EngEng, to. snæver; ræffuen (ɔ: reven = revnen) vaar hende alt for meget enge. Herm. Weigere. 52v; der i giennem gaar en enge steenvey. Hvitf. IV. 166; coangusto, giør eng, snever. Steph., Nomencl. II. 228; Mercurii stiern gaar omkring den i sin enge (trange) circkel. Comenius, Opladne Dør. § 39; min seng var ey saa eng, Gud bode jo hos mig. Kingo, Sjungek. I. 50; nød, person og tiid gjør loven eng og viid. P. Syv. I. 276. Smlgn. isl. öngr, t. eng.Eng, to. – Som bio., se I.* 56 b; hand det (ɔ: slottet) holder engt belagd oc sluted ind. GI 98.Enge, go. gøre snæver, trang. Moth.Engd(e), no. 1) snæverhed, tranghed. Moth. 2) nærhed; aarsagen, huorfor uij rigens raad, som udi engden erre, hiid haffuer ladid kalle, er denne (1630). N. D. Mag. I. 223; Moth. Smlgn. sv. ängd.Enghed, no. 1) = engde 1). Moth. 2) kvalme; nu er engheden forbi. Moth.Engsel, no. trang, trængsel; edhær trangh ællær ængxil nedhærtrykkær mik mere. Gl. D. Bib. Rut. 1.13. Jvfr. Gloss. sst. Vis mere +