EngEng, no. hunk. (∾ isl. eng.); then eng, som Michell Nielssøn ther indehaffuer att nydhe hende epther closters breffs lydelse (1540). D. Mag. I. 203; then samme eng haffuer vorth brugett, syn hun kam fraa Tæstrup, thiill ten gardt (1557). Dipl. Viberg. 321. – thet engh (O. Nielsen, Jydske Tingsvidner. 87.34) er måske kun en følge af skriverens mangelfulde kendskab til kønnet, jvfr. anf. st. XXII, dog forekommer ordet også som ik. i Isl., se Fritzner: eng, jvfr. Rietz: äng, Aasen: enge. – flt.; ingen schall graffue klegh vdi Riber aae for engerne aabreder och engerne til schade. N. D. Mag. II. 267; som hafuer os bereed de himmel løstig enger (1685). D. Saml. 2. R. VI. 229; engerne staae udi sin grøde (1699). Geh. Ark. årsb. III. t. 37. Eng, no. – flt.; (1406). DoB 267 (ovf. III. 800 a28); (1474). DVb 59 (ovf. II. 249 a20); (1601). DM I. 56; PG 169. – enghø; (1427). DD 51 (ovf. III. 783 b38); KhS4 II. 281; sst. 5 IV. 653. Jf blomster-, bårde-, kirke-, ma(d)-, salt-, smøre.Engdrageurt, no. plantenavn, draco silvestris. Moth. Vistnok achillea ptarmica, jvfr. S. Paulli, Flora Dan. 112 A; Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 3, 278.Engfald, no. eng til høslæt. Moth. Smlgn. fald 9). Enghævd, no. et jordstykke ved enden af en eng eller, hvor flere enge støde sammen; om Jørgen Friis icke er forplichtedt at giøre Brodz aggers engiheffder røddeligt (1587). Rosenv., Gl. D. IV. 110 Om den sidste del af ordet se høvd (der også skrives heud) ndf.Enghør, no. plantenavn, juncus bombycinus. Moth. Vistnok eriophorum L., jvfr. Jenssen-Tusch, Nord Planten. 82.Engkast, no. en indhegnet eng. Moth. Smlgn. V. S. O. kast.Engkast, no. Jf kast 2).Engklever, no. rød kløver. Moth. Jvfr. S. Paulli, Flora Dan. 139 A; 288 E. Smlgn. klever ndf. Eng(e)knop, no. plantenavn, succisa pratensis; morsus diaboli, diefvelsbid, enge-knop. S. Paulli, Flora Dan. 296 A; Moth.Engeknop, no.; Kyll 101.Engkommen, no. kommen. Moth. Jvfr. S. Paulli, Flora Dan. 38 A.Engekys, no. plantenavn, pedicularis palustris. L. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 163.Engekys, no.; enge-kius. Kyll 118.Engmå, no. engstrækning. Moth. Smlgn. ma.Engnegleke, no. plantenavn, armerius silvestris. Moth. Vistnok lychnis flos cuculi L.; jvfr. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 136.Engpenge, no. en afgift (for ret til høslæt el. græsning i en eng); en gaard, skylder 1 pund rug, 1 pund byg, xviii skilling engpenge (1551). D. Mag. VI. 148. Smlgn. græspen(nin)ge.Engpil, no. plantenavn, salix pumila. Moth. Vistnok salix repens L.Engeprydet, to. prydet med enge; i dend enge-pryded Guden spilled lax. Randrop, Randers March. 5.Engeren, no. engstrækning; tøfve hos sin hiord i enge-ræn. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 73. Smlgn. Aasen: rein; Rietz: rain 2); V. S. O.: reen 2) og ren ndf.Eng(e)rose, no. plantenavn, trollius europæus; engerosen, som aff Gesnero paa Latine kaldes Trollius flos. S. Paulli, Flora Dan. 36 H; Moth. Engrude, no. plantenavn, thalictrum. Moth. Hos S. Paulli, Flora Dan 365 A findes som t. navn: wiesenrauth; smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 241.Engskår, (-skør), no. høslæt på en eng. Smlgn. skørd.Engskæl, no. plantenavn, serratula. Moth. Den alm. form engskær findes sst.; jvfr. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 225, 340.Engsvamp, no. plantenavn, fungus campestris. Moth. Vistnok agaricus campestris L.Engtrold, no. plantenavn, = engkys. Moth. Moth har som lat. navn: fistularia = pedicularis, se Bauhin, Pinax theathri bot. 163; smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 162.Engtrold, no.; Kyll 118 (ovf. IV. 452 a14).Enguld, no. = enghør. Moth.Engvundurt, no. plantenavn, symphytum officinale L. Moth. Smlgn. S. Paulli, Flora Dan. 32 A.Engebjærging, no. høavl; (1549). FA I. 101 (ovf. I. 817 a23). Engeblomme, no. = kabeleg, se d. o.Engebregne, no. = egebregne; Etym 438 (= filicula); NL 424; v Aph I. 143 c.Engbund, no. engjord; Etym 985 (ovf. III. 1 a13); nyde med græs oc hø som anden engbund i samme mark (1654). KhS II. 182; Bernts II. 36 (ovf. III. 1 a26), 46. Eng(e)bårde, no. = bårdeeng; 2 engi barde i 6 maye (1503). Tvd 739 (jen ængbarde. sst.); 2 ængi borde vesten for then engh. sst. 912. Jf sst. 166. Engdel, no. engstykke; (1503). Tvd 85, 12 (ovf. IV. 999 a27, 750 a47).Engedronning, no. dronning i enge; du enge-dronning (ɔ: Ribe). M Rostock i Reenb II. 117 not.Engfoged, no. tilsynsmand ved enge; en del af E bymænds kvæg er kommet ind på kongens enge, og engfogeden er blevet pryglet (1628). DSt 1906 61.Enghage, no. (sv ängshage) indhegnet eng; optoge eet gærde ind at hegne po Ladby oræ dreff emellom closters ænghagæ oc een annen ænghage (1488). SRD IV. 358; kohave, enghave og allen forne hovedgaards tilliggelse (1588). FrR 45. Jf have 2) (II. 177 a14). Enghavegærde, no. gærde om en enghave; schall alle eng-haffue gierre werre fuldlugte (1624). Web 90. Jf gærde.Engjord, no. i nuv. bet.; til eng-iord oc græssning. Bernts I. 305.Engekarse, no. (sv ängkrasse) = gøgeblomster, se d. o.Engmark, no. engjord; hvor beqvem engmarck findis. Bernts I. 307, engmarcke. sst. Jf ovf. III. 42 b14.Engpart, no. = engdel; (1690). GhA II. 279 (ovf. V. 12 a41). Engplads, no. = engdel; Etym 462 (u. fœnicularium).Engskift(e), no. engstykke; 3 enghi skyffth (1474). DVb 59; (1555). Rsv II. 148 (ovf. III. 785 a37).Engeskær, no. (sv ängskära) = engskæl; FD 355 A; Kyll 150; GH 178 (ovf. I. 267 a u. brændse); 4 skippund ingeskjer eller farfuekrud. TR b 2 (i en anden udg.: ingesker). Til navne af bladenes takkede rand jf FD anf. st.; Nemn II. 1288-9.Eng(e)slæt, no. afhug- ning af græs; MP 231 (u. æstas nova); om affpløgning och engslet skall bødis for (1598). HT I. 453. Jf slæt 3).Engestjærne, no. primula farinosa; FD 65 A; engestierne, blaa may. Kyll 165. Jf JT 183. Engetidsel, no. carduus palustris; Etym 985 (= c. pratensis); Kyll 20.Engvogter, no. = engfoged; ville vi alle holde en engvogter, som skal tage vare paa samme enge (1637). JS VI. 254. Vis mere +