BådBåd, no. hank. (∾ isl. bátr.); fand hand en liden baad ligge till rede ... hand treen strax i hannom och ville skiudet hannom fra landet. Chr. Pedersen. V. 330.11-12; hugge stridzmendene linerne aff baaden oc lode hannem falde. Ap. G. 27.32,17 (Chr. Pedersen. 1550, 1607). – hunk.; baaden, hun begyndt' at ryste. S. Terkelsen, Natteklage. 34. – flt.; lode de deris boder oc espinger ro. P. Resen. 143. Se flgde ord. Båd, no.; baader eller joller. Kbhvns. Dipl. II. 679.Båd, no.; – flt., se I.* 45 b; – (1505). Hüb I. 92 (ovf. II. 737 a37); PG 167. Jf fiske(r)-, flyde-, fribyttere-, hvippe-, line-, lodsmands-, ottrings-, rors-, sive-, skib(s)b.Bådsfolk, no. 1) mandskab på både eller skibe; hues hand icke haffuer bode, da ville de flij hannom oc bodsfolcket at vere indtagen vdi samme leyde. Hvitf. VIII. 297. 2) flt.; sømænd, matroser, een hver skipper skal angive, hvor mange baadsfolk hand inden skibsborde haver. Chr. V. D. L. 3-11-10; at de tillige med segler, saa at de kand bliffue gode bodsfolch (1656). Bruun, Curt Adelaer. 393. een skibscapitain skal ej heller tilstæde, at hans søeofficerer hans baadsfolck ubilligen tractere. Chr. V. Søe Artikler. § 14.Bådsfolk, no. 1). Se u. forfryse 2). 2) enn boed med boedzfolch och muschettererre. D. Mag. 4. R. V. 284.Bådsfolk, no. 1); baasfolket er malcontant (1649). DM5 II. 368; se I.* 45 b.Bådehue, no. et slags huer som en omvendt båd, som kvindfolk brugte i forrige tider. Moth.Bådsknægt, no. sømand, matros; hand selv soldater og baadsknegte tillærer dapperlig og ret til søes at fegte. Bording. II. 273.Bådsmand, no. (sv. båtsmann.) = bådsknægt; hvilcken skipper som haffver leyet sit folck, være sig enten styremand eller baadsmand. Fred. II. Søret. kap. 3, 5-8, 13, 16 (smlgn. Chr. V. D. L. 4-1-2.); de vaare alle lige gode vdi deris fellis byte, og en styremand fick icke mere end en baadsmand. Vedel, Saxo. 320 (= privatus remex. P. E. Müllers udg. 688); (1611). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 25; nauta, skibsmand, baadtzmand. Colding, Etymol. 802; Comenius, Orbis pictus. 264; Nucleus latinit. 1763, 1006; seylingsmændene (baadsmændene). Comenius, Opladne Dør. § 463; remex, baadsmand. Steph., Nomencl. 1738. I. 206; døchtige søefaren folch, skippere, styrmendt och baadsmend (1634). Kbhvns. Dipl. III. 138, 142; Bruun, Curt Adelaer. 446; soldat og baadsmænd sig i hast forseer til land. Kingo, Chr. V. anhang. e 4v. – nu farer en bådsmandssiæl til himmels siges, når det er regn og tillige solskin. Moth.Bådsmand, no. Jf høg-, høvedb.Bådsmandshold, no. afgift til underhold af søfolk; vi have forordnet efterskrevne kjøbstæder herefter at skulle udgive pendinge til baadsmands hold (1618). Fynske Aktstk. 161; at haffue annammidt aff borgemestere och raad i Aars fire hundrede halff sextende cur. daller 24 ß d., som er paa regenschaff wdaff ko. ma. baadtzmends hold (1638). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 76. Jvfr. sst. II. 25. Smlgn. sv. båtsmanshåll og hold ndf.Bådsmandshue, no. kornblomst; cyanus, kornblomster, baadtzmænds-huer. S. Paulli, Flora Dan. 51 A; Moth. Smlgn. Rietz og Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 55, 291*.Bådsmandsjunge, no. et slags store knive, som bådsmænd slås med. Moth. Smlgn. Aasen: junge og madjunge ndf.Bådeskru, no. bådeskur. Moth. Smlgn. skru.Bådsstage, no. en stang til at stage med; contus, bodz stage. Turson, Vocab. 91; Colding, Etymol. 245; hvor det behøfvis med baadsstager ad stage. Comenius, Opladne Dør. § 465. Steph., Nomencl. 1738. I. 203; Nucleus latinit. 1763. 191.Både, go. føre på båd. Moth. Smlgn. Molb. Diall.Bådsmandbrog, no. sømandsbenklæder; hendis barm stod aaben som en kippe paa nogen baadsmand brog. Sehested, Pigers Spejl. d 1. Smlgn. brog.Bådsmandbrog, no., se I.* 45 b. Bådshage, no. (isl bátshaki) i nuv. bet.; MP 152 (u. harpago); Etym 394 (u. falx); Steph I. 203 a.Bådshals, no. forstykke i en båd; baads-halser 6 stycker. Bernts I. 335. Mulig fær, jf Fær Anthol II. 103: halsur 2); Fritzner2: hals 4; hals 4) ovf.Både(r)leje, no. (sv båtlega) færgepenge, fragt; baadeleyes fortieniste at fordølge (1622). KD II. 682, 680 (ovf. IV. 708 b1). Bådsmandshat, no. matroshat; hand hafver paa hofvedet en blaa baadsmands hat. Deb 144; vAph I. 37 a. Bådsmandshætte, no. 1) = bådsmandshat; Etym 273 (u. bardocucullus). – 2) = bådsmandshue; Kyll 33 (= cyanus).Bådsmandskniv, no. = bådsmandsjunge; 1 stor baadsmands knif. Fdg 16/5 1691.Bådsmandsstemme, no. sømandsrøst; maa baadsmands stemmen røres med fryde-skrig. Wiel VI. 213.Bådsmandsvåning, no. sømandsbolig; til st Anne [kirke] oc baadsmends-voninger. TR** g 1v.Bådsmandsøxe, no. øxe til skibsbrug; DS III. 223 (ovf. III. 632 b26).Bådsmandskab, no. mandskabet på et fartøj; Hex 190 (ovf. I. 162 a15). –Bådstævn, no. (isl bátstafn) stævnen af en båd; et hundred baadtsteffuen. TR a 3v. Vis mere +