claus Skiell (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 177; (1593). sst. IV. 372; hvo datter sin vil feste, da est du (ɔ: rensdyret) koo oc soo oc brud-skat end den beste. Hexaem. 239; kongen bebrefvede hende til brudeskat aff riget. P. Resen. 74.Brudeskatbrev, no. skriftlig tilsigelse af medgift; war inthett brudskadtzbreff tilstede (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 180.Brudeskatspenninge, no. medgift i penge; huad de II m. daler belangitt, som hun kallit brudeskatt, formeenthe de, ath ingenstedtz skulle findis i woris danske rett nogitt om brudeskatz - pendinge, høstruenn skullde tillkomme (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 394.Brudskeben, no. brudesøgning; der er saa mangt vdi brudskebens ferd, saa vnderlige løher det spil. Grundtv., Folkev. I. 420 b. Er den sidste del af ordet = skæbne el. isl. skipan? Brudeskenk, no. (sv. brudskänk.) brudegave; de store brude skencke oc fadderpenninge. P. Eliesen. 160; nuptialia dona, brudskenck eller gaffue. Colding, Etymol. 825; Nucleus latinit. 1763. 1054.Brudeskrin, no. = brudekiste; hand (ɔ: gøgen) varer eder om dend svend, iert brudeskriin vil brecke. Gerner, Hesiodus. 171; Moth. Smlgn. Grundtv., Folkev. III. 155 b, hvor læsemåden skrin altså må fastholdes mod bemærkningerne sst. s. 152.Brudeskænk, no. skænker for brudefolk; maa ieg dog skenke for eder viin ... kommer du icke til brude-skenck, da kommer du dog paa ungersvends benck. Grundtv., Folkev. IV. 216 a. Smlgn. skænk.Brudestok, no. brudeseng. Moth; brudstock, thalamus. Colding, Dict. Herlov.Brudestove, no. bryllupssal; di fulde den brud i brudestoffue ind, for ginge di rider och skienktte vien. Grundtv., Folkev. V. 332 a. Smlgn. stove. Brudesætter, no. den, som forretter marskalks bestilling til bryllup. Moth.Brudtæmme(r), no. 1) kvinde, som smykker eller følger bruden; eders søster skall hinde guld-kronen bere, sielff will ieg hindes brud-themme werre. Grundtv., Folkev. III. 178 a; brud-tenner taller tyll brude-suenne to. sst. III. 59 b (jvfr. s. 911 a); pronuba, brudtæmmer. Colding, Etymol. 826; brudetamme, en kvinde, som følger bruden hiem. Moth; hand (ɔ: brudgommen) har sin brud-mand, hun (ɔ: bruden) sine brudetemmer og brudførere. Comenius, Opladne Dør. § 591. 2) brudesvend; hans hwsfrw togh en man aff hans winnær ok brwdhtæmen ællær thæn, thær brwdin fore stoor. Gl. D. Bib. Dom. 14.20 (Vulg.: pronubis.); brudetemmer, den som følger brudgommen hiem. Moth. Smlgn. Rietz: brudtämma. Den sidste del af ordet er ikke let at forklare, hvis det ikke er = sv. bruþ;framma (se Schlyter og Rietz.) ved en lignende overgang, som den i husfru til hustru (se d. o. og Pallad., Visitatsb. 182-83); jvfr. Rietz: brudtrammsa. Efter S. Bugge smtrk. af bruþ;tugha mar, se Tdskr. f. Filol. ny R. III. 260. Formen brudtæmmer er vist kun en falsk efterdannelse efter de sædvanlige personfællesnavne på -er, ligesom hofsinder for hofsinde (se d. o.).Brudevand, no. vellugtende vand, som i bryllupper kommer på bordet i brudebækkenet efter måltid, at gæsterne kunne to sig. Moth. Brudevigelse, no. brudevielse; naar musiq udi Holmens kirke holdes udi got folkes brudewigelse (1647). Kbhvns. Dipl. III. 273. Smlgn. vigelse.Brudevi(g)else, no.; KhS I. 103; – en liden bog om brudeuielse. Altb (1564) mm 5; (1578). DS2 VI. 334 (ovf. u. diskant); – skulle bønderne giffue brydwyelsins penninge. KhS5 III. 707, jf ovf. II. 352 b7.Brudevejsel, no. = brudevigelse; taule pendinge, tre høtyders oc store festers, item till brudeveysel (1576). Khist. Saml. VI. 437. Smlgn. veje u. vige og sv. brudvigsel.Brudlop, no. 1) bryllup; han giorde syt brudlop i Skone lanth. Rimkr. f 4; brølep. sst. c 6; naar du bliffuer bøden aff nogen til brudlups. Tavsen, Post. sommerd. 245 (Luk. 14.8; Chr. Pedersen: bryleps; 1550: brøllup.); brullup. sst. vinterd. 103; druck hand sit brullup. Grundtv., Folkev. IV. 182 b; sin brullup. sst. V. 438; der giordis brylløp. Chr. Pedersen. I. 175, 180; bleff der it bryllep i en by. Joh. 2.1 (1550: brøllup.); naar brøllippet er giort. Herm. Weigere. 196; brudlof. Bording. II. 217; – saa red thi thiell den brølup. Grundtv., Folkev. I. 224 a; II. 22 b. den brøllup til Cana. Jersin, Mirakler. b 5. I de nord. sprog er ordet ellers ik., men i Tysk, hank. og hunk., se Grimm, Wb.: brautlauf og brautlauft; Sch. u. L. brutloft. 2) ægteskab; theth ær ikke sidh hoss oss, at wii skullæ befalæ til foren the ynghre dotter til brødluppe. Gl. D. Bib. 1. Msb. 29.26 (Vulg.: ad nuptias.); brolupp (i nuv. bet.) sst. v. 22; han stod effter dronning Sigrithis bryllup, men hun foractet hannem. Hvitf. I. 110.Brudlop, no. – flt.; disze brøllup, her skall staae. RdAH till 51; – brylluper. PG 177. Jf efter-, herre-, præsteb.Bryllupsbeder, no. bedemand ved bryllup; findes nogen brudgom, schaffer eller bryllups beder brystfeldig eller gienstridige (1610). Kbhvns. Dipl. I. 585.Brullupsfolk, no. bryllupsfolk; giør Jesus seg her glad med brullups folket. Tavsen, Post. vinterd. 103v; dette brullupsfolck. sst. 106v. Smlgn. folk.Brullupsfolk, no.; brøllups folckit maa icke helder æde i kircken. PlV 1417.Bryllupsgift, no. tillæg til den egenlige medgift. Moth; hun haffde oc metgiffuet hendis procuratoribus en fortegnelse, huad hendis parapharnalia vaar, det er bryllups gifft. Hvitf. V. 274.Bryllupsgærd, no. bryllupsstads. Moth. Smlgn. Fritzner: brúƀlaupsgerƀ; Schlyter: bruþ;löps gærþ; og gærd ndf.Brudlofshøjtid, no. bryllupshøjtid; paa deres brudlofs højtid til ære. Bording. I. 157.Brudlofshøjtid, no.; – ieg vaar der en rund verdtinde, ieg gaff dem nok i bryllups høytid. Heg 181.Brullupsklæder, no. bryllupsklæder; haffuer icke brullupskleder. Kirkeordinans 1539. e 2.Bryllupskost, no. bryllupsgilde; enghen wore burgere skwlle her effther noger brøløps kosther gøre lenger en wty 2 dage (1524). D. Mag. III. 302; IV. 314; (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 286; D. Skuesp. 104; (1559). Rosenv., Gl. D. I. 265; Hvitf. I. nn 2; skall plat ingen tiirsdags bryllups kost were (1561). N. D. Mag. II. 273; (1573). Hist. Tdskr. V. 123; giort saa haffuer hand sin bryllupskost, och bruden haffuer hand myst. Grundtv., Folkev. III. 746 b; Psalmedigtn. I. 198 b; nuptialis cæna, bryllups kaast oc maaltid. Colding, Etymol. 825; haver fader kostet bryllups udflyning (dog bryllups kost hermed ej meent). Chr. V. D. L. 5-2-61. Smlgn. kost.Bryllupsskenk, no. = brudeskenk; nuptialia dona, bryllups skenck. Colding, Etymol. 825; forærede ham til bryllupsskjænk en sølvkande (1640). D. Saml. V. 306. Bryllupsskjorte, no. skjorte, der uddeltes til bryllupsgæster; skall altz inghen brøllops skiorther eller ringhe vdgiffwes (1528). D. Mag. V. 76. Smlgn.: skulle fruer eller jomfruer, som brylluper haffue, ingen skiorter eller handuger udgiffue til dennem, som til brylluperne ere budne (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 455.Bryllepslig, bio. hørende til et bryllup; nuptialiter, bryllepsligt. Vocab. 1514. Vis mere +