EgEg, no. flt.: eger; alle eger i Basan. Es. 2.13; Ez. 6.13 (1550, 1647); ege. Hos. 4.13 (1550; 1607, 1647: eger.); eger, som man till nød kundit bruge til skiibsbigning. Chr. IV. Breve. I. 85; (1645). Orion (Kvartalskr.) II. 193; findis den (ɔ: vedbend) allermeest udi skofven oc det helst paa store eeger. S. Paulli, Flora Dan. 245 E; B. Tott. III. 110; de som eger vare stercke. Gerner, Hesiodus. 41. Smlgn. Wimmer, Navneo. Bøjn. 93. – grimit di en jegj (1562). Jydske Saml. II. 381; hannd wred iegenn op med rod. Grundtv., Folkev. I. 111 b; hun skuodde ieg och hun skoodde bøg. sst. II. 216 a. Jydsk form, se ed.Eg, no.; (1441). GhA III. till 7 (ovf. I. 451 b11); se I.* 54 b. – flt.; – VdV II. nr 32 v 29 (ovf. IV. 925 a6); PG 167. Jf hage-, kors-, ris-, skar-, storeg.Egebalkon, no. egebjælke. Moth. Ordet er uden tvivl det samme som det efterfølgende; jvfr. V. S. O.: barkon.Egebarkun, no. egebjælke. Moth. Smlgn. barkun.Egebarkun, no.; wille wi haffue forbudit ege barckuner at maa vdføris. Fdg 2/9 1628; (1659). KD V. 684 (ovf. V. 100 a2). Egebregne, no. plantenavn, polypodium; engelsøde, egebregne, polipodium. H. Smid, Lægebog. VI. 70; S. Paulli, Flora Dan. 109 a; Steph., Nomencl. I. 164; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 178-179. H. Smid anf. st. har eckuarn som t. navn, smlgn. Grimm, Wb.: eichenfarn.Egebusk, no.; der findes nogle smaa jegebuske (1642). D. Saml. 2. R. IV. 112. Smlgn. eg.Egedrue, no.; egedrue, pilula querna. Moth. Efter den tilføjede forklaring (u. egekugle) må det være = galæble.Egedæle, no. egefjæl el. planke. Moth. Smlgn. dæle.Egefjæller, no. flt.; ingen schall legge timmer eller iægefiæller eller andet vden dieris brolist paa gaden. N. D. Mag. II. 269; egge fieller, som wandløbet waar klæd med (1695). Orion (Kvartalskr.) II. 208. Smlgn. fjæl.Eghjorter, no. flt.; eeghiorter oc sommerfugle. Comenius, Opladne Dør. § 223; – egehiort. Colding, Etymol. 1114; eeg hiort. Steph., Nomencl. 1738. I. 128. Smlgn. hjort.Egehæl, no. egepæl (i en dæmning); der kand ey hielpe nogen slusse, ei iord, ey steen, ey fiell, ey pæll, ei fylde, ey grud, ey iege hæl. Ranch. 213. Smlgn. Molb. Diall.: hæle. Egehæl, no. Jf hæl.Egeknub, no. egeklods, egeblok; store egeknube, som 8, 10 eller 12 mand haffde noch at løffte, til at stoppe breche med (1645). N. D. Mag. II. 304. Smlgn. knub.Egekugle, no. = egedrue. Moth.Egelætte, no. egelægte; de andre 6 (ɔ: afdelinger) kand indfattis med eege letter. Block, Horticultura Dan. 2. Smlgn. lætte.Egeorm, no. larven af galhvepsen; galba, vermiculus, qui æsculis innascitur. Colding, Etymol. 504; Nucleus latinit. 516.Egeorm, no.; MP 246 (u. galba).Egeskive, no. egebord; 1 liden egeskive, 1 lang udtrukken skive (1664). Hist. Tdskr. 4. R. V. 264. Smlgn. skive.Egeskive, no.; (1611). Progr f Herlufsh 1880 40 (ovf. III. 796 b40). Jf udtræke. (IV. 596 a21).Egeskrub, no. egekrat. Moth. Smlgn. skrub.Egeskrumbe, no. = egeskrub. Moth. Vistnok kun en anden form af det frgd. ord. Egestavn, no. egestub; findiss der bøgge staffuen 42, egge stauffen 6. (1645). Orion (Kvartalskr.) II. 229. Smlgn. stavn.Egestær, no. fuglenavn, sturnus cinereus. Moth.Egetop, no.; saa fløge dy (ɔ: fuglene) samell y iegi-top. Grundtv., Folkev. III. 668 a.Egetop, no. i nuv. bet.; DgF III. 670 b (ovf. II. 348 b9 = eige-top. sst. III. 671 a); krøb jeg lønlig op udi den tycke egetop. KragR a 5. Egetræ, no. flt. ufor.; mine synder ere idel store ægetræ. Tidemand, Post. II. 76. Smlgn. træ.Egetræ, no. (fsv eketrä); KP kk 5 (ovf. IV. 901 a8); – de store egetræer. SkP 320; een gandsche deel af de beste egge threer ehr borte (1669). Tdskr f Skovv XXB 107. – egeved; skal giøris en god ild aff ege træ. SmdLb IV. 3; (1646). Progr Herlufsh 1880 51 (ovf. III. 901 a23).Egetyk, no. egetykning; ieg staar i rosenlund, udi det egetyck. Hexaem. 203. Smlgn. tykke.Egeæble, no. galæble; orme, som findis vdi ege eble. Flemløs, Astrologia. § 395; paa somme eeger oc fornemmeligen i andre lande voxe gal-eble, her i landene er at finde paa eegerne eege-eble i steden for gal-eblene. S. Paulli, Flora Dan. 389 Y; eegen bærer ocsaa eegeebler (galebler). Comenius, Opladne Dør. § 122; Comenius, Orbis pictus. 38; gallæ, ege eble. Colding, Etymol. 505; Steph., Nomencl. I. 172; Nucleus latinit. 517. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 192; Sch. u. L.: ekappel og æble ndf.Egeben, no. spoleben. Moth. Navnet er vistnok dannet efter det lat. navn radius, der tillige betyder hjulege, se flgd. ord.Egebænk, no. det sted, hvor egerne (ɔ: de stjærneformig stillede træstykker i hjul) ere fæstede i navet. Moth. Til dels endnu i brug på Kbhvns. amt. Egebænksgjord, no. bælgring (ɔ: ringen om navet på begge sider af egerne). Moth. Egespænde, no. et redskab til at afpasse hjuleger med. Moth.Ege, go. sætte eger i et hjul. Moth. Ege, no. en båd af en udhulet træstamme (egestamme), en fladbundet båd; the woddhe oc fore paa eghe oc trw. Rimkr. m 1; da vaar der huercken skib, bod eller ege. Chr. Pedersen. V. 320.8; scapha, linter, ege. Turson, Vocab. 92; Colding, Etymol. 1113; Vedel, Saxo. 256; (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 29; vilt du med eege din det vand slet ofverfare. Hexaem. 51; Comenius, Opladne Dør. § 471; knubskib, ege, kane. Comenius, Orbis pict. 151; foedfolcket brugte eiger oc baade. P. Resen. 227. Smlgn. Lund: eki og fiskeege ndf.Egekane, no. = ege; caudicaria navis, egekane, knubskib. Colding, Etymol. 185; cymba, en baad, egekane, et knub-skib. Nucleus latinit. 246; 737. Smlgn. kane.Egebjælke, no. i nuv. bet.; haffue wy berad oss att foreuentyre wort skib thiill Amsterdam met en last egebielcker (1555, Fr Jessen); (1639). DS IV. 94 (ovf. IV. 662 a8); tj store ege bielcker. TR a 3v; TR 27/5 1686 67.Egeblad, no. (fsv ekebladh) i nuv. bet.; hand tygge paa it grønt eege blad. ålbL* 158. Egebord, no. egeplanke; 1 thu(!)lt store eegebord ... 1 thylt smaa eegebord. Fdg 22/3 1629. Jf bord 1). Egebul, no. egestamme; (1639). DS IV. 94 (ovf. I. 808 b u. fyrrække).Egehalvkiste, no. lille kiste af eg; ege halff kiester (1646). Progr Herlufsh 1880 57. Jf halvkiste i VSO og FeilbO.Egehavstok, no. egeunderlag til en åres leje; 1 ege haufstock. Fdg 6/5 1684. Jf isl hástokkr. Vel eg. ikke d.Egekiste, no. i nuv. bet.; wdij en eghe kiiste (1534). DM4 II. 14; beslagne egiekister, eegiesenge (1578). RyO 409; beslagen ege kieste (1646). Progr Herlufsh 1880 54.Egekvis(t), no. i nuv. bet.; ett smicke giordt som en eegi kuiss. ChrIV* I. 92. Egelund, no. (fsv ekelund) i nuv. bet.; Etym 1031 (u. quercetum); nefn eegelunden græss - grøn. ComD § 336. Egeløv, no. (fsv ekelöf) i nuv. bet.; SmdLb IV. 3; ålbL* 273; det tørre egeløff fortager smert'. TkH 229.Egemistel, no. mistel voxende paa eg; om eege-mistel meere imodstaar den fallende siuge. FD 392 L; se ovf. III. 107 b41.Egenagle, no. egepind (til tømmerforbinding); 100 dobbelte eege nagler. TR 27/5 1686 67.Egepernel, no. egepanel; i stuen med ege-pernel. Wulff 184; var det egepernel noget brækket. sst. 250. Jf pernel.Egeplanke, no. i nuv. bet.; thuende egyplancker. ChrIV* I. 388; dy egii plancker, som skulle snorhuggis. sst. IV. 372; – en skock barckholter eller dubbelte ege-plancker. TR a 3v.Egeplante, no. i nuv. bet.; alle eege, bøg oc aske-planter, som ere stauffre store. Fdg 20/10 1670 § 33; Fdg 13/9 1687 § 15 (ovf. IV. 973 b43).Egeport, no. i nuv. bet.; (1639). DS IV. 92 (ovf. IV. 854 b39).Egeseng, no. i nuv. bet.; (1578). RyO 409 (ovf. l7); en egeseng med himmel. Wulff 172.Egesengested, no. i nuv. bet.; et udskaaret ege-sengested med himmel. Wulff 172. Egeskog, no. (isl eikiskógr) egeskov; naar ægeskoffue bære vwaanlige mange agerne. Flemløs § 397; findis en stor deel egge schouf afhuggen (1669). Tdskr f Skovv XXB 115. Egeskrin, no. i nuv. bet.; jtt gammell eegeschriinn med adschellige breffue vdi (1623). Tauber XIII.Egesparre, no. egespær; thet lad egesparrer att lade hugge (1546, Fr Jessen).Egestabel, no. sengestolpe af eg; 1 sengested med firre suorffuedt ege stabeler (1650). DS II. 209, 211. Jf stabel 1).Egestaver, no. egestang; eigestaufrer 4 lesz (1669). Tdskr f Skovv XXB 112.Egestolpe, no. i nuv. bet.; det (ɔ: billedet) er giort aff en ege stolpe. Dial 262; eigestolper 222 (1669). Tdskr f Skovv XXB 110 b; eege-stolper. TR 27/5 1686 67.Egestub(be), no.; (1521). DVb 150 (ovf. IV. 497 a32; II. 130 a49); en gamill egge stube, som haffuer werrit hollitt for gamiltt skell (1558). NdM VI. 138.Egestump, no. egestub; FD 109 E (ovf. V. 10 a42); eige stumper 6 [lesz] (1669). Tdskr f Skovv XXB 112; eggestumper. sst. 118. Jf stump.Egestød, no. egestub; det ege-stød at skue. Wiel II. 105. Jf stød 5) (IV. 176 b37).Egesvend, no. hård svend; lindhe herre haffwer gernæ eeghæ swænæ. PL** I. nr 524, jf sst. II. 216.Egetagspån, no. i nuv. bet.; Dict (= robustæ scandulæ).Egetresur, no. egeskab; 1 stor udskaaren ege-tresver. Wulff 172. Jf tresur.Egetru[ø]nte, no. rodstykke af eg; en gammel ege-trunte er paa Alsløv grund at finde. Wiel II. 101; jeg siger tak paa love for eege-trunten. sst. VI. 150; – eigtrønter 1 (1669). Tdskr f Skovv XXB 115. Jf trunte.Egetømmer, no. i nuv. bet.; (1583). DS V. 154 (ovf. III. 473 a9); huo som ege tømper vil hugge. Fdg 2/9 1628.Egeøske, no.? 3 gl ege-øsker. Wulff 172. Sidste del af o. næppe = æske, j ask, n øskja, snarest fejl for ørk (IV. 997 a45).Egehjul, no. hjul med eger; (1601). BlomA 299, jf not 2. Jf knubbehjul ovf. Vis mere +