DovesDoves, go. blive sløv, mat; valmuesaft, som har kraft til ad komme i søfn oc ad tynges (dofves). Comenius, Opladne Dør. § 137. Smlgn. Aasen: dova.Do(v)en, to.; lentus, seenferdig oc doen. Colding, Etymol. 646; Moth. – ik.; det kolde er lad oc dofvet. B. Tott. II. 52; hvor pigen dulig er og ej et dovet skarn. P. Syv, Cimbr. Sprog. 130; i et dovet legeme udyyd. P. Syv, I. 246; mit sind er dødt og doved. Kingo, Sjungek. II. 119.Doven, to. (isl dofinn)
2) ørkesløs, ledig; Beretn 2 (ovf. III. 879 a2).
3) fordærvet, sur; doffuen vijn. Dict.Dovenagtig, bio. svagt, mat; naar spurffue offuermaade pipe doffnactige, som de vaare i en drøm eller oc sorgefulde. Flemløse, Astrologia. § 316.Dovenhed, no. dovenskab; ignauia, douenhed eller ledie. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 803 (Nucleus latinit. 1763. 1010: dovenskab.); wlyst oc dofuenhed til det gode. Jersin, Via vitæ. d 9v; v 11; som ere til ladhed, dovenhed oc ugafns-godhed tilgedone. Comenius, Opladne Dør. § 887, § 294; at de demper steen og kuld og dovenhed. Kingo, Sjungek. II. 117; Moth: doenhed.Dovne, go. blive sur, fordærves; det (ɔ: vinen) douner intet. Comenius, Opladne Dør. § 446; drik dit øl, før det dovner. P. Syv. II. 53.Dovne, go.; også dåne; lad hend' doufne, lad hend' svime. Dr. Hielpeløs. 35. – lf. tabe sig; forfule, marcesco, visner, dovnes. Nucleus latinit. 851. Smlgn. isl. dofna; Ihre, Gloss. I. 331: dofna.Dovne, go., se I.* 49 b.Dovenside, no. skældsord (doven-Lars); dovenside, søvnepryne. ATh e 1v. Jf side 3).Dovenskab, no. i nuv. bet.; derfra gaar atter lasters stj til dovenskab og dasen. SortS 37; NL 197 (u. socordia), 852 (u. marcor). – som skældsord; der som du vilt soffue bløt oc æde søt, ladeflagger, løssholt, douenskab tilfrids. KP c 8. Jf asend.