DyendeDyende, no. dynd; rædde meg aff thett dyende, att ieg icke siwncker. Ps. 68.16 (Fr. Vormordsen, Chr. Pedersen; 1550: dyndet.); han ledde mig aff denne gredelige dall oc aff det slemme dyende oc dreck. Ps. 40.3 (Chr. Pedersen; 1550: dynd.); naar hyrden gonger i mose, quigsenck oc dyende. Chr. Pedersen. II. 143; dynde. sst. II. 368. – the kasthe ath hannum dræck och dynde. Mod. confit. 20; illuuies, dynne. Vocab. 1514. – denne bløde dynd. Vedel, Saxo. 474; saadan blød dynd. B. Tott. III. 108. – lutum, dynd. Turson, Vocab. 96. Smlgn. Schlyter: dyande. Ordet er vist egenlig en tm.; jvfr. dy.Dyende, no. Jf arpe-, flyde-, hænge-, klæbe-, lyste-, rød-, synde- (IV. 904 a51), søle-, voggerd.Dyndbunden, to. fuld af dynd. Moth.Dyndedige, no. dyndet grav, morads; hvilkindh aff theræ soghnæ mend, som hoffveth mandh vor ffor ad drijffwæ ij foller vdh y ith dyndhæ dyghæ (1490). Molb. Gloss. Smlgn. dige.Dyndeputs, no. sump, morads; palus, dyndeputz. Turson, Vocab. 96; solen icke bliffwer wren, det hun skønt anrører en dynneputs. De 12 Patriarkers Test. m 7v; dyndpuutsen idelig hun (ɔ: svalen) af oc til besøger. Hexaem. 201; udi denne tycke oc dybe dyndpuds. B. Tott. I. 165. Smlgn. put(s).Dyndværk, no. lerværk. Moth.Dynde, go.
1) komme dynd på. Moth.
2) lf. blive til dynd; lutesco, dyndis. Colding, Etymol. 700; Nucleus latinit. 1763. 813.Dynde, go. Jf be-, overd.Dyndig, to. dyndet; alluvies, dyndig vand. Colding, Etymol. 634; dyndig, luteus. Dict. Herlov.; lutosus, dyndig. Nucleus latinit. 1763. 812.Dyndbesølet, to. til- sølet af dynd; naar dynd - besøled soe med grynte - trynen klager. Naur aa 3. Dyndelim, no. lerdynd; i seer soldaten sig at elte daglig ned i seyen dynde-liim til knæ. KC b 1v. Jf lim (II. 800 a36).Dyndmarmoreret, to. plettet af dynd; de toe dyndmarmorered hoser. Wiel VI. 155.Dyndepøl, no. pøl fuld af dynd; Hex 202 (ovf. u. bestoppe). Dyndetung, to. tung (at køre) af dynd; blev veyen fuel og ond ja dynde-tung at kiøre. Wiel II. 101.