DrynDryn, no. efterlyden i hanens hals, når den har galet. Moth.Dryn, no. Jf hane-, kokked.Dryn(n)e, go. 1) brøle; hun (ɔ: koen) drønned efter magen sin, der hun bortleddes. P. Syv, Cimbr. Sprog. 176; Moth: dryne. 2) tale uforstaaelig; drynner i sin tale, muginor. Colding, Dict. Herlov.; huad fæhyrden eller ploukiøringen sang oc drønnede. S. Povelsøn. 109; Moth. 3) være langsom, nøle. Moth. Smlgn. Aasen: drynja; Rietz: dryna; Molb. Diall.: drynne og drøne.Dryn(n)e, go.; PG 481 (ovf. III. 265 a52); nødet brøler alias drønner. ComO* hh 7v.Drynbroder, no. et drævende, sløvt menneske; bucco, drynner, drynbroder. Colding, Etymol. 127; Moth.Drynner, no. = drynbroder, se d. o.Drynse, go. = drynne. Moth.Drynte, go. dræve, være langsom; drynter i tale oc gierning, muginor. Colding, Dict. Herlov.; Etymol. 783.Drynte, go. – drive om (som snyltegæst); TSd 161 (ovf. II. 629 a30). Jf afd. Dryntesyl, se druntesyl.Dryntevorn, to. langsom; tardus, dryntevon. Colding, Etymol. 1289; Nucleus latinit. 1763. 1838.Dryntere, no. langsomt menneske; cunctabundus, seenferdig, dryntere. Colding, Etymol. 278, 921; druntere. sst. 112.Drynteldriv, no. = dryntelgæst? Heg 169 (ovf. II. 343 b48). Vis mere +