EdderEdder, no. ik. (∾ isl. eitr.) gift; hoo som vor for gifuen aff teth eder. Mandev. Rejse. 100.4; hun forgaf met ether dronning Gynthæ. N. D. Mag. V. 179; venenum, eder. Vocab. 1514; som eder eller forgifftelse edt haffue. H. Smith, Vrtegaardt. 1546. 2; at intet æder skulde lætteligen trenge sig der igiennem. Vedel, Saxo. 197. – derimod: forgift, som skader indvortis, men æder udvortis. P. Syv, Cimbr. Sprog. 21. Ordet er ik. endnu hos Højsgaard, se Gram. § 81; men fk. hos Moth, hvor det forklares som 1) slangegift. 2) materie; jvfr. de flgd. smst. – vt giwdhe the ietir sosom regulus then orm. H. Suso. 17.14. Smlgn. jed u. ed.Edder, no. ik.; om den, som stungen er, dricker en god drick vin edicke, da giffuer ederet sig vd. H. Smid, Lægeb. IV. 21; – de opholde deris arme liff aff deris egen forgifftige begiæring, som en anden hugorm aff sit ieder. H. H. Skonning, Hed. Philos. 719.Edder, no., se I.* 53 b. Jf hugormee.Edderblegn, no. en med materie fyldt ondartet byld; pustula, eder bleiner. Vocab. var. expos. 24v; vomica, eder blegn. sst. 26v; Colding, Etymol. 1475; Nucleus latinit. 1763. 2122. Smlgn. Aasen: eiterkveisa.Edderblændt, to. arrig. Moth. Smlgn. blænde.Edderblændt, to.; fanden tog den edder-blændte qvinde. Reenb I. 92.Edderbyld, no. = edderblegn. Moth.Edderbyld, no.; Etym 1475 (u. vomica); NL 2122.Edderdrik, no. giftig drik; dughær hun (ɔ: malva) oc for etær dryk. Henr. Harpestr. Lægeb. 76; drack hun den ieder-drøck, for hinders hierte skulle breste. Grundtv., Folkev. II. 294 a. Smlgn. drik.Edderfuld, to. 1) fuld af materie; paa den svulfst de fingre tver-viis lagde, udtrycte saa der med det edderfuldt, ham plagde. Hexaem. 231. I bet.: giftig findes ordet i Henr. Harpestr. Lægeb. 50, 114. 2) ondskabsfuld; at mine allerbedste actioner skulde kunde mig til gift og galde af ædderfulde tunger forandres. Vaupell, Griffenfeld. II. 127; smlgn. isl. eitrfullr.Edderfuld, to. 1) – giftig; HS 2816 (ovf. IV. 979 a32).Edderhale, no. fiskenavn, pastinaca marina. Moth. Vistnok raja pastinaca. Smlgn. edderrokke.Edderkoppe, no. hunk. edderkop; hand bygger sit huss som en eder kaappe. Job. 27.18; araneus, ederkoppe. Turson, Vocab. 171; en edderkoppe, huilcken der intet andet opiager met sin væff, som hun haffuer vdspundet. Vedel, Saxo. 328. – eterkop. Henr. Harpestr. Lægeb. 88. – flt.; fluær oc edærkoppæ. Lucid. 32; ther som etercoppe dragher syn veeff i. Hell. Kvinder. 55.32. Smlgn. koppe.Edderkoppe, no. hunk. (∾ fsv eterkoppa); er en edderkoppe it saare skrøbeligt creatur, at saa snart nogen rører den i det mindste, saa falder hun ned. LauritzL m 5v - 6. – hank.; om pigen hader end en edderkop, naar du nu seer hans spind, da tag hans lærdom op. TkH 86 (jf ovf. IV. 745 a39). – flt.; – ederkoppers oc scorpioners sting. SmdLb VI. 34v; æderkopper ere ocsaa bjernis fiender. Holst IX. 48.Edderkorn, no. giftigt korn, frø; du hinthte meg ind itht dyrebar huorn, du kast der y tho ieder-korn. Grundtv., Folkev. II. 43 a.Edderlæge, no. plantenavn, phalangium. Moth. Vistnok chrysanthemum; jvfr.: phalangium sic dictum, quod demorsis a phalangiis auxilietur ... a quisbusdam phalangium ab aliis leucanthemum vocatum. Bauhin, Pinax theatri bot. 29. På Svensk kaldes chrysanthemum segetum L. etterört, jvfr. Rietz og Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 59, hvilket navn dog mulig har en anden oprindelse, se først anf. sted.Eddernælde, no. brændenælde; urtica, brendenelder, eddernelder. S. Paulli, Flora Dan. 375 A; Comenius, Opladne Dør. § 134. Smlgn. Rietz: eddernälla; Aasen: eiternetla; Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 254. Edderond, to. = edderblændt. Moth.Edderrokke, no. = edderhale. Moth.Edderslagen, to. = edderblændt. Moth.Edderstelt, to. giftig; edirkoppen aff sin edirstelte nature suger edir aff samme wrt, der bien suger honning wdaff. Tavsen, Post. sommerd. 270. Måske her er en trykfejl for edderstette ɔ: edderstædte, se d. o.Edderstædt, to. giftig; toxicum, tree, som er edder steed. Vocab. 1514; det er mesten parten løgn, som de optencke aff deris for gifftige hierte, siden hwæse de samme ord i andress ørn met deriss edderstedde, fortwilede tunger. Chr. Pedersen. I. 197.Edderstænke, go. spy gift på; om han vilde gaa end en gong offuer samme orme at forsøge, om de icke nu vilde ederstencke eller forgiffue hannem. Herm. Weigere. 61; Moth. Smlgn.: ingen forgiftige diur oc eiderquigend saa som orme, tutzer eller saadanne eiderstenckte diur er der nogensteds. P. Claussøn, Norges Beskr. 122.Eddertunge, no. giftig tunge; hand kunde icke aff bierigenn kome for huase iedder-tunger. Grundtv., Folkev. I. 135 b; Moth.Eddervold, no. en sygdom i kvægs bagkrop, der medfører døden. Moth. Smlgn. Molb. Diall.Edderhjærte, no. et ondt hjærte; i det deris hadske forgifft oc ieder hiærte, det plager, brænder oc skiender dem. H. H. Skonning, Hed. Philos. 719. Edderhjærte, no., se I.* 53 b. Edderflækket, to. giftplettet; o edderflekte brev. DP 9. Jf flæk(ke).Edderfyldt, to. = edderfuld 2); Naur* 48 (ovf. I. 607 b21).Eddergalde, no. giftig galde; alle jødisk øgle-unger edder-galden overflød. KPs 504.Edderkoppespind, no. spindelvæv; KPs 474 (ovf. II. 493 a44).Edderstjært, no. hale med giftig brod; dragers edderstiert. KPs 469.Eddersvøbe, no. giftig svøbe; saa gifftig kand ey sammensnoe sin ædder-svøbe. KS 188. Vis mere +