DugDug, no. hunk. (∾ isl. dögg, n. dogg.); den deylige dugg, hun paa de blomster hengde. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 4v; der dugen hund falt paa. Grundtv., Folkev. IV. 141 b. – hank.; sildig om afthenn, ther dugen hannd driffuer paa. Grundtv., Folkev. IV. 335. Også sv. dagg er nu hank. ligesom nt. dow, ht. thau, ags. deáv.Dugefuld, to. dugfuld; rorulentus, duge fuld. Colding, Etymol. 1073; Nucleus latinit. 1763. 1502.Dugorm, no. et leddyr, sankt hansorm? dugorm, cicindela. Colding, Dict. Herlov.; Moth; Nucleus latinit. 1763. 143. Eng. dewworm, sv. daggmark = regnorm; smlgn. Aasen: doggorm.Dugregn, no. fin regn. Moth; dugregn, psecas. Colding, Dict. Herlov.Dugsko, no. (isl. döggskór.) dopsko; meg skulde icke xxx threde saa ner, de skuld røre den dog - skuoff paa min suerdt. Grundtv., Folkev. IV. 82 b = dopskoen. sst. IV. 83 b; hand er kunstig, kand gjøre duk-skoe til grise-haler. P. Syv. II. 160 (jvfr. trykfejlslisten); Moth: dopsko. Dugvogn, no.; age med d. ɔ: stjæle på marken om natten; at age med dugvogne sigis om den, der ager om natten i duggen fra et sted til et andet oc stiel korn eller høe, som kand kiendis om morgenen i duggen. Osterssøn Weylle u. afnebag. P. Syv. I. 463; Moth.Dugvorn, to. dugbringende; rorifer, dugvorn. Colding, Etymol. 428; Moth.Dugge, go. bedugge, læske; there inwole æræ fulle met yster, oc there been dogges aff marre. H. Suso. 69.23 (= medullis ossa rigantur. udg. Køln. 1724. 124.); alle mine been dogges aff for stor glædhe. sst. 179.15 (= gaudio immenso irrigantur. a. st. 327); alle thesse fede oc daghet siælens liofhet eller glædhe. sst. 180.28 (= has omnes pingues et irriguas affectiones. a. st. 329); det græskar med sin skugge ham giord' i hiertet froo oc gladt oc mon' hans brynde dugge. Arrebo. II. 15.Dygge, go. bedugge, stænke vand på; dyggis den kierlighed met den hellig aands naade. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 1572. 205; den podequist skal dyggis met Guds naade. sst. 229; Moth. Smlgn. Rietz: dögga og overdygge ndf.Dygge, go. = dugge; GkS 72v (ovf. IV. 886 a13); hine ny oc smaa planter, de ville altid dyggis oc vandis. SthHb a 5. Jf indd. Vis mere +