ByrdByrd, no. 1) en ydelse til præsterne; giffuendis hannom oc ingen anden theris tiende, byrd, offer (1548). Khist. Saml. V. 41; presterne skulle paaminde folcket, at de trolige vdgiffue tiende, byrd, nanest, som de bær til kircken oc legger paa stolene i kircken, til presteføde. Hvitf., Bspkr. h 3v. Smlgn. bår, bør 2) og smørbyrd. 2) efterbyrd; secundæ, membrana, qua partus obvolutus ex utero prodit, byren, byrd. Colding, Etymol. 1133.Byrd, no. Jf fugle-, fuld-, jærn-, kors(e)-, Marie-, mod-, op(pe)-, plog-, sam-, videndes-, vidne(s)b., udbør. Byr(d)e, no. hunk. (∾ sv. byrda.) byrde; tha fik Danskæ en swar byræ. Rimkr. k 5; byrdher. sst. k 4; du haffuer lagt en byre paa vore lender. Ps. 66.11 (Chr. Pedersen: byrde.); dette rige er byre tung. Ranch. 44. – de skulle bære folckens byrde met dig, at du skalt icke ene bære hende. 4. Msb. 11.17 (1550, 1607); effterdi wi icke kunde bære denne byrde, oc Christus haffuer taget hende fra oss. Tidemand, Post. I. 46. – desse føle oc finde synden ij seg, den vlidelige oc vbærelige burde, thi wilde de helst were quitte wed henne. Tavsen, Post. sommerd. 129; – dit aag oc biurde. Psalmedigtn. I. 229. Smlgn. Rietz: byra, Aasen: byrd.Byrde, no. Jf axel-, madb.Byrde, go. (t. bürden.) lægge byrde på. Moth; byrde andre og at være seluer frj. E. Naur. ii 2v. – byrde af ɔ: skille ved en byrde. Moth.Byrde, go. Jf overb.Byrden, no. byrde; der aff er lagd oss stor børden oppaa. P. Smed. g 1v; giøre sig frj fra en tung byrden. B. Tott. I. 151; lig noget af din byrden fra dig. sst. III. 306; tunge byrdener. N. M. Aalborg, Lægebog. 1633. 47. Smlgn. Sch. u. L.: bordene; j. Lov. 3. 62: sin byrthæn; Molb. Diall.Byrden, no.; flt. ; Matt 234 (1524, ovf. IV. 575 b22).Byrdagtig, to. bestemt til at bære, bærende; det stwmme, byrdactige diwr asnen. Chr. Pedersen. 2. Pet. 2.16.Byrdsom, to. byrdefuld. Moth.Byrdnavn, no. fødenavn; Etym 519 (ovf. V. 13 a36).Byrdspenge, no. pengeafgift; giver hver gaardmand 2 sk., som kaldes byrdspenge, af dem nyder præsten halvparten (1690). KhS I. 307. Byrdebinde, go. binde byrder på; jo meer hand byrde-bantis, jo høyre skød sig op hans lærde tanckers agt. DSt 1909 37Byrdebærer, no. drager; byrde-bærerne forstood hverandre vel. Wiel XII. 536.Byrdelettet, to. friet fra byrde; der nu hans hulde hest sig byrde-lettet finder. SortS 65.Byrdesadel, no. = kløvsadel; (1601). NkS 351d (4°) e 6v. Byrdevant, to. vant til at bære; en hauretidig (ɔ: hest), som er byrde-vant og drefven. SortS 72.Byrdevænnet, to. = byrdevant; byrden icke tung en byrde venned falder. DSt 1909 40 (Sort.). Vis mere +