BrugBrug, no. ik. (∾ sv. bruk.) 1) i nuv. bet.; er denne onde vane kommen i it almindeligt brug. Herm. Weigere. 228. – foruende den naturlige brug til wnaturlig. Rom. 1.26 (1550, 1647; Chr. Pedersen: til wnaturligt.). 2) avling, dyrket jord; bonden skal være megtigere end hans brug (d. e. sædeland.) P. Syv. I. 8.Brug, no. 1) ik.; LaurU 67 (ovf. V. 12 b37); HWR 6 (ovf. IV. 676 b11). – det er min brug. Etym 1257 (u. sveo); AB II. 291 (ovf. V. 82 b23). Jf PG 159: brug aliis polycœni generis aliis neutrius. – have b. ɔ: have betydning; KS 51 (ovf. u. fog 2)). – have i b. ɔ: bruge; TR** f 3v (ovf. III. 469 b10). – Jf gårde-, handværks-, krigs-, kværn-, maste-, mis-, natte-, regne-, ud-, vanb., gemenbrugs.Bruge, go. 1) give sig af med, benytte; skulle wij icke ydermere bruge ther vdj, enthen mett fiskerij, oldenswijn eller anden brugelse, end som kronens lod och deell kannd tole (1559). Geh. Ark. årsb. II. 97. 2) b. sig = bruge 1); ingen biscoper schulde haffue eller bruge thennom i nogenhon ds kiøbmandschab (1521). Rosenv., Gl. L. IV. 17. Smlgn. Sch. u. L.: sik bruken. 3) b. sin tid = tilbringe s. t.; udi tessæ stikcæ oc udi andræ fleræ brugædæ then borgæræ sin tid oc lefdæ. Mandev. Rejse. 173.18. – dat.; brugede. Rom. 1.27 (Chr. Pedersen, 1550; 1647: brugte.); brwgedis. Malmøb. 7v. – tm.: brugen; dersom denne lov end nu bleffue brugen. Herm. Weigere. 165. Go. bøjes ellers svagt i Nord. og Tysk; kun i Ags. stærkt.Bruge, go. (fsv bruka) 2) b. sig (fsv bruka sik) anstrenge sig, være ivrig; jeg brugte mig og var ey seen. Wiel V. 99; hand brugte sig oc fattede i sinde. GI 97. – handle; NF bruget seg wredelige mod hantzses breff (1523, Fr Jessen). 4) i nuv. bet.; (1458). KD I. 195 (ovf. V. 127 a14); Messeb I. dd 3v (ovf. I. 52 a10); PSO II. c 3 (ovf. I. 113 b s. l.); – som lader seg bruge emodt fiendne (1565). FA I. 78. – dat.; som then engh brotthe (1504). Tvd 70. – vise; Birch 465 (ovf. u. diskantkor). – b. ben (sv bruka benen) løbe, skynde sig; saa bruger Sathan been og henter een igien. Wiel X. 444. 5) pleje; sveo, plejer, ieg bruger saa. Etym 1259. Jf for-, med-, mis-, vanb., u-, udbrugt.Brugeligen, bio. (nt. brukeliken, se Sch. u. L.) til brug; alle slaat oc lande, dem skal hertug Albret brugeligen nyde oc besidde. Hvitf. III. 592. Brugeligen, bio.; som paa tider have været brugeligen (1604). BlomA 342 (frgd. o. ovf. IV. 134 a36). Brugelighed, no. (nt. brukelicheit, se Sch. u. L.) brug, brugsret; fru Margrethe haffuer hafft nogen jordt oc bruglighedt till hindis hoffuidtgaardt i Baridthoule och Baridtbyers marcke (1574). Rosenv., Gl. D. III. 248; Anders Trugelssen haffuer affledt sitt korn, tørffue och anden bruglighedt, som hand thertill brugt haffuer (1576). sst. III. 289, 290; tager nogen sit pant til brugelighed. Chr. V. D. L. 5-7-9. Brugelighed, no. = brug 2); har ingen brugelighed til samme bolig at holde hest eller vogn af (1641). årb 1895 256 not; KhS VII. 547.Brugelse, no. 1) brug; skulle wii ey lade bruge kirkens enmærke skowge anthen met oldenswin, tymmerhwg eller nogit andit hwg eller brwgelse (1513). Geh. Ark. årsb. II. 59; vsus, brwgelse. Vocab. 1514; Chr. Pedersen. IV. 209.15; icke giøris saadane skick i then mening, at noghen kan worde salig aff theris brugilse. P. Eliesen. 237; Malmøb. 3v; (1525). D. Mag. IV. 254; (1531). Khist. Saml. I. 415; (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 225; dygden haffuer sin værelse udi gerningen oc brugelsen. Herm. Weigere. 285v. 2) = brug 2); the hagde tildømptt kronen the gaarde mett all then grønne jordtt oc brugelse, som ther till tesse brugtt er (1539). Rosenv., Gl. D. II. 107. Smlgn. mis-, vanbrugelse.Brugende, no. (sv. brukande.) brug; kronens leen och renthe, som oss wordt tiillsagth at faa wnder wore hendher och wdj wor brugendhe (1526). N. D. Mag. V. 115. Brugning, no. (nt. brukinge, se Sch. u. L., sv. brugning.) 1) brug, virksomhed; forbiude wi alle nogen brugning at haffue eller bondgarn at sette paa nogen Widschild closters grund (1569). D. Mag. I. 206. 2) = brugelse 2); han kun havde en ringe brugning til gaarden, saa han neppe kunde holde sig af avlen (1574). Rørdam, Univ. Hist. II. 482. not. 1. Brugning, no. 1); (1690). GhA II. 288 (ovf. I.* 30 b5).Brugsel, no. = brugelse 1); thend brugssell, hand och hans moder haffuer brugtt i hans lodt och anpartt (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 303, 304.Brugelig, to. 1) (t bräuchlich) skikket; HVR a 5 (ovf. I. 360 a10); Etym 69 (u. aptus), 1486 (u. utilis); er til tidens paaactelse brugelig. BrunsmK 17. 2) (fsv brukliker) værende til brug; heholde fore siith brugeligt panth waffløsth i hanss liiffs tiidh (1518). Suhm II. 1. 171; (1539). Rsv II. 90 (ovf. I. 23 b19); I. 64 (ovf. III. 448 a45); DL 5-7-6 (sst. 28). Jf Matz 129. 3) (sv bruklig) sædvanlig; (1652). GhA III. till 132 (ovf. I. 139 a8); saa som paa et hvert stæd brugeligt været haver. DL 2-4- 3. Jf mis-, ub. Vis mere +