FaglFagl, no.
1) list, svig. Moth.
2) usammenhængende, upålidelig tale. Moth. Fagle, go.
1) gribe efter, efterstræbe; fagler, capto. Colding, Dict. Herlov.; småe drenge fagler efter frugten på træerne, katten fagler efter musen. Moth.
2) stamme, tale frem og tilbage, tage fejl; huorledes [leræfedhrene] haffue faghlet i manghe hon[de stycker], er witterligt nogh. Tavsen. 224; fagler i sin tale, hæsitare. Colding, Dict. Herlov. Smlgn. Molb. Diall.; Kok, Sønderj. Folkesprog. I. 286: fakle; Rietz: fakkäl og fakla; Grimm, Wb.: fackeln. Grundbet. er måske snarest: famle, gribe efter, smlgn. Aasen: fakka. Fagle, no.
1) en indretning til at plukke frugt med; fagle, som mand plucker giemmefruct ned aff træer, decerpiculum. Colding, Dict. Herlov. Efter Moth: en stang med en lang klemme.
2) tage, hugge en f. ɔ: fejl; sande christne, som wille icke tage miste, skulle icke tage effter det, der siunes, ellers tage de wisselig en fagle. Tavsen, Post. vinterd. 90; den skiermere, der slaar meste att sin modfichtere oc hugger fagler wdi wæyret. sst. 138v; thu tager in fagle, mynn kierre broder lyrck. Kortvending. v. 417. Den trykte text har: fagh, men efter meddelelse fra hr. bibliotekar S. B. Smith må der i hdskriftet snarest læses fagle.Fagle, no. Jf bære-, tjørnef.Faglvorn, to. usammenhængende, usikker. Moth.Faglen, no. det at fagle Moth.Fagler, no. et vrøvlagtigt, upålideligt menneske. Moth.Fagleri, no. løs snak; met saadanne fabel haffue i oss Gud saa wmild giord, saa vaare wi for Gud altid redde for sligt facklerj. P. Smed. h 2; det giørs intet behoff at suare til saadant fagleri. Tidemand, Post. I. 65v; predicke menniskens paafund oc fagleri. sst. II. 50; vore papister haffue intet Guds ord eller befalning paa deris fagleri. sst. 27; Moth.