BældeBælde, no. magt, overmod; standæ moth høymot oc bældæ mæth mywgdom. Lucid. 56; huad frommer them tha theres storæ wældhæ, theres stadt, theres godtz, theres møglæ bældhæ. Hr. Michael. 56; verdens velde med sit belde haffuer ieg forsmaat. Psalmedigtn. I. 154 a. Smlgn. isl. of-beldi; gl. sv. bælde, se Rydqvist. III. 28.Bælde, go. bryde frem; dend prægtig sool hen fra vor syyn aftræder, og natten bæller ud. Kingo, Sjungek. I. 41. Smlgn. Fausbøll, Vægter-Versene. 1862. 5. not. 9.Bældet, to.? bælded vold oc suig kom af sin helvedrede. Kingo, Kronb. a 3v. Vis mere +