DobbelDobbel, no. spil, lykkespil, hasardspil; taber nogenn bymandz sønn udi dobbell eller udi nogenn leeg mere endt enn skilling penninge. Rosenv., Gl. L. V. 565; sst. IV. 372; bliffue aff dem opuacte til dabbel, horeri, druckenskaff. Herm. Weigere. 103v; Vedel, Saxo. 18; med kort oc dobbel i hende. Hexaem. 19; dobbel met kort eller terninger. Osterssøn Weylle. 267; (1639). D. Saml. V. 77; som paa dobbel hafver forsat de penge. B. Tott. I. 171; af dobbel blive 10 fattige, men een rig. P. Syv. I. 256. I Tysk betegner ordet alm. vis tærningspil, se Sch. u. L. dobelspel; Grimm, Wb.: doppel; (jvfr. Rosenv., Gl. L. V. 587: at dobbel udelukkende er brugt om terningespil, synes vist) men i Dansk har det den angivne videre betydning (Moth: dobbel, alt utilladeligt spil om store penge); smlgn. Cleasby: dubl: sv. dobbel og Sch. u. L. I. 528.10. Dobbelbroder, no. spillebroder, spillefugl. Moth.Dobbelbræt, no. brætspil. Moth. Dobbelgilde, no. gilde, hvorved noget bortspilles. Moth. Smlgn. Molb. Diall. 679: dobblegilde. Dobbelgilde, no.; sig skal understaae mod forhen gjorde forbud at anstille adskillige spil og dobbel gilder (1703). Hübertz, Aktstk. om århus. III. 11.Dobbelgilde, no., se I.* 49 a; Hüb III. 339 (ovf. II. 455 a9).Dobbelhus, no. spillehus; lade sig forføre i drik og daabelhuse til adschillig usømmelighed (1699). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 180.Dobbelleg, no. lykkespil; som denne nat framdraget haffue met dobel leg. Chr. Pedersen. I. 70.Dobbelmarked, no. et sted, hvor der holdes alle slags spil. Moth. Dobbelpenning, no. penge, hvorom der spilles; nogen dobbell-penndinge, hand schulle haffue tabt, der de dobblide tilhobe (1579). Rosenv., Gl. D. III. 323.Dobbelskole, no. spillehus; aleatorium, dobbel eller dobbelskole. Colding, Etymol. 41. Smlg. Brem. Wb. VI: dobbelschole.Dobbelspil, no. lykke-, hasardspil; alle honde dabbelspil omuendis snart. Herm. Weigere. 9 ir.; huo thet giør, stande thend same rett, som før er sagd om dobbellspill (1562). Rosenv., Gl. L. V. 42. Dobbelsten, no. (nt. dobbelsten, se Sch. u. L.) tærning. Moth.Doble, go. spille; ængin man mo taflæ, leghe eller doblæ. Rosenv., Gl. L. V. 28; the doplede om hans kiortel, hwilken hannum skulle haffue. Mod. confit. 22; Br. Rus. 15; Kbhvns. Dipl. II. 35; P. Eliesen. 138; P. Smed. b 3; dricke oc dable baade her oc der. Herm. Weigere. 97v; daable. sst. 168v ir.; Kortvending. v. 503; (1579). Rosenv., Gl. D. III. 323; Ranch. 242; Vedel, Saxo. 286; schall och ingen dobble med kort eller medt therning høyre end IIII ß (1582). Nielsen, Trefoldigheds Gilde. 43; doblett och forspildt 600 daller med kongl. m. V. Simonsen, Eske Brock. I. 67; Kingo, Psalmeb. 377; Chr. V. Artikelsbrev. 1688. § 123. Smlgn. bort-, fra-, med-, omdoble.Doble, go. Jf for-, he(de)n-, tild.Doblere, no. spiller; een mectig doblere, een woffuerwindelig dranckere. Er. Roterod., Een chr. furstis wnderwiisn. 13; P. Eliesen. 420; om hand er en doblere, dranckere. N. Pallad., Ecteskabs Ordens Regle. a 6; aleator, dobler. Colding, Etymol. 41; Steph., Nomencl. 1738. I. 289; Comenius, Orbis pictus. 415; Nucleus latinit. 1763. 20; doblers eed ere intet værd. P. Syv. I. 120.