DrilleDrille, go. 1) dreje, tumle; i fiir oc tiufve stund den gandske iord omdrager oc saa de under hjul i omsvæb med sig tager, dem driller i en døgn. Hexaem. 160. peragito, ieg tumler omkring, driller. Steph., Nomencl. 1726. II. 1010. 2) tumle (sig); hand (ɔ: hesten) bær sin hærre læt, sig driller u-forsagt, om skønt carthover bromme. Hexaem. 238; lutten Apollo slaaer, men fisken tumler oc driller. sst. A 1v; ieg har giekken med ham (ɔ: Gud) spilled og paa Satans bane drilled livet hen i synd og last. Kingo, Sjungek. II. 124 (= Psalmeb. 601). 3) indøve, exersere; soldaterne nær hos hverandre ere boendes, saa de kan drilles paa en beleilig plads ... at soldaterne paa slige plads skulle drilles og exerceres (1615). N. D. Mag. II. 162; driller, palariam exercere. Dict. Herlov.; d. 18 drillet hand igien udi køllerter (1625). V. Simonsen, Jørg. Brahe. 23; mon nogen krigsfolk drille. Bording. I. 17 a. 4) narre; hvad er det ønske da? En giecke vey, der spiller med glade-spor, men driller os ald vort arbeid fra. Sorterup, Poet. Skansekurv. 83; verden sandelig i dende post som fleere vil drilles med gevaldt. Thura, Poet. Sager. 114; dog er det os en lyst at drilles saa af dem (ɔ: marionetdukker). sst.; det forfænglig dyr, jeg er, der gekker sig og driller saavelsom andre mennesker med uomskaarne griller. T. Reenberg, Poet. Skr. I. 118; det er ingen konst at drille folk, som ere saa villige at lade sig sætte voxnæse paa. Holberg, Epistler (v. Bruun). III. 50; duco, forleder, tager ved næsen, driller. Nucleus latinit. 1763. 298. Se også Holb., Mindre poet. Skr. (v. Liebenb.). 388. Smlgn. Grimm, Wb.: drillen; Rietz: drilla samt. gennem-, omdrille ndf. Drille, go. 2); heyren op fra kiær i himmel-sky sig driller. Raun 19. – bevæge, bruge; Raun 21 (ovf. III. 251 b39). 5) i nuv. bet.; om nogen paa hans gildis vey begynder ham at drille. KSK a 5, b 3; SortS 26 (ovf. III. 461 a23, mulig i bet. 4)); NL 88 (u. calefacio). Jf Da VIII. 106.Drillebane, no. øvelsesplads; palaria, drilleplan, drillebane. Colding, Etymol. 866. Drillegæst, no. snyltegæst; dryllegæsth haffwer gerne hwass kniff oc thom bwgh. P. Lolle. nr. 213; cenipeta, dryllegest. Vocab. 1514; H. Smith, Lib. voc. lat. 425; parasitus, snyltegiest, drillegiest. Steph., Nomencl. 1738. I. 292. Smlgn. Sch. u. L. VI: drulgast; Grimm, Wb.: droll-, drullgast.Drillemester, no. lærer i exersits, gymnastik; en drillemester nævnes ved Sorø akademi i Sæl. Tegnelser. 9/1 1623. (A. L.).Drillepas, no. ordnet fremrykning, marschorden; selfvend' Hercules sin krigsfolk ej kand lære en bedre drille-pas, end denne rej kand være. Hexaem. 210.Drilleplads, no. = drillebane. Colding, Dict. Herlov. f 7.Drilleplan, no. se drillebane.Drillen, no. exersitz; decursio, tornering, løben, drillen. Colding, Etymol. 286; mestere, som kunde underviise dennem udi riiden, fægten, drillen, dantzen. Slange, Chr. IV. Hist. 490.Drilleguf, no. spotteord, stikpille; gav ham slig haanheds stød og spodske drille-guf. DP 33. Jf guf(fe).Drillestøtte, no. støtte på en ridebane (øvelsesplads); Etym 221 (u. circus). Vis mere +