FatFat, to. manglende; the hintte for the herrær jndh dryk, bodhe mødh och win, for the herer war jnthet fath. Romant. Digtn. I. 216; er ether jomfru her nogeth fath. sst. II. 239; the scullæ och ledhæ dag och nat effther the ting, som them er fat. Hr. Michael. 35; ieg flidhæ, at ether war inthet fat. sst. 53; Krist fylde mig op, det mig er faat. Brandt, Sange f. Reformat. 14. Smlgn. isl. fatt (ik. af fár, få); Rydqvist. II. 417; III. 274.Fattes, go. 1) mindskes; gører eder secke, som icke eldiss oc en skat, som icke fattis i himmelen. Luk. 12.33 (Chr. Pedersen; 1550: formindskis). Smlgn. isl. fættast. 2) i nuv. bet.; saa mand stedse fører sig til sinde hannem at hafve fattist Guds ords lius. B. Tott. I. 63. Med hensyn til denne tm. smlgn. Lyngby, Udsagnsordene i. j. L. 70. Når Rydqvist. II. 417-18 antager at go. er afledt af to. ik.-form (se fat), er denne antagelse ikke nødvendig, da te (ta) kan være afledningsendelse, jvfr. N. M. Pe- tersen, Orddannelsesl. 37; Rask, Anvisning til Isl. § 395.Fattes, go. 2) (fsv fatas); Kv v 586 (ovf. III. 667 b29); BT I. 25 (ovf. I. 179 a8); saa fattes mig ey meer. Naur v 4; – fattedes her intet paa beviis, naar disse mennisker raabte paa nogen. Beretn 26. – med gst.; the fattes thend ere. Rom 323 (1524; 1550: dem fattis, jf: fattendis den roess. Hvasz l 8); som fattis oc mangler moed. Etym 29 (u. exiguus). Vis mere +