FalFal, to. (isl. falr.) til salg, til købs; engen scal haffue falt hø eller korn vden then, som herbeghererer er (1426). Geh. Ark. årsb. III. till. 5; (1509). D. Mag. III. 232; ath huilken som icke hagde det, han skulde offre, ath han der skulde fonge det falt. Chr. Pedersen. II. 186, 114; (1522). Rosenv., Gl. L. IV. 99; P. Eliesen. 252; ladhe ther nu ij forløbne moncke sidde oc haffue messer falæ. Tavsen. 227; Malmøb. 6v. (1536). N. D. Mag. III. 7; D. Skuesp. 114; ther vor korn falt i Egypten. 1. Msb. 42.1. (1550; 1607: fal); alle forleninger fale ere. Herm. Weigere. 70; som haffde deris legeme falle for dem, som penninge vilde giffue. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 403; Kortvending. v. 522; venalis, fall. Colding, Etymol. 1407; sligt gods icke uden dissbedre betaling blifver fal. A. Berntsen. III. 287; Bording. II. 341; den dyyd, mand øver, er ej for penge fal. P. Syv. I. 77; en pottemagers ager, som for denne priis er fal. Kingo, Psalmeb. 462; E. Naur. i 4; P. Resen. 121; Gerner, Epit. 105. Smlgn. ufal.Fal, to. – til f. i nuv. bet.; han sit hovedbrud og riim til fals for verden holdte. Reenb II. 128. Jf fuglf. Fale, go. (isl. fala) forlange til købs, byde på; han faller aff teg thet gode kaar. Romant. Digtn. II. 324; comær kwll faal pa torghet, och gildes brodher smeth staar och faler och købær (1496). D. Saml. IV. 340; (1550). Jydske Saml. II. 124; N. D. Mag. II. 269; licitor, jeg faaler. Turson, Vocab. 350; empturio, faler. Colding, Etymol. 350; selgeren siger kiøbet, kiøberen tinger (faler paa). Comenius, Opladne Dør. § 493; Comenius, Orbis pictus. 394; krammen henger icke saa højt, mand maa jo fale paa dend. P. Syv. I. 69; paa de fructer fale oc dyre dem betale. Sorterup, Poet. Skansekurv. 87. Smlgn. misfale.Fale, go. overgive; saa falid mand Gud baade siæl oc krop. LyschC b 17. Vel dannet af bef., jf d. o. bet. 1).Falen, no. det at fale. Moth.Faler, en bydende, køber. Moth.Falholde, go. udbyde (have) til salg; (1558). Rsv* IV. 255 (ovf. IV. 595 a28); (1639). GhA III. till 109 (ovf. V. 57 b38); (1727). KD VIII. 721 (ovf. IV. 291 a54).