BæfBæf, no. bjæf. Moth.Bæffe, go. bjæffe. Moth; at beffve som en hund, gannio. Comenius, Orbis pictus. 91; bieffe sst. 452. Smlgn. Grimm, Wb.: baffen og bjaffe ovf.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag