BønBøn, no. hunk. (∾ isl. bœn.); han neter engyn manz bøn, om hun er skelligh. Mandev. Rejse. 23.18; Hr. Michael. 7; Chr. Pedersen. IV. 304.3-4; hør min bøn, merck hende. Ps. 84.9; Jes. Sir. 35.32 (1550, 1607); ave Maria vaar den ypperste bøn, oc bleff mere afflad lagt til hende. Pallad., S. Ped. Skib. 13; denne bøn vaar god, naar hun bleffue læst. Herm. Weigere. 260v; det er dieffuelen en wlidelig bøn, oc hun forhindrer megen wlycke. Tidemand, Sjæl. Urtegd. o 1. – flt.: bøne; toræfullæ bøne. H. Suso. 39.12; badæ theris bøne. Hell. Kvinder. 69.13; Gud, han matthe wore bøne høre. De 15 Tegn før Dommedag. d 2; bøner. sst. d 2v; andre gudelige bøne (1506). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 95. – bøner. 1. Kor. 7.5 (Chr. Pedersen); P. Eliesen. 260; – få b. med (hos) = bevæge ved bøn; bad han hende bliffue der til stede til en tid, for han mente, ath han skulle fonget bøn met hende i framtiden. Chr. Pedersen. V. 241.25; der han fornam, att de hadde faaet bøn med hannom. Tavsen, Postil. vinterd. 114v; Vedel, Saxo. 240; flectere aliquem precibus, faa bøn med. Colding, Etymol. 449; med Gud faa bugt og bøn. Kingo, Psalmeb. 261; – hafde formeent, hand skulde fanget bøn hos hannem. P. Resen. 170. – bøn, dannemænds b., gode mænds b. ɔ: en åbenlys højtidelig bøn (om tilgivelse, nedsættelse af straf) hos den forurettede af foruretteren, hans slægt og venner (fastsat i love og ved forlig); huo som anden kalder schalch eller deslige, bøde hannem 3 och dannemends bøn. Rosenv., Gl. L. V. 511; (1443). Kbhvns. Dipl. I. 179, 273; IV. 671; blev min fader hr. Povel Laxmand slagen ihiel ... og er hverken gangen løn eller bøn for. Hist. Tdskr. III. 607; skal ieg forbede aff dennem met gode mends bøn oc knæfald. Hvitf. IV. 179; gjorde han Peder Poske og Anders Poske knæfald, bøn og fuld mandehæder paa fornævnte Lages vegne for Nis Poskes død, hvilken Lage Brok ihjelslog (1468). Grundtv., Folkev. III. 611. Smlgn. forbede og Schlyter: bøn 3); jvfr. også Hvitf. VIII. 143; Hist. Tdskr. 4. R. III. 451 not. 2.Bønfalden, tm. havende at bede om; jeg er noget bønfallen til dig (1559). (A. L.).Bønfalden, tm. – ivrig til at bede; aldrig var hand saa bønfalden til Gud, som naar hand fandt sig meest brøstfældig. Fab* 53; – bønfaldende. NL 1817; bønfalde. vAph I. 85 b (næppe i æ Dsk).Bønfaldigen, bio. med bøn; ieg bønfaldigen beder Gud. Wallensbek, Ptochotrophæi Holmensis topogr. 4; vores tale med rabbinerne bønfaldigen slutte. sst. 27.Bøn(e)hus, no. bedehus, tempel; Silo, ter som jøderne bønæ hus vor. Mandev. Rejse. 56.18; aff thet vrene huus var giort eth bøne huss. Hell. Kvinder. 77.20; Gl. D. Bib. 3. Msb. 16.13; mit hwss det er eth bøne hwss. Chr. Pedersen. II. 186 (Chr. Ped. Matth. 21.13: bede hwss.); Malmøb. 19; denne sted, som er dog Guds huss, Jesu Christi bønhuss. Pallad., Visitatsb. 18.27. Smlgn. Fritzner: bœnahús.Bønhørig, to. hvis bøn høres; han skal gerne ville høre oss ... ia saa bønhørige giør han oss hoss Gud. Tavsen. 117. Bønhørig, to. Jf ub. Bønhøring, no. bønhørelse; bønhøring naadde hand. Psalmedigtn. I. 367 b. Bønhørlig, to. villig til at bønhøre. Moth.Bønhørlig, to. 2) skikket til at blive bønhørt (vis på a. b. b.?); at hand effter bønnen maae bliffve bønhørlig, frimodig. GHD I. 389-90. Jf ub.Bønrig, to. = bønhørlig; Gud er icke saa bønriig, naar andre bede for oss, som naar wy selff bede. Tavsen 127; Gud skal høre oc lade seg finde bøn rig wden all nechtelse. Tavsen, Post. vinterd. 112, 121; exorabilis, som lader sig lætteligen noget affbede, bønhørende, bønriig. Colding, Etymol. 855. Smlgn. ubønrig. Bønrig, to. 2) bønhørt; forsaa sig til, at hand motte blive bønrig och vederfaris ret (1598). Secher, Rettertings D. 237.Bønrig, to. 2) se I.* 46 b; Moses giorde offte sin bøn oc bleff bønrig hoss Gud. Mar c 4.Bønested, no. bedested; theth ær bønæ stædh ællær thæn stadh, j hwilke the finghæ swar, som gudhelighæ badhæ. Gl. D. Bib. 2. Msb. 37.6. Smlgn. Fritzner: bœnastaƀr.Bøne[s]sted, no.; bøns sted vaar tilforn i M. 1 Makk 346 (1607). Bønsøge, go. bede. Moth.Bønsøge, go.; bønsøges alle retsindige kunstelskere dette skempt-verk den beste udtydning at til egne. Sehested, Pigers Spejl. fort.Bønsøge, go., se I.* 46 b.Bønsøgning, no. bøn. Moth.Bøntigge, go. bede vedholdende. Moth.Bøntigge, go.; bøntigget, imperium precarium. Dict.Bøn(s)vis, bio. som en bøn; kun slet oc ret bønsvis skriffue. Hvitf. III. 241; saadan begiering til hans adel vaar ickun bønvijs skeedt. sst. VIII. 172; Moth.Bøn(s)vis, bio.; hand bønne-viis indstiller sit anliggende for Gvd. HenrOG 183. Vis mere +