BryggeBrygge, go., dat.: brugde; ingen var i stegerset saa nær, som vidste, hvad de brugde der. Br. Rus. 7; ieg brugde alldrig eller bagitt in begtt. Kortvending. v. 3180. Både i Isl., Norsk og Svensk findes formen brugga, se Fritzner, Aasen og Rietz; jvfr. bruggers-dør ndf. samt brue og bygge.Brygge, go.; vi brøkked i gaar. Bircherod, Palæstra antiqva 139; – Randrop 4 (ovf. I. 303 a12). Jf forb.Bryggepande, no. (t. braupfanne.) bryggerkedel; wti bagerhuset en bryggepanne, v ølkar (1495). D. Mag. 3. R. III. 285; een gammell bryggepanne paa sexthen tønner (1509). D. Mag. II. 148. 143; – brigge kædell (1454). Kbhvns. Dipl. IV. 52; II. 130; (1536). Geh. Ark. årsb. V. till. 8.Bryggerede, no. bryggeredskab, tilbehør til brygning; (1402). S. R. D. IV. 384; thet beste brygge redhe oc eet got køken tøgh (1456). Dipl. Chr. I. 75; min brygge kædel meth alt mit bryggeredhe (1473). Kbhvns. Dipl. II. 130; (1530). sst. I. 375; (1522). Rosenv., Gl. L. IV. 128; then, som blandet miød ... bryggeredet ther tiill (1540). D. Mag. 3 R. I. 85; eth helt brøgge rede, 12 pund vnd malt. Khist. Saml. I. 460; (1548). Hübertz Aktstk. om årh. I. 141. Smlgn. rede.Bryggerstok, et slags karvestok; bryggerstok, to stokke, som passer i hinanden, hvoraf bryggeren beholder den ene og køberen den anden, og hver gang der annammes øl, settes begge stokke i hinanden, og skæres en skure i dem begge for hver tønde øl, der leveres. Moth. En sådan karvestok var i alt fald endnu for 40 år siden i brug på sine steder i Fyen.Bryggere, no. brygger; bryggere, cerevisarius. Colding, Dict. Herlov.Bryggere, no. (fsv bryggiare); (1670). KD VI. 527 (ovf. V. 135 a4). Jf gåseb. (II. 111 b).Bryggerhus, no. bryggers; j briggere husset iiij øl kaar (1454). Kbhvns. Dipl. IV. 51; skal jeg have alt bryggerhuset (1527). Brasch, Vemmetofte. I. 41.Bry[u]ggerhus, no. (fsv bryggiara hus); (1487). DM3 II. 15 (ovf. III. 618 a12).Bryggers, no. fk.; en bryggers med en kølle och bagoffuen vdj (1639). D. Saml. IV. 92. Jydskhed; smlgn. hus.Bryggersdør, no. bryggersdør; kramppe tiill bruggersdørren (1539). D. Mag. 3 R. I. 73.Bryggeke(d)el, no., se I.* 43 b; ovf. I. 289 b14. Jf ke(de)l.Bryggergård, no. gård med ret til at brygge til salg; attj en wisse antall bryggergaarde vduelger (1622). KD II. 719, 621; ovf. III. 298 a s. l.Bryggerlag, no. i nuv. bet.; i briggere lagidt (1525). KD I. 357; oldermand for brøgerlauget (1655). sst. 677.Bryggerlagshus, no. i nuv. bet.; (1642). GhA III. till 119 (ovf. I. 5 b4).Bryggerpande, no. = bryggepande; vdaff en børste kiæl eller en brygger pande. Skd 40.Bryggerredskab, no. i nuv. bet.; som saadanne pladtz rum och bryggerredskab haffuer (1622). KD II. 719.Bryggersvend, no. i nuv. bet.; (1586). HofmF VII. 580 (ovf. II. 697 a21); AB II. 311 (ovf. I. 129 a11); Fdg 23/7 1689 § 4 (ovf. I.* 36 a12). Bryggertid, no. bryggetid; om bryggertijden, hwor jeg drach urt. Monr 12.Bryggerøl, no. øl fra en bryg- ger; som i en Frandsmands liv ukaaged brygger-øll. Helt 180.Bryggeri, se bryhans-, mummeb. Bryggers(e), no.; ted nye briggerss. ChrIV* I. 195; brøggersit. sst. – begge bryggerss. sst. 194; – haffuer ieg her mitt bryggersse, malt lofft oc kølhus att gøre malt paa (1601). NkS 351d e 1v; bryggerse oc bagerse (1623). Tauber V.Brygning, no. (fsv brygning) i nuv. bet.; factus cerevisiæ, en brygning øll. Etym 375. Jf omgangsb. Vis mere +