DerDer, bio.
1) indleder sætningen, så omsagnet retter sig efter grundo.; der ere och mange. Chr. Pedersen. IV. 482.4; der komme try aar omkring. 1. Kg. 22.1; der skulle komme grumme vlffue iblant eder ... der skulle oc af eder selff opstaa mend. Ap. G. 20.29 (1550, 1647; Chr. Pedersen: der skulle ... der skall.); der skulle ske tegen i soel oc maane. Luk. 21.25 (1550, 1647; Chr. Pedersen: der skal bliffue.); fare der fiedre eller duen hid oc did paa wandit. Flemløs, Astrologia. § 307; der ville vel nogle sige. P. Syv, Grammatica. a 4. Smlgn. årb. f. nord. Oldk. 1866. 142.
2) tilføjet ved a) hvs. sto.; thesse ny predicanther, huilcke ther kalder thennom anthechristher (1530). N. D. Mag. V. 318; en kilde, huilcken der vaar ledsaget ind i staden. Judit. 7.6; din almectige haand, huilcken der skabte verden. Visd. 11.18. Smlgn. som. – b) bdo.; y desz lenger der dy legtte, desz beddere guod-willig dy samell feeck. Grundtv., Folkev. II. 265 a.
3) der ... der ɔ: vel ... dog; der kalder mig mange kiere frende sin, di miner der ey it ord. Grundtv., Folkev. II. 150 b.
4) hvs. bio.; scholer, ther unge personer læris oc institueris (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 166.Der, bio.
1) vaare der oc nogre iblant. Chr. Pedersen. V. 290.5-6; der ere utallige exempler paa saadane indbildinger. Jeppe p. Bjærget. A. 2. S. 3.Der, bio.
1) (fsv þ;är); se I.* 48 a; jf PG 385; HøjsgS § 1691. – i upersonl. sætn.; CP I. 30 (ovf. II. 40 b39); DrH d 4v (ovf. III. 867 b6). Der, bdo.
1) tidsbdo.; ther the hafde fareth i twige dage, tha kom engellen til Annam. Hell. Kvinder. 3.31; (1550). Rosenv., Gl. D. I. 128; der afftenen kom, tenckte Mickel ved sig. Herm. Weigere. 34v; hand forlod hannem, der hand laa for Mediolan. Vedel, Saxo. fort. 15; Grundtv., Folkev. III. 436 b; der jeg kom til at lefve, som mand gjør her i byen, da beholt jeg lidet af den gode sedvane. B. Tott. I. e 2; der bonden saae delefogden, sagde hand. P. Syv. II. 40.
2) indrømmende bdo.; ther all werden fuldt aff diefle wore, them frychte wij icke wed ith haar. Psalmebb. I. 176; ieg vil mig icke giffte, der kongen mig selffuer badt. Grundtv., Folkev. IV. 241 a.
3) følgebdo.; konngen slog di guld-thaffuel sammell, der alle di thaffuell rand. Grundtv., Folkev. III. 215 a = at alle de terning siunge. sst. III. 213 b.
4) gstbdo.; haffde ieg det førre vist, der elskoffuen haffde verrit saa sterck. Grundtv., Folkev. I. 281 b = ath. sst. III. 290 b. Smlgn. det. Der, hvs. sto., afhf.; then gardh, ther then forscrefnæ Symæn Jønssøn forbrøød (1406). Molb. o. Peters. 157; køpmanscap oc hantering, ther then ene scal berghe sik aff meth then annen (1422). Kbhvns. Dipl. I. 149; jomfrw Maria glede, ther hwn fick aff hennes søns opstandelsse (1517). Khist. Saml. II. 391; det første tempel, der Salomon bygde. Tidemand, Jerusalems Forst. b 4; (1558). Rosenv., Gl. D. II. 210; ieg er den, der i lede effter. Ap. G. 10.21 (1550, 1647); der som dem end vederfaris det, der de bede om. Tidemand, Sjæl. Urtegd. o 3; en deel, der hand haffde faaet til sin anpart. Vedel, Saxo. 14; Grundtv., Folkev. I. 99 a. Smlgn. Holberg, Mindre poet. Skr. (ved Liebenberg). 324.Dere, bio. der; smaa dywr tha betæ wij theræ. Rimkr. h 1; haffuer hand penninge i sin vere, dem skal hand da bort dricke dere. P. Smed. c 3v; den sag forfare dære. Psalmedigtn. I. 74 a, 93 a; dog hand lod liffuet dere. Grundtv., Folkev. II. 123 b.Der(e), bio. – her og der, se her(e). Deran, bio. (sv deran, t daran) dertil (om noget svært, døden); DrH g 1 (ovf. III. 867 b28); hand faar der an, enten hand tripper eller traver. PSO II. 199; – vi maa dog alle deran ... kommer døden ofver hannem, hand maa jo bucke. ArøbO 20; HiørP k 2 (ovf. III. 135 b20); hun maatte dog der an. AB II. 112 (flgd. o. III. 763 a23).Derefter, bio. (fsv þ;äräptir) i nuv. bet.; om retningen; ieg iager der effter. Fil 322 (1550, 1647; 1524 og CP: ther fast effter). – om grunden (støtten); ad capitels dommen var saa paa ordinantzen funderit; ad ieg sickerligen der efter samme ecteskab kunde forrette (1664). KhS3 III. 85; NK for min skyld holt sig op dereffter. Monr 77. – om tiden; HKv 1013 (ovf. u. barnbyrd 1)); Tdm III. 43v (ovf. IV. 990 b53); der effter besøgte ieg fru AG (1661). KhS5 III. 734. – adskilt; Hvf VIII. 241 (ovf. I. 135 b4).Deremellem, se derim.Derifra, bio. (fsv thär i fran) derfra; DM VI. 155 (ovf. II. 714 a36). Derigennem, bio. (sv derigenom) i nuv. bet.; med stor liffs fare maa bryde os der igiennem (1676). KhS4 V. 739; – MR 15818 (ovf. III. 640 a48); theræ i gemæn flydær vatnæt. Luc 42. Jf ig.Derinde, bio. (fsv þ;ärinne) deri; all witterlig gield, saasom therinnde er (1558). Rsv* IV. 277; settis vdi ded blaa torn och inted laadis derud, førend dii haffuer werrid derinde y otthe dage. ChrIV* IV. 80. – efter nuv. brug; var jeg selv derinde alting at examinere (1705). KD V. 793.Dermed, bio. (fsv þ;ärmäþ;) i nuv. bet.; forfare, hor det seder sammen dermedt (1600). FrTB 149; ey der med effter voris ordres hafver omgaaeds oc fortfaret. Fdg 4/2 1661; der med hid indtil ey tilbørligen skal være omgaaet. Fdg 10/1 1668 indl. – derved, derefter; (1547). Rsv* IV. 224 (ovf. u. angerløs); RFII 5 (ovf. u. afslå 6)); hand der med til sin moder saae. KPs 597; – der kunde hand icke kyffse os med. Jm 177-8. – henv. hvorved; dermed jeg kan komme til min betaling. Wulff 143; dermed jeg en gang for alle hermed kunde komme til en endelig ende. sst.; rense de sidste oc det indvendige udkaste, dermed deris arbeyd des flittigere kand fortgaae. Bernts I. 306-7. Jf sv dermed, t damit.Derneden, bio. dernede; (1567). KhS VII. 248 (ovf. I. 223 a14). Jf ovf. III. 208 a45 f.Dernæst, bio. (fsv þ;ärnäst) i nuv. bet.; Hvf VI. 44 (ovf. u. dersom 2)); Hex 92 (ovf. I. 125 b1); dernest hand mod slottet sig forføyer. GI 98.Deromkring, bio. (sv deromkring) i nuv. bet.; temmeruerchet der omkring (1623). Tauber XII; erklerendes oss, paa huor mange mielle deromkring bønderne kunde tilhiellpe (1624). DM3 IV. 330; alle de andre, som ere deromkring. DSt 1909 66.Deromtrent, bio. (mnt darumtrent) deromkring; begyndte de Danske allevegne der omtrent at brænde oc skende landet. RFII 197.Dersammesteds, bio. (fsv þ;ärsamastads) sammesteds; (1537). Rsv I. 47 (ovf. u. bol 3)); (1585). DS V. 172 (ovf. u. afridse); huor der ere mange lower, der sammesteds ere mange laster. SkP 321. Derudefter, bio. derefter; han havde fordret af JB nogen gjæld efter sin regnskabsbogs indhold og derudefter ladet hænde dom (1634). Wulff 67.Derudfran, bio. (sv derutifrån) derfra; Br 30926 (ovf. IV. 495 a38 = MR 21711).Deruden, bio. derudenfor; der vden staar itt olietræ, som wor herre war thilbunden. KhS5 I. 486. Jf uden 3).Derudenfor, bio. (fsv þ;ärutanfor) i nuv. bet.; LyschG m 1 (ovf. V. 156 b28); steenkaret fra porten og en vindelbro der uden for færdig. HiørK f 12v; som de fick der uden for aff de ruinerede huse. HiørP e 1.Derudom, bio. derom; haffuer ieg skreffuit min factor till dervdom (1600). FrTB 149.Derunder, bio. (fsv þ;ärundir) i nuv. bet., under noget nævnt; Jes 527 (ovf. III. 803 a24); det der vnder kaldis PR's kammer (1623). Tauber V; AB II. 459 b (ovf. IV. 992 a51); KPs 535 (ovf. V. 27 a50). – derved; Fdg 21/1 1663 (ovf. III. 795 b21).