FerskFersk, to. (isl. ferskr.) frisk, ny; nyæ ok færskæ gwthe komme, hwilke som theræs fædhræ jkke dyrkethe. Gl. D. Bib. 5. Msb. 32.17; Mandev., Rejse. 159.27; det (ɔ: høet) er nw i Rom aldelis ferst, som det vaar paa den tiid. Chr. Pedersen. I. 161; der Olger saa, ath kongen oc hertug Beronius komme met dette ferske folk. sst. V. 188.29; 204.11; naagle aff dem komme frem met ny oc ferske kæremaal offuer ræffuen. Herm. Weigere. 138; D. Mag. II. 152; (1564). sst. III. 190; Khist. Saml. III. 384; (1565). sst. 3. R. II. 84; de komme dog op igien og giøre deris omløb met it nyt og ferskt folk. Vedel, Saxo. fort. 14; eptherthi wii endnu dragis till minde och ere udi fersk hukommelse (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 255; bør hans sag at vere saa ferske, som hun nu giort vaar (1537). sst. I. 74 (ɔ: betragtes som uafgjort og underkastet en ny retskendelse); laader dy staa di fornit och uysser ferske treer vd. Chr. IV. Breve. I. 85; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 509; Comenius, Opladne Dør. § 431; recens vulnus sanatur, et fersk saar læges, Comenius, Vestibulum. 46; varmt øll aff karret, ferskt brød aff ovnen giør skarns huusholding. P. Syv. I. 206. – på f. fod ɔ: strax; samme vinnde icke paa fersck foed, menn lang tiid epther att vere vonditt (1571). Rosenv., Gl. D. III. 134; (1588). sst. IV. 128; Vedel, Saxo. 23, 212; vaar det saa, at nogen brød disse forskreffne stycker oc icke paa fersk fod paagrebis. Hvitf. IV. 204; comminus, straxen, paa fersk fode. Colding, Etymol. 718; keyserens folck icke brugede deris seyer oc strax paa fersk fod sette effter hannem. Lyschand. 103; vorder hand tagen paa fersk fod eller siden antreffis. Chr. V. D. L. 6-16-1. Smlgn. nt. uppe verscheme vote, se Sch. u. L. V. 243.45; ht. auf frischem fusz, se Grimm, Wb. IV. 1. 209, 973. – på f. gærning ɔ: i selve virksomheden, ved et fuldendt værk; mand skal kysse alle nyssfødde børn Guds hænder til ære, som der paa ferske gierning ere befundne. Holtzmann, Fromme Qvinders Speyel. 66. – derimod bruges i bet.: ved udførelsen af en forbrydelse fho. med el. ved; enghen man scal bastes eller bindes, wthen han findes met sodane ferske gierninger, at hanum bør at bindes fore (1466). D. Mag. I. 318; hwilken man annen slaar ihiel, gifue liif for liif, om han worter greben met færske gerning. Rosenv., Gl. L. V. 23, om han worther greben wit ferske gerning. sst. V. 24; findis nogre slig krybe-skyttere, tha skal hwer were frit fore at lade theris øgnne udstinge, om the findis wed ferske gierninger (1558). sst. IV. 284.Fersk, to. – ikke salt; tre potter ferst vand. SmdLb I. 51v, 52; Progr Odense 1855 28 (ovf. u. forspise). – i f. gærning; Heg 85 (ovf. III. 536 a25). Jf hønse-, lammef.Ferske, go. 1) udbløde, lægge i blød. Moth. 2) skaffe fersk spise, forfriske; da fersker hand sin mund met orme oc padder oc anden ukrud. Grundtv., Folkev. I. 124 a.Ferske, go. Jf for-, opf.Ferskelse, no. udblødning. Moth. Ferskning, no. = ferskelse.Ferskvand, no. i nuv. bet.; mangel paa fersk- oc springvand her udi Kiøbenhaffn. Fdg 10/1 1668 indl; de flyd-øer udi færske-vand. Deb 21. Vis mere +