FaderFader, no. flt.; a) i bet. forfædre; all breff oc ræticheet, som wore fatheræ eller wi ther vpa haue hafft (1401). Molb. og Peters. 121. – b) i sædv. bet.; de eldste herrer oc fædre, som de Longobarder kaldede faras eller faderer. Lyschand. 280; hand takker Gud og sine 15 farer, at hand er ingen horunge. P. Syv. II. 23; (Sprogkunst. 13: fædre); barmbroder ɔ: brødre af en moder og to farer. Moth. (Under fader har Moth både farer og fædre.) Formen farer høres endnu i kbhvnsk. almuesprog. Den sædv. form er fædre, se Gl. D. Bib. 1. Msb. 47.9; Mal. 4.6; Ap. G. 7.38; Ef. 6.4 (1550, 1647); 1. Kor. 4.15 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); fedrene. Jer. 31.29; Ez. 18.2; federnis. Ap. G. 28.17 (1550; 1647: fædrenes). Smlgn. forfader. Om Udtalen som far, se Tdskr. f. Philol. V. 217.Fader, no.
1) at hwar motthe sætthe loffwe till annen, som fæder och forældre haffwe gyordtt fore oss (1504). Geh. Ark. årsb. IV. 315.
2) the werdugste fæthrer, herrer oc gothe men (1483). Geh. Ark. årsb. II. 47; fæthre. sst. – feddher, se u. forfader 3). Smlgn. Varming. § 257. Fader, no.; se I.* 57 b.
2) hand rører nu brande met min her fæder. Heg 159 (rimord: forræder); – HS 911 (ovf. IV. 111 a54).
3) svigerfader; hans fader skal være herredsprovst, endog han kaldet haver opladt til hans søn (1634). KhS3 III. 332. Jf not 2). Jf Dalin: fader 3). – Jf barne-, bug-, døbe-, erts-, fader-, ferme-, for-, foster-, gammel-, gildes-, god-, gud-, hus-, husfru-, høg-, kende-, kro(g)-, lande-, lære-, mad-, moder-, olde-, oldolde-, ordens-, prædike-, skrifte-, stev-, svoger-, tip-, viv-, værf., framfædre.Faderbanemand, no. faders banemand; da est du faderbannemandt min. Grundtv., Folkev. I. 240 b.Faderbroder, no. farbroder; hennis fathirs fathirbrodher (1405). Molb. o. Peters. 209; patruus, faderbroder. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 892. (Turson, Vocab. 127, Nucleus latinit. 1186: farbroder); er faderbroder, moderbroder, fadersyster, modersyster alle lige nere att erffve (1572). Rosenv., Gl. D. III. 159; forlige hannom oc hans faderbroder. Hvitf. VIII. 18. – hende fader oc hende far-brøre tre. Grundtv., Folkev. III. 621 b = farbrødre. sst. III. 623 b. Faderbroderdåtter, no. datter af ens farbroder; som gaff hannem sin farbroder-daatter til æcte. P. Resen. 234. Smlgn. dåtter.Faderbrodersøn, no. søn af ens farbroder; thienneste som thenne breffuiser giør skall oss och woris faderbrodersøne. Molb. o. Peters. 102; patruelis, faderbrodersøn. Vocab. 1514; Hans Gregorssenn, hans faderbrodersønn, vor skendelig myrdtt (1537). Rosenv., Gl. D. II. 65; (1576). sst. III. 296; hues faderbrodersøn tilholt sig nogle byer. Hvitf. I. 83.Faderfader, no. farfader; tage faderfader halfft och fadermoder halfft. Rosenv., Gl. L. V. 541; falt hans faderfaders krigsfolck hannem til. Hvitf. II. 50; avus, fadrfader. Colding, Etymol. 105 (Turson, Vocab. 126: farfader); faderfader. Comenius, Opladne Dør. § 602 (farfar. sst.).Faderland, no. fædreland; at hand skulde sætte samme bog wd paa Islendiske sit faderland til gode ... men Gud kallede hannem til wort rætte faderland, hiemmeriges rige (1546). Kgl. Bibl. årsb. II. 277; Moth. Smlgn. t. vaterland. – din federland. Ranch. 127. Fk. er kun jydskhed. Smlgn. fæderneland. Faderland, no.; y hans faderland (1561). KhS VI. 97; for faderlandet stride. Wiel II. 105.Fæderlandsk, to. fædrelandsk. Moth.Faderlove, no. troskab som fader; som storken sønne-troo, du fader-lofve holder, din stoore søn-kierhed, dit fader-hierte volder. Hexaem. 206. Smlgn. love. Farløs, to. faderløs; bed gott for fattige æncker, som farløse børn skulle føde. Grundtv., Folkev. III. 622 a = faderløse. sst. III. 629 a.Fadermoder, no. farmoder; auia, fadermoder. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 105: fadrmoder; Turson, Vocab. 126: farmoder); theris fadermoder haffuer fangit fylliste och affkaldt (1550). Rosenv., Gl. D. I. 130; (1591). sst. IV. 269.Fadermyrdere, no. fadermorder; fader myrdere oc moder myrdere. 1. Tim. 1.9 (1550, 1647). – fader-morder. Nucleus. latinit. 83. Smlgn. mordere.Fadersøn, no. halvbroder på fædrene side; hver biskop hafver haft udi raadet tu eller tre brødre eller jo i det mindste hans næste blodsforvante eller fadersønner (1536). N. D. Mag. III. 7. Smlgn. barmbroder.Fa(de)rsøster, no. faster; amita, fader søster. Vocab. 1514 (farsøster. Turson, Vocab. 127, Colding, Etymol. 52; faster. Nucleus latinit. 25); (1567). Ro- senv., Gl. D. III. 41, 265; Vedel, Saxo. 482; Hiortuar haffde til ecte Schuldam, som vaar Rolffs syster eller fadersyster. Hvitf. I. 9; – vor konning vil faa sig til hustru sin farsysters daatter. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 1572. 113; begaff sig til sin farsyster Sophiam. Lyschand. 308.Fa(de)r(sø)ster, no.; et gavebrev, som deres afg. farster Magdalene Krabbe havde givet (1598). Secher, Rettertings D. 170.Fa(de)rsøster, no., se I.* 57 b; – yeg skulle meste mynn fasøster (1573). DM4 V. 337; farster. sst. 338.Fadersøstersøn, no. søn af ens faster; handh hagde en fadersystersønn i Fyenn (1539). Rosenv., Gl. D. II. 97. Fæderlig, to. (t. väterlich.) fædrene; han skulde indgaa then feide eller hans federlig skyld skulle betallis. N. D. Mag. III. 221 (flere gange. sst.).Fæderlig, to.; tog Isaach och Iacob hustruer effther federligh beffalning. LthÆ b 3, a 3; vthi saadanne feldzmaall haffuer fadern giordt sith en(!)bde oc federlig skyld fwldt. sst. c 1v; Hvf II. 364 (ovf. IV. 373 a7); – RD I. 171 (ovf. I. 78 b u. ærv); TP d 8 (ovf. u. bedes 1)); animus paternus, faderlig hiertelag. Etym 892. – Som bio.; ssodanne foreldre, ther seg federlig bewiisser imoed barnen. LthÆ b 3; – Psd I. 372 a (ovf. II. 678 a33). Jf uf.Fæ(de)rne, to. fædrene; som engen troo man bør at giøre sin rette herre och siith eghet fæderne riige (1502). Rosenv., Gl. D. I. 28; (1537). sst. II. 6; Peder Oxxes feerne oc mørne wabenn (1578). D. Saml. 2. R. VI. 173; patrimonium, fæderne arff. Colding, Etymol. 892; Bias af færne stad forjagen. Hexaem. 11. – som no. a) fædrenearv, fædrenegods; wart fæthernæ oc møthernæ oc alt, hwat som oss till arff fial æfter war brother (1397). Molb. o. Peters. 60, 262; will nogen mand faare i kloster mod fædernis minde, tha skal hand icke fange møderne eller aff fæderne. Rosenv., Gl. L. V. 138; Hell. Kvinder. 70.36; Hist. Tdskr. III. 609; patrimonium obtinere, ath faa sit fæderne. Turson, Vocab. 389; de maa bliffue i riget oc nyde fæderne oc møderne. Hvitf. III. 115; tha wilde ieg eders nade mitt farnne giffue. Grundtv., Folkev. IV. 298 a = ferrne. sst. IV. 298 b. – frelsæthæ han ællæ retthæ syelæ aff heluidhs mørk ok yntel hans eghet fedhernæ. Lucid. 6. Her kunde ordet også betyde fædreland; jvfr. bet. d). Smlgn. barnefæderne. – b) fædrene slægt, fædrene side; han war tæden oc Maria aff Judas byrd, Dauidz fædern. Hell. Kvinder. 9.5; vore ecthe syskyndhe baadhe aff federne oc møderne (1539). Rosenv., Gl. D. II. 97; de, der aff adelen paa fæderne oc møderne tilbørlig ere baarne Forordn. 19. Juni 1582 om Bolskab; mand taled til Athalarici fædderne oc mørne. Lyschand. 59; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 473; vare fulde brødre paa fæderne oc møderne. P. Resen. 331. – c) fædrenevåben; hans fæderne vaar aff de Krabber, oc møderne vaar en flact adler. Hvitf. Bspekr. 11v. – d) fædreland; wy well icke andit aff edder begerre, ind y lader oss førre hiem til wor fernne. Grundtv., Folkev. III. 393 a. Smlgn. Lund: fæthrænæ; isl. faƀerni; Schlyter: fæþ;erni.Fæderneby, no. den by, hvorfra ens slægt stammer, hvor man har hjemme; hvert land er fæderneland, hver by fæderneby. P. Syv. I. 106.Færnegård, no. fædrenegård; ikke faar du din fæstemand, før jeg faar din færnegaard. Syv, Udv. Viser. IV. nr. 33.Fæ(de)rneland, no. fædreland; tilføye deris federneland større oc mere skade. Herm. Weigere. 103v; maatte icke komme til deris ferne land igen. Pallad., S. Ped. Skib. d 6v; Vedel, Saxo. fort. 18; patria, fæderneland. Colding, Etymol. 892; legge haanden paa sit fæderneland. B. Tott. I. 115. Se også fæderneby. Fædrenesal, no.
1) den del af mandeboden, som drabsmandens frænder på fædrene side udredede; handt [bør] att annamme fedrene-sall oc mødrene sall till sig oc thennom skiiffthe oc dielle emellom hende (ɔ: den dræbtes enke) oc hendes børrn (1537). Rosenv., Gl. D. II. 33.
2) den en dræbts slægtning tilkommende del af mandeboden? the (ɔ: eftermålsmændene) haffe unt och giffuit theris kiere fenncker, bode Niels Mogennssens systere, aldt theris anpartt och en fuldt fedrennesall uti the XVc marck epther theris broders bodt (1552). Rosenv., Gl. D. I. 173. Da eftermålsmændene anf. st. s. 172 nævnes som den dræbtes fædrene frænder (og alm. vis vare disse), betegner ordet måske nærmest den del af mandeboden, hine oppebare; smlgn. dog brugen i Svensk af fæþ;erni om arv i almindelighed, se Schlyter, Gloss. Smlgn. Kofod Ancher, Lovhist. I. 128; Rosenv., Retshist. § 167; Stemann, Retshist. 652. Fadervor, no. fk.; din fader vor. Pallad., Visitatsb. 39.12; en god fader vor. sst. 40.11.Fadervor, no., se I.* 57 b; paakalde Gud oc læse en fader vor. SmdLb II. 10; hand icke skulde læse en fader vor. Mar c 8. – ik.; stoled paa mit fadervor. KS 95. Jf ndf. l12, 16. – fadervor ved trolddom. Kv 1249 (ovf. IV. 344 a44); AB I. 318 (ovf. II. 599 b52). – kunne (vide) mere end f. ɔ: være troldkyndig; kand mere end sit fader vor (bruges til ondt, trylleri). PSO I. 483; II. 42 (ovf. IV. 452 b8); en qvinde, som var i ord for, at vide noget mere end sit fadervor. Birch 110. Jf Thiele III. 205. Faderhjærte, no. følelse som fader; Hex 206 (ovf. u. faderlove); dette hindrer, at ieg om hans fader hierte mit hiertis tancker ey udsiger aabenbar (1702). DSt 1909 46.Faderhuld, to. elskende sin fader; Ænea fader - huld. Hex 206.Faderhånd, no. en faders hånd; seer mand hver dag møde den flittig fader-haand. DV IV. 301.Fa(de)rløs, to. (isl föƀurlauss); (1440). GhA II. 41 (ovf. I. 452 b18); (1443). KD I. 169 (ovf. IV. 914 a15); KhS VI. 151 (ovf. I. 259 b12).Fadernavn, no. i nuv. bet.; hvor tit hos fader-nafn kand fremmed hierte findis (1702). DSt 1909 46.Farsterdatter, no. datter af ens faster; hans farsterdatter. SR II. 236. Fædrekærlighed, no. faderkærlighed; din stoore sønlig ære din fædre-kiærlighed. Hex 206.Fædreland, no. (isl feƀrland) i nuv. bet.; som i sit fædre-land. Wiel XII. 538; længtes hand at see sit fædreland. DP 37.Fædrenavn, no. forfædres navn; SortS 32 (ovf. III. 395 a48).Fædresprog, no. modersmål; det gamle fædre-sprog. Wiel XII. 524. Jf fædernes.Fædrestade, no. forfædres hjem; kom hand hiem til eget fædre-stade og første føde-bye. DP 51.Fædrevåben, no. forfædres våbenmærke; har blanken skiold og hielm dit fædre-vaaben prydet. DV IV. 292.Faderlighed, no. (fsv fadhurlikhet) stillingen som fader; aff huilcken all faderlighed kaldis. Ef 315 (1607, 1647); v Aph I. 150 c.Fædernesprog, no. (sv fädernespråk) = fædresprog; PSO I. a 6 (ovf. I. 49 b7).