ByBy, no. hank.; holt Geert faare, at byen tilhørte hannem, men Johannes vilde ingenlunde slippe hannem. Hvitf. II. 172; skal forneffnde bye bliffue ved sin bygning, som hand nu bygd oc befestid er. sst. VIII. 57. Smlgn. isl. bær, býr. – ik.; her legger ett by lydett her fraa. Grundtv., Folkev. III. 353 a. – vor bøyss indzcigle (1542). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 138. Jydsk form, se Varming. § 119. – flt.; the forscrefnæ by (1399). Molb. o. Peters. 84; fyndes faa by eller stæder. Mandev. Rejse. 13.12; byæ. sst. 114.20; allæ theres by. Rimkr. b 2; allæ thorpe ællær byæ. Gl. D. Bib. Josva. 10.37 (byær sst. v. 39); brende mange by och torp. Chr. Pedersen. V. 438. 29. Smlgn. Wimmer, Navneo. Bøjn. 52 og landsby ndf. – af by = borte; det siunes lige, som Gud wore aff by eller hadde plat forglemd hannem. Tavsen, Post. vinterd. 120. – i by = ud, i besøg; det er mig lether att gaa y bøy enn werre ind knøtt at weffue oc søye. Ranch. 147. – byens bog ɔ: en bog til optegnelse af en bys offentlige anliggender; schulle borgermestere oc raadt tage aff hwer aff thennom theris beplictelssebreff oc indschriffwe therris eedt uti byens bogh (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 173; eders vniuersitetz decreter, som stander indskreffuit vdj bysens bogh vdj Kiøbinghaffn (1568). D. Mag. 3. R. VI. 164; perscribo, indskriffuer, skriffuer ind i byes bog. Colding, Etymol. 1124; hannom skal toe andre forstandige mænd til hossiddere forordnes, hvis naffne da i byes bog skulle indtegnes (1653). Kbhvns. Dipl. III. 413; Ped. Paars. 4. B. 2. S. Smlgn. stadsbog. – byens jærn ɔ: en bys fangebøjle, fængsel; hanns broder udtborgiit hannom oc udtloffuidt nogne penndinnge for hannom till byenn, før hanndt kom aff byes jernn (1569). Rosenv., Gl. D. III. 97. Smlgn. kongens jærn. – byens kæp ɔ: karvestok, hvorpå der indskæres mærker for hver gang, en af byens bønder (beboere) skal give bøde; handt (ɔ: stolsbroderen) schall och haffue en bysens kep och haffue huer mandts mandtal paa samme kep och opschriffue, huad huer mandt bryder (1598). Hist. Tidskr. I. 442. Smlgn. Hist. Tidskr. V. 537; bystok. Brasch, Vemmetofte. III. 173; V. S. O.: karvepind og Molb. Diall.: karvepind og videkiep samt talje ndf. En kæp til det omtalte øjemed fandtes i alt fald endnu i 1863 i brug i Kalvslunde by (Kbhvns amt).By, no.; the, som hws oc iorth hauær i bøyæn. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 148. – flt.: byer. Se u. fansun. – by(s)ens bud = bysvend; til hwæm rathmæn sændæ byssæns both ællær bødæl. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 156. Jvfr. sammenstillingen på de 2 sidste u. bysvend anf. st. By, no. – hunk.; de giøre for sig en egen by ... thi elskte hende paffuer alle. VdP 11, 6 (overført ved overs.?). – ik.; it lidet by (1638). DS2 IV. 48 (fl. g., men jf ovf. IV. 849 a49 f). – se I.* 45 a. – flt.; CP I. 69 (ovf. IV. 425 b47); PG 174. – af by; se ovf. IV. 910 b29; – almuen sejlede helst afbys om søndagen (1570). KhS3 VI. 487. – by fra by ɔ: fra den ene by til den anden; Etym 1433 (u. vicatim). Jf fra 4). – i by; naar du gaar i by, da kom snart igen. KP s 3. – uden b. ɔ: til tvekamp; (1623). Hüb II. 279 (ovf. u. andvorde 2)). Jf for porten (III. 501 b8). – b-s bud, se I.* 45 a. – b-s jærn, se stadsjærn. – b-s kæp, se II. 698 b52. – b-s tegn, se ovf. IV. 324 b43. – b-s tjenere, se ovf. IV. 399 a35. – Jf bonde-, fæderne (I. 489 b12), føde-, Jorsale-, lands-, Romere-, sogne-, udby, udenbys, fyg- (føjt, før) om by.Bysbane, no. aaben plads i en by, torv; forum, torffue, byess baane. Colding, Etymol. 472; byesbane, den største plats i landsbyerne. Moth; bybane. sst.Byblæst, no. byrygte. Moth.Byegn, no. byjord. Moth. Smlgn. egn. Byegn, no. – byess jord, byess egn oc marck. Etym 23. Mulig ligesom fl. af de flgd. o. ingen eg. smsætn.Byfang, no. byjord; giffue dennom Pederstrup byfang oc eyendom. Hvitf. VIII. 166; Moth. Smlgn. fang. Byfold, no. en fold til at sætte kvæg i, som er optaget paa bymarken; huo som seer queg i vongen och ich will driffue det aff och driffue det i byefolden. Matzen, Panteret. 65. not. 6; byens fold, hvorudi hand (ɔ: foldegemmeren) skal indsette, hvis quæg som indtagis. sst. 96. not. 6. Smlgn. pantehave.Byfogedi, no. ret til bøder i en by; wii i pant sette wore oc kronens slott oc købstedh Bygholm oc Horsnes meth skatt, byfogetii oc meth all annen theris tilliggelsæ oc koningxlige rente oc rettugheet. Dipl. Chr. I. 147. Smlgn. fogedi og Allen, Nord. Rigers Hist. IV. 1. 108.Byfogedi, no.; alt andet, som han paa myn herris vegne vpboret oc vdgiffuet haffuer aff byfogetiid ther i Roskilde (1514). Suhm, Saml. II. 1. 120, 126.Byfogedi, no.; hues han hade vpboret aff byfagethiit (1487). DM4 I. 65; se I.* 45 a.Byfolk, no. bysbørn; du maat spørre mine byfolck, vore Riber at. Pallad., S. Ped. Skib. i 4. (Derimod bruges i Hexeri og bl. Allarm. A. 2. S. 2 byens folk om bysvendene).Byfrid, no. 1) den fred, der skal overholdes i en by (skønt dette må være ordets grundbet., forekommer den i hvert fald sjælden); huo som bryder byfridt. Rosenv., Gl. L. V. 554, her er byfridt af udg. taget således, se sst. 615, men hører dog snarere til bet. 2); jvfr. bryde. 5). 2) brud på freden i en by; hwo sigh forbrydher eller byfriidh gør vdi forne. woor køpstædh (1441). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 15; paa thet, att hans broder ey skulle meste halsenn fore slig enn byfredh, som handh hagde giortt emodh theres byes frihett (1540). Rosenv., Gl. D. II. 127; thet faldzmaall, Iuer Skeel met tree sine suene vore faldne fore vdi oc offuer samme gerningher, fore huilcke, vold, byfred, aaraadt oc husfred (1530). Fynske Aktstk. 75. Smlgn. ager-, birke-, gård-, hus-, kirke-, plov-, tingfred. 3) en bys grund, område; infra limites ville, qui byfriith dicuntur (1327). Rosenv., Gl. L. V. 301; Malmøs byefred schall recke udi haffuit til den anden reffuel (1446.) sst. V. 94. not. 9; scall thet byfredh ræckiæ fra Boesbæch oc swa wæsten in till Lywingsliidh (1413). N. D. Mag. V. 235; infra nostre ciuitatis limina dicta byfredt. Dueholms Dipl. 105; forne stadz friihed oc byfredh skal recke yster vd til Honebeck, vester vd til Clauesbeck (1477). Fynske Aktstk. 26. Smlgn. Lund: by, Schlyter: byfred og fredkors ndf.Bysfrihed, no. = byfred 3); ingenn skulle gaa udenn byes friihet met rør og tennde lunter (1559). Rosenv., Gl. D. I. 275; Moth. Smlgn. frihed.Byføjte, no. et menneske, der gærne løber ud. Moth.Bygang, no. gang el. besøg ud i byen; du skalt forlade din lannge byegang. Grundtv., Folkev. III. 172 a = du skalt icke gaa for lenge i by. sst. III. 173 a; i dag gaar hun by-gang med ynske i hwer hytte. Jammersm. 269.Byhus, no. rådhus; om nogen forbryder sinn fred i Kiøbennhaffn, hannd schall haffue sinn fred igien paa Kiøbenhaffns byehus (1487). N. D. Mag. I. 30. Smlgn. t. stadthaus. Byhøne, no. = byføjte (om en kvinde). Moth.Bylag, no. afgift for at få borgerskab; nemo, antequam suum bylagh solverit, in communi placito potest testificari (1269). Rosenv., Gl. L. V. 256; ingen geste, kiøbmandt eller embitzmænd maa holde oben windi, førendt the haffwe bethalet theris bylagh. N. D. Mag. II. 263; hwilken man, som vthfar aff stadhen meth husfrwe, han miste bylagh oc byræt oc bør at købæ sigh thet igen a ny (1443). Kbhvns. Dipl. I. 173; nulli mercatorum hospitum ... liceat aliqualiter rerum suarum frui ... nisi ipsis villanis et eorum communitati per modum bylogh cum ipsorum voluntate quis associatus fuerit et astrictus (1337). Suhm, Hist. af Dmrk. XII. 401. Smlgn. Lund: lagkøb; se også Steenstrup, Studier o. Valdem. Jordeb. 139.Bylag, no.; rettere: borgerskab. Jf lag 3) (II. 720 b22). Bylov, no. hunk.; skall allermanden alltidt haffue byssens wedtagne bylou y foruoring, och huem som hinde forsømer (1598). Hist. Tdskr. I. 465. Smlgn. lov.Bylov, no.; plebicitum, bylogh. Småstykker. I. 31.Bylov, no., se I.* 45 a. Bymark, no. flt.: bymarke; huilcket dog laa hundrede oc fyretiue bymarcke longt der fra. 2. Mak. 12.9, 29 (Luther: feldweges.); ved sandfog mange bymarcke ere offverfogen. A. Berntsen. I. 85. Smlgn. mark.Bymark, no.; – byesmarck. Dict (= ager, jf ovf. s 154 b42). – som mål; et romersk stadium eller bymarck. BrunsmK 374.Byplade, no. jordstykke, tilhørende en by; et stykke iord, som de paastode at være en byeplade til deres byetyr. Repholtz, Stampenborg. 77. Smlgn. V. S. O.: plade 7); Rietz: plåt; jvfr. også: det stycke thyre iordt, som haffuer legget till thyrens føde. Hist. Tdskr. I. 455.Byplade, no. Jf plade 1).Byrendike, no. = byhøne. Moth.Byret, no. afgift til og i en by; wy hær Eric Bydelbach hawæ wnt jen gorth, ther liggær i Præstø fri ok quijt for al byræt (1406). Molb. o. Peters. 245; engen æmetzmen eller kiøpmen skulæ nydæ worth torrigh ath kiøpe eller ath sæle, uthen han giuer byreth so offtiges, som hanum byr (1452). Rosenv., Gl. L. V. 306. Smlgn. borgerret.Byris, no. fk.; krat, tilhørende en by; derszom nogen fordrister sig til at hugge enten riisz eller brændszel i byeriiszen (1699). Geh. Ark. årsb. VI. till. 35. Smlgn. ris.Byråb, no. udråbelse af varer til salg i en by. Moth.Bysinke, no. skoledreng i en byskole (el. fra en by); naer schuole personer drager enthen pebling eller bysincker adh scholen. Jydske Saml. II. 160. Smlgn. sinke.Byskib, no. et af en købstad udrustet (krigs) skib; tiill alle køpstedhemend om harnsk oc gode werghe scall forscriiffue, at the retthe thenum therepther oc epther gott ferdwgt byskiip (1523). N. D. Mag. V. 20.Byskrivere, no. byskriver; notarius, tingskriffuere, byskriffuere. Colding, Etymol. 818.Byskrivere, no.; byscriffuere, notarius. H. Smith, Hort. synonym. 13.Byskrivere, no.; se I.* 45 b; Olluff Petri fordwm canick, men nw byscriffuere. PE 299; JS II. 146 (ovf. III. 451 a3). Jf Kinch II. 639.Byskytterhold, no. afgift til underhold af skytter; de pant, som vare pantede af borgerskabet for kongeschat och bye schøtter hold (1636). Matzen, Panteret. 86. not. 1. Smlgn. bøsseskytterhold.Byskytterpenge, no. = byskytterhold; thog jeg byeschøtterpengen op af alle roedmester vdj 26 roeder. Hübertz, Aktstk. om århus. II. 318.Byskæppe, no. et vist kornmål; at matæ rugh oc byg scul tvo strok skiep, ther iauæn dyghær ær with fyrmer skiep i by, thær heldær sæx landskiep, en at mætæ hauær eldær humæl scal fyrmer byskiep stathik wæræ. Rosenv., Gl. L. V. 432; (1392). Matzen, Panteret. 172. not. 2; som giuer tw pund oc een byscheppe korn (1406). Molb. o. Peters. 251; N. D. Mag. VI. 297; giffuer aarligen vii byskepper rwg ock byg (1513). Suhm, Ny Saml. I. 63; xx byeskiepper meel (1561). D. Mag. VI. 167; x byeschepper malt (1568). Rosenv., Gl. D. III. 77; 1 bye skeppe korn udi Silckeborglehn = 6 skp. korn. A. Berntsen. IV. 494; 1 bye-skeppe korn = 8 Vendelbo skepper. sst. IV. 501. Smlgn. Molb. Diall.Byskæppe, no. Smlgn. Sch. u. L.: borchschepel.Byskæppe (-stræde), no., se I.* 45 b.Bystob, no. et mål for flydende varer; hwilken man, som tapper viin i Køpenhaffn, han tappe met ræt bystoop oc fult madhe (1443). Kbhvns. Dipl. I. 166. Smlgn. stob.Bysvend, no. byøvrighedens offentlige tjener (politibetjent); hvylcken som steffnes till retthe, hand schall steffnes mett bysuendh (1443). Rosenv., Gl. L. V. 516 = bysens swene. sst. V. 156; lade sette gabestocke, hvorudi bysuennene skulle være befalede at sette dem udi (1643). sst. IV. 367 = Chr. V. D. L. 6-2-2; calo, bysuend. Turson, Vocab. 116; at bysuendene maatte vare paa, at ingen dranckere skulle sette dem til brendeuin. Pallad., Visitatsb. 33.27; viator, bysuend, byestienere. Colding, Etymol. 1431; gack i skiull for bødell och byesuend (1620). N. D. Mag. I. 385; ad u-giernings-mænd kand antastes af bysvenne oc skarprettere. Comenius, Opladne Dør. § 668. Om bestillingen se O. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. 273.Bystjenere, no. = bysvend; se d. o. Smlgn.: her i byen har i lang tid været holt tvende byens tjenere, som tilligemed skulle slutte delinqventer (1732). Hübertz, Aktstk. om århus. III. 179. Jvfr. stadstjenere.Bytjur, no. 1) en bys fælles tyr; huo somheldst ther hintter bythyurene til sziin ko (1564). Jydske Saml. II. 159. Smlgn. Hist. Tdskr. I. 454 og byplade ovf. 2) et udsvævende menneske. Moth. Smlgn. Holberg, Mindre poet. Skr. v. Liebenb. 35; Peder Paars. 3. B. 3. S.Bystyv, no. den, der stjæler af en bys offentlige penge. Moth; depeculator, kircketyff, byestyff, kongens tyff. Colding, Etymol. 900. Byværn, no. en bys fæstningsværker; ængen foghet skal mødæ bymen meth laghedagh pån bytinge for bywern eller grawæ eller gadens bædering, uthen ner tiidh ær (1452). Rosenv., Gl. L. V. 308.Byrenderske, no. = byrendike; disse kaldis icke tuctige piger, men byrendersker oc sladerhancke. Tidemand, Post. III. 58v.Byrenderske, no., se I.* 45 a; giør icke en byrenderske aff sig. Matth b 1v; StH g 4 (ovf. III. 830 a12).Bysag, no. den en by tilkommende ret til påtale og bøde; skalld all thenn skade oc faldzmaall fore alle sagher oc logmaal, Jver Skeel eller hans suene saghe eller skylde kunne offuer bondesagher oc bysagher, bliffue hoss borgemester, raadt oc menighedt i Otthens altingest quitte vdenn alle bøder aff Juer Skeel (1530). Fynske Aktstk. 75. Smlgn. bondesag ovf.Bysag, no., se I.* 45 (for 75 l 76). Jf sag 5).Bystræde, no. offenlig gade. Se u. flod 1).Bystjener, no. Se u. fogedsvend. Smlgn. byens tienere. Jydske Saml. II. 136, 118; Maskaraden. A. 3. S. 11.Bystjener, no., se I.* 45 b.Byarbejde, no. arbejde for en by; (1583). NdM II. 280 (ovf. u. eigt, jf d. o. ndf.).Bysbadstue, no. offenlig badstue; Etym 109 (u. balneæ).Bysbestilling, no. offenligt hverv; Etym 766 (= munia).Byende, no. i nuv. bet.; fra den ene by ende oc til den anden. PlD** 39. Byfoged, no. (fsv byfoghate) i nuv. bet.; maa skredderne sige wor byfoget till, at hand hielper dennem der udi (1493). KD III. 168; Etym 1476 (= judex urbanus); (1674). Matz 86 not 1 (ovf. III. 466 a19); – (1516). Suhm* II. 1. 157 (ovf. IV. 524 b33). Jf HT V. 68 ff; Kinch II. 632 ff.Bysgud, no. gud, der særlig dyrkedes i en by, skytsgud; Etym 628 (u. lares).Bysjord, no. = byegn, se d. o. herovf. (Dict: byesjord).Bykirke, no. (fsv bykirkia) købstadkirke; (1541). FA I. 2 (ovf. V. 41 a25).Bysknægt, no. soldat i en byvæbning; Dict (= urbanici milites). Jf knægt 2).Byskæmmener, no. kæmner i enby; HM byes kæmmener her sammesteds (1599). KD I. 561; Dict (= ædilis, jf ovf. II. 698 b8).Bysland, no. = byegn; Dict (= territorium, jf Etym 1321 ovf. u. frihed 3)).Byløb, no. omløb i en by; Hvf VII. 4 (ovf. IV. 651 b9). Bymand, no. (æn býmaƀr) indbygger, borger; ængen man ma wordhe byman i Køpenhaffn (1443). KD I. 168; skal hymmerige bymen redhes ath glædes. T 553 122v; (1512). NdM V. 122 (ovf. u. bastgærning); (1627). DSt 1906 60 (ovf. V. 37 b32). Jf med-, udb.By(s)ret, no. 2) (fsv bya rätter) = bylov; Rsv* V. 88 (ovf. I. 350 a12), 296 (ovf. I. 25 a6).Bysrolle, no. = bylov; Etym 1068 (= rituales libri).Byskat, no. i nuv. bet.; hwes han haffde vpboret aff byskatten i thet aar (1505). KD I. 255; II. 197; Rsv* V. 191 (ovf. I. 310 b21).Bysskifte, no. bydel (kvarter); Etym 1053 (= regiones urbis); NL 1473. Jf skifte 3). Byskrå, no. (sv byskrå) skreven vedtægt for en by; hunk.; tho gange schall denne byskraa lesses om aarit, dog strax berre hinde hiem igien, adt der icke spildes paa hende (1624). Web I. 109. Jf skrå 2).Bysæd, no. almindelig såning? Matz 97 (ovf. IV. 234 b40). Mon ikke for bygsæd, jf bjugs.?Bysætning, no. (æsv bysätning) pålæg (til en skyldner) om ikke at forlade byen; HT V. 137. Jf Schlyter: bysætia; besætning, indehold ovf.Byting, no. (fsv bya þ;ing) ting for en by; (1415). Rsv* V. 85 (ovf. III. 589 a34), 203 (ovf. u. anmode 2)), 308 (ovf. u. byværn); (1625). Wulff 44 (ovf. III. 484 b23); (1672). Hüb II. 299 (ovf. V. 33 b46). Jf Stm 227 ff.Bytingsdom, no. dom ved et byting; byetingsdomme, thingswidner, och ellers huis wid tinget passerer (1645). KD VI. 112.Bytoft, no. den til en by hørende toft; (1681). HT IV. 528 (ovf. II. 359 a52).Byvångsgærde, no. gærde om bymark; schall alle bywongs gierre werre stert gafflugte (1624). Web I. 90. Jf gærde. Vis mere +