BrunBrun, to. blank, skinnende; her Luoffmand tog effter sin brune brand. Grundtv., Folkev. I. 27 a; hand drog vd synn brune brand. sst. IV. 187 b; V. 68 b. Smlgn. Sch. u. L. og Söderwall: Sv. Medeltidsord: brun; Grimm, Wb.: braun; S. Bugge i Tdskr. f. Filol. VIII. 67; jvfr. med hensyn til dobbeltheden i denne og den nuv. bet. blak.Brun, to. i nuv. bet.; (1492). KD IV. 227 (ovf. III. 457 b47); Heg 158 (ovf. V. 133 a30); vestis ostrina, brun klæde. Etym 858. Jf bar-, fiol-, gul-, kastanie-, mørk-, neglike-, sabel- (III. 658 a16), svart-, tanete(n)b.Brunere, go. (nt. bruneren, se Sch. u. L., sv. brunera.)
1) polere; sine blanke feere, som for broneret guld, for demant priisen bære. Hexaem. 211.
2) gøre glinsende, give en metalbelægning; brunere udi malning, crustare. Colding, Dict. Herlov.; brunere, at trekke noget over med bladeguld. Moth.Brunere, go. Jf guld-, sølvbruneret.Brunering, no. fernisering, forgyldning; brunering, crustatio. Colding, Dict. Herlov.; Moth. brunerer. sst. Brungul, to. (sv brungul) i nuv. bet.; Steph I. 184 b (= fulvus); v Aph I. 94 b.Brunnakke, no. andeart; brun-nakke er gandske graa. DSt 1909 60, jf not 6. Sv brunnacke = anas glaucio. Jf Kjærb 667, 673. Brunrod, no. scrophularia nodosa; SmdLb VI. 24 (= scrophularia major); FD 352 A (ovf. III. 390 a17); Kyll 147; Dict; Steph I. 165 b. Jf JT 220.Brunrød, to. (sv brunröd) i nuv. bet.; Etym 1015 (u. purpureus); v Aph I. 94 b.Brunsort, to. sortebrun; Etym 73 (u. aquilus); KS 71 (ovf. III. 658 a23).Brunagtig, to. (sv brunaktig) i nuv. bet.; staal orm er brunagtig. DSt 1909 67.Brune, go.
1) gøre brun; M; NL 514 (u. fusco); v Aph I. 94 a.
2) blive brun. M; v Aph I. 94 a. Jf ubrunet.