FiskFisk, no. hank. (∾ isl. fiskr.); Herren sagde til fisken, oc hand spyde Jonam paa landet. Jon. 2.11; tag den første fisk, og naar du lader hans mund op. Matth. 17.27 (1550, 1607); thenn liillde smaa fiisk, hanndt stiillediis allt mett sinne finde. Grundtv, Folkev. II. 107 a; ham følger strax paa food den vaade fisk, hand kiør slet blidel bort. Hexaem. 156. – kollektivt ik.; hand slog harpen aff haande oc fisket af thet vande. Grundtv., Folkev. II. 66 b. – bage f. ɔ: intet få udrettet; wii ligge endnu her och bage fisk for Kiøpnehaffnn (1536). D. Mag. VI. 18.Fisk, no. – flt.; raa fixæ. Luc 45; – fiske. PG 169; – MR 5415 (ovf. u. begynde 2)). – om fisk = torsk, se årb 1885 291; Espersen, Ob: fisk. – have sine f. varme ɔ: skulle lide ondt (dø); fuld ont haffuer ieg i mine tarme, ieg haffuer alt mine fiske varme. Dd v 662, jf sst. 90. 2) kile (til at stille skyts); (1541). BlomA 138, 303. Jf Sdw: fisker 2 (uforkl.)? Jf banke-, berger-, berne-, bernekau-, berrekønge-, blege-, blik-, boltre-, bunke-, bånd-, drøv-, fly-, fod-, gang-, glo-, grynte-, hare-, hav-, helde-, helle-, holde-, horn-, hoved-, hunde-, hval-, hå-, klap-, klip-, kors-, krampe-, kude-, lud-, mund-, nakke-, pande-, plukke-, ravn- (III. 558 b11), rokke-, rot-, rund-, rød-, sandgangs-, sandtold-, sig-, s(j)æl-, skade-, skag-, skru(v)-, skrædder-, skræp-, skæl- (III. 757 a37), sove-, spege-, spid-, springe-, sprot-, stege-, stjærne-, stok-, strand-, sur-, sværd-, sætte-, søvne- (IV. 46 b9), tunge-, åf.Fiskebing, no. en tønde til at salte fisk i. Moth. Smlgn. bing.Fiskebænk, no. bod el. stade, fra hvilket der sælges fisk; fisk og sild, flesk og faarekiød skulde holde deres market fra de øverste fiskebænke og til de nederste (1496). Suhm, Saml. I. 1. 35. Smlgn. t. fischbank.Fiskebænk, no.; wedtt the nederste fiskebencke (1546). KhS VIII. 256. Jf klædeb. Fiskebær, no. plantenavn, cocculæ de levante. Moth. Sst. angives, at bærrene bruges til at fange fisk med. Det er vistnok cocculus lacunosus, der på grund af sine bedøvende egenskaber anvendes hertil. Bauhin, Pinax theatri bot. 511 har under cocculæ både navnene: coco de levanti oc baccæ piscatoriæ.Fiskedige, no. fiskedam; hand elskte lysthawer for hiort oc raa, fiskediger oc parck, store oc smaa. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 103v. Sv. fiskdige bruges særlig om en rende indrettet til fangst af fisk. Smlgn. Sch. u. L.: vischdik og dige ndf.Fiskedrægt, no. fiskefangst; piscium captura, fiskedrægt. Colding, Etymol. 161, 333. Smlgn. drægt 1).Fiskeege, no. en lille båd til fiskeri; wbrugelig fidsche ege (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 40 Smlgn. ege. Fiskefang, no. fiskefangst; hin fugle sang saa oc vor gode fiskefang fryder sig nu med fruct oc grøde. Ranch. 141; piscatus, fiskerj, fiskefang. Colding, Etymol. 937; Nucleus latinit. 1259; fiskfang ved Spidtzberg (1646). N. D. Mag. IV. 296. Smlgn. fang.Fiskegalrej, no. fiskegelé; garum, indsyltet fiske galrei eller indsyltet fiske smalt, saa som rydsk caviar. Colding, Etymol. 506. Smlgn. t. fischgalrei, se Grimm, Wb.: fischgallerte og galrej ndf.Fiskegrum, no. fiskeaffald; som then luct er menniskin farlighere en noghen andhen, ther kommer aff swre fiscke oc fiscke grwm. P. Eliesen. 210; Moth. Smlgn. sv. fiskegromm, se Rietz. 225 u. gorm.Fiskegyde, no. fuglenavn, larus piscator. Moth. Efter Moth betegner ordet altså en måge; derimod er isl. gjóƀr, n. fiskegjod og gjod (jo), fiskeørnen, i det dog ordet: jo, bruges både om kjoven og om fiske- ørnen, se Aasen: gjod og jo.Fiskegråd, no. fiskeben; spina, fiskegraader. H. Smith, Lib. voc. lat. 306; Colding, Dict. Herlov. Smlgn. Grimm, Wb.: fischgrat og gråd ndf. Fiskegår, no. = fiskegalrej; fiskegaar eller gallrej. Colding, Dict. Herlov. Ordets sidste del er måske kun en efterdannelse efter lat. garum, jvfr. Grimm, Wb.: gar 2); Sanders, Wb.: gar II, men kunde mulig være lig n. gor, (se Fritzner og Aasen) sv. går, (se Dalin og Rietz) halvfordøjet føde; jvfr. brugen af slim om gelé, se ndf.Fiskegård, no. et gærde el. en indhegning i et vand til at fange fisk; nogher haffde opbrødet capittels fiskgorde, liggendes j Longwedel aa oc vil haffue fiskeloob oc room j gemmel forne gorde heller om kring (1472). Dipl. Viberg. 56, 224; møtthæ han Roland weth en fiskegaard. Romant. Digtn III. 141. 20 = fiskedam. Chr. Pedersen. V. 97.9; ej heller maa mand giøre fiskegaarde videre, end mand haver jordgrund. Chr. V. D. L. 5-10-42. Smlgn. Lund: fiskegarth; Schlyter: fiskigarþ;er og gård ndf. Jvfr. også Chr. IV. Breve (1632-35). 313.Fiskegæl(n), no. fiskegælle; branchæ, fiske geln. Turson, Vocab. 161 (ligeledes i udg. 1579. 14); fiskegel. Colding, Etymol. 125.Fiskehading, no. fiskehader; hans angel er beklæd med forbemelte mading, dermed forraskis tijt den grumme fiskehading (ɔ: hajen). Hexaem. 185. Fiskehjald, no. stillads til at tørre fisk på. Moth. Formen fiskehjæld findes også hos Moth. Smlgn. Aasen: fiskehjell og hjælde ndf.Fiskehytte, no. hyttefad. Moth. Fiskekræmmere, no. fiskehandler; piscarius, fiskekremere, fiskesutler. Colding, Etymol. 936. Smlgn. kræmmere u. kram.Fiskekube, no. en kurveflettet ruse; excipula, fyskekwbe. Vocab. 1514; fiskekube, scirpiculum. Colding, Dict. Herlov; Moth. Smlgn. Aasen: kupa 3); Rietz: kupa og kube ndf.Fiskekvinde, no. fiskesælgerske; ingen hugersker eller fiskequinder maa staa med fersk fisk ved stranden at vdhøckre (1609). Kbhvns. Dipl. I. 579.Fiskekærling, no. haj; du haa - kierling grum, du fiske-kierling grem, skarpfindig. Hexaem. 184. Ordet er måske dannet af Arøbo efter håkærling, se d. o.Fiskeleger, no. fiskerleje; fisk, som ther fangis hos eder paa fiskeleyrene (1548). Chr. III. Hist. supplem. 86; ther findis mange øde fiit oc byggesteder paa wort fiskeleyer Dragøer (1561), Kbhvns. Dipl. II. 314; som tilforne vaar it fiskeleyr. Hvitf. II. 72; tilforn vaar det kun it fiskelegre. sst. IV. 404; den sild, som fangedis ved Kalleboe, hvor fordum for Kjøbenhavn vare fiskelegre. P. Syv. II. 135. Smlgn. leger.Fiskeleje, no. = fiskeleger; vpa wore marknede oc fiskeleye (1422). Kbhvns. Dipl. I. 151; (1443). sst. I. 175; Dipl. Chr. I. 38; (1441). Geh. Ark. årsb. III. till. 7; scal ingen borger eller kiøbmandt boe eller ligge udi Niibe eller paa noghen andhen fiskeleyge lengher, endt fiiskerie paastander. Rosenv., Gl. L. V. 290; bekiere, at Tyske besøge vlofflige fiskeleye. Suhm, Saml. II. 1. 121; alle fiskeleye offuer allt Møens landtt (1541). N. D. Mag. I. 27; hues de skiellige kiøbt oc fangit haffuer paa fiske leye eller andensteds. Hvitf VIII. 54. Når Schlyter, se Gloss.: fiskeleker, vil udlede fiskeleje af hint ord, der betyder fiskenes legning, er det alt for kunstlet.Fiskeleje, no. – til andre fiskeleygde (1475). KD I. 208. Jf HT7 VI. 145 ff.Fiskelim, no. husblas. Moth. Smlgn. t. fischleim.Fiskelob, no. fisketræk, fri gang for fisk; capittell er ey pligtugh att giøre rom eller fyskelob y forne Wodtsgaardt eller om kryngh att ladhe fysken løbe fraa thennom och thiill andher (1541). Dipl. Viberg. 224. Se også u. fiskegård. Smlgn. lob.Fiskelynd, no. fiskestime; første fiskelynd omhueged Øre-sund. Kingo, Kronborg. a 3. Smlgn. lynd.Fiskelynd, no.; et øye kaster hun til haffvets dybe grund at see paa fiskelynd. Gerner, Ilias. f 1v.Fiskelynd, no., se I.* 59 a.Fiskemadning, no. mading; en god fiskmadning. J. Holst, Fiskeb. 39.Fiskemand, no. fisker; hwar fiskeman, ther sin garn setther i vatnet. Schlyter, Sweriges gl. Lagar. IX. 463; skall enghen fiske man lige pa fithen, vthen han hauer ther en eghen both standende. sst. IX. 464. Smlgn. isl. fiskimaƀr.Fiskemanger, no. fiskehandler, fiskepranger. Moth. Smlgn. Fritzner: mangari; Sch. u. L.: vischmenger og manger; Grimm, Wb.: fischmenger og menger, samt kødmanger ndf.Fiskemarkned, no. fiskemarked; hwar the fare her wt aff byen till andre wore stædher til marknede, vndentagne wore fischemarknede (1422). Kbhvns. Dipl. I. 152. Smlgn. markned.Fiskemed, no. = fiskemadning. Moth.Fiskemed, no. 2) fiskeplads; er paa fiskemedene aabenbared for dennem ... hafver sagt dennem, huor god fiskermed var at finde. Deb 22. Jf med ndf.Fiskemedere, no. angelfisker; hamiota, fisk medere. Colding, Etymol. 554.Fiskmestere, no. fiske- mester; du fiskemestere riig, din dam kand aldrig udtømmis. Hexaem. A 1v. Smlgn. mestere.Fiskemund, no. plantenavn, teucrium scordium L. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 241.Fiskemund, no.; Kyll 147 (= scordium); Buchw 526. 2) i nuv. bet.; du for fiske-mund en madding blive maa. KhS4 III. 797.Fiskemåned, no. september; september, fiskemaanet. Turson, Vocab. 9; H. Thomissøn, Psalmeb. c 3; J. L. Wolff, Diarium. II. 176; Helvad, Encolpodion. zzzz 2; Comenius, Opladne Dør. § 780; met gemeen wisse gields sager vdj fischemaaneden at holde som tillforne (1606). Kbhvns. Dipl. II. 530; i fiskemaaneden, der dag og nat var lige, begynte Julerne med Kønigsmark at krjge. P. Syv, Lov-Skrivt t. J. og N. Juul. a 4. Smlgn. Grimm, Wb.: fischmonat.Fiskemåned, no.; – nonus, fiskemaen. WF 45.Fiskepark, no. hank.; s. Gregorii fiscke parck ... ieg frygter, skulde hand rensis. Pallad, S. Ped. Skib. m 1. Smlgn. park.Fisk(e)park, no.; MP 139 (u. piscina); Etym 1454 (u. vivarium); – er lige som en fisk parck (1601). NkS 351d f 2v; fiskparckene. sst. b 5; fiskeparcker (1609). KD I. 576; – en fiske parcken. Wandal a 3 b. Jf mht parchan.Fiskepinke, no. fiskerbåd; stak de fra Ebeltoft med lær-klæd fiske-pincke. Kingo, Chr. V. anhang. b 2. Smlgn. pinke.Fiskerad, no. 1) rygraden af en fisk. Moth. Smlgn. rad. 2) lage eller suppe af fisk, fiskegelé; liquamen, indsaltet fisk eller fiskerad eller lage. Colding, Etymol. 672; Werner, Clauis. III. 641. Derimod have Colding, Dict. Herlov og Moth: fiskereed. Fiskeravn, no. fiskerogn. Moth. Smlgn. ravn.Fiskerej, no. fiskestime; iblandt den fiske-rey oc hielp-bevægde skare kom kaaden springer frem. Hexaem. 191. Smlgn. rej.Fisksaltere, no. fiskesalter; salsamentarius, fisk saltere. Colding, Etymol. 1092.Fiskeskrog, no. form til at bage en fiskeformet kage i; fiske-skraag til melk- og mandel kees. Sehested, Pigers Speyl. b 2.Fiskeslod, no. affald fra fisk, der skulle saltes. Moth. Smlgn. Aasen: fiskeslog og slog; Rietz: slo; V. S. O.: slo 3).Fiskesmalt, no. afkog af fisk, fiskegelé; se fiskegalrej. Smlgn. smolt.Fiskesnøre, no. medesnor; han hengde sig i it fiske snøre. Herm. Weigere. 103. Smlgn. snøre.Fiskesnøre, no.; hvilcket hand altsammen under hans fiske-snøre skiuler. Deb 216. Fiskesod, no. fiskesauce; oxygarum, fiskesaad til red met edicke. H. Smith, Lib. voc. lat. 261. Moth. Smlgn. Aasen: fiskesod og sod ndf.Fiskespån, no. en kniv til at skære fisk op med. Moth.Fiskesutler, no. = fiskemanger. Moth, se også fiskekræmmere. Smlgn. sutler.Fisketogger, no. fiskergarn. Moth. Smlgn. togger ndf.Fisketorg, no. fisketorv; piscarium, fiske torg. Turson, Vocab. 44. (Colding, Etymol. 936: fiske-torffue); fisketorgit (1609). Kbhvns. Dipl. I. 579; den gamble fischetorff (1605). sst. II. 525. Smlgn. torg.Fiskevarp, no. fiskergarn; den (ɔ: hvalrossens) sterke koberhuud bespotter øxer skarpe, det hvasse sæle-spiud, krog, ruuse, fiske-varpe. Hexaem. 185; Moth. Smlgn varp.Fiskevatn, no. fiskevand, fiskedam; meth agher, ængh, skowe, fyskewatn, fægangh. Molb. o. Peters. 23; skulæ bymen frii haffue theres agger, ængi, fischwadn for alle mentz tiltale (1452). Rosenv., Gl. L. V. 308; oppa te to sidher æræ skønæ feskæ vatn, som mangæ honnæ feskæ vdi gongæ. Mandev. Rejse. 122.4. Smlgn. isl. fiskivatn og vatn ndf.Fiskevejde, no. fiskefangst. Moth. Smlgn. isl. fiskaveiƀr og V. S. O.: fiskeveide. Det er vel tvivlsomt, om Moth har kendt ordet i brug; jvfr. go. vejde ndf. Fiskevol, no. medestang. Moth. Smlgn. medevol.Fiskevær, no. fiskeplads; som i stor mangfoldighed boe udi fiskevær, det ere beleilige hafne oc stæder ud mod strandbredden. A. Berntsen. I. 306, 302; Moth. Ordet er egenlig kun norsk., jvfr. Aasen: fiskevær og V. S. O.Fiskevær, no.; 3 eller flere fiskevær holde en prest. ClN 128. Fiske, no. 1) fiskeri; skal engien legiedrengh faaræ til fiskes fraa bonden, han tiæner (1446). Geh. Ark. årsb. V. 64; ingen maa om fisket eller efter høsten lade age torn fra sine udgiærder (1699). sst. VI. till. 36. Smlgn. isl. fiski og marsvine-, silde-, ålefiske ndf. 2) en juleleg. Moth. Smlgn. Schütze, Holst. Idiot. I. 319.Fiske, no. Jf høst-, pælef.Fiske, go.; f. ud ɔ: udfritte. Moth. Smlgn. t. ausfischen, lat. expiscor.Fiske, go. (isl fisk(j)a) i nuv. bet.; (1446). GhA V. 63 (ovf. u. ege, go. 1)); (1521). DM III. 273 (ovf. I. 458 a13); LaurU 13 (ovf. III. 466 a32); Æreb 201 (ovf. V. 233 a29); – f. i mange (fremmede) vand ɔ: bole med mange kvinder; ieg kand icke elsche den encke mand, hand fischer i saa mange vand. TK 25; TkH 128 (ndf. u. forgribe). – f. op ɔ: trække op; HiørK e 2v (ovf. IV. 941 a17). Jf for-, ind-, udf.Fiskende, no. = fiske 1); huo som fanger presters hion, suen eller mand anten till wor fiskend eller Hellig landtz (ɔ: Helgolands) fiskind (1478). N. D. Mag. II. 260; (1492). Neckelmann, Randers. I. 53; the wildhe och haffwe frij iagt, frij fiskind. Tavsen. 46; (1537). D. Mag. VI. 21; hand haffuer anholdit deris kiøbmend paa Skaane fiskende. Hvitf. VIII. 28; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 394; Randers borgere jo af samme fiskende en stor fordeel hafve. A. Berntsen. I. 140. Smlgn. flynder-, laxe-, silde-, vinter-, ålefiskende.Fiskende, no. Jf hav-, hå-, høst-, krog-, pæle-, strand-, vårf.Fiskere, no. fisker; skall engen fiskere hawe meræ æn siw skwestaghe. Schlyter, Sweriges gl. Lagar. IX. 463; piscator, fiskere. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 161; Colding, Etymol. 937; fant en fiskere kong Harald flydendis i vandet. Hvitf. I. 158. Smlgn. angelfiskere.Fiskere, no. Jf folke-, muskel- (III. 408 b45), oster-, perle-, slots-, torske-, vragef.Fiskeragn, no. mading. Moth. Smlgn. agn.Fiskeragn, no.; hafver gifvet dennem fiskeragn. Deb 22.Fiskerege, no. = fiskeege. Moth.Fiskerglib, no. rejenæt. Moth. Smlgn. glib.Fiskerglib, no.; en fisker-glib, hvor med reger fangis. Deb 137.Fiskerhjald, no. = fiskehjald; fiskerhialde, paa hwilcke de fisken ophenge oc tørre. A. Berntsen. I. 306.Fiskerhov, no. trug el. kar til fisk; Hove, a forma, er skicket som en fisker hou (1638). D. Saml. 2. R. IV. 8. Smlgn. hov.Fiskerhæg, no. en hage til at trække store fisk ind i båden med. Moth. Smlgn. hæg.Fiskerkane, no. fiskerbåd; scapha, ege eller fiskerkane. Colding, Etymol. 1113; Moth. Smlgn. kane. Fiskerkvinde, no. fiskerkone; piscatrix, fisker quinde. Colding, Etymol. 937.Fiskerpluts, no. = fiskespån; er din fiskerplutz icke skarp. S. Ped. Døtre. 6; Moth. Smlgn. pluts.Fiskerpluts, no.; – det vaar en fisker pløtz, thi s Peder vaar en fisker. KP dd 3. Fiskarmé, no. fiskestime; KSB b 4 (ovf. IV. 275 a21).Fiskeart, no. i nuv. bet.; Hex 181 (ovf. III. 477 b4).Fiskeb(j)ærg, no. = fiskarmé; saadan mengd fiske kalde de fiskebierg. Bernts I. 306; – huale-grind mod landet ind heel' fiske-berg henvender. Bugge f 6 v 64. Jf sildeb.Fiskebløder, no. den, der udbløder (og sælger) tørfisk; (1564). NdM V. 63 (ovf. III. 894 a8); hører fiskeblødere oc høckersker til. ErB (1646) a 8v. Jf sv fiskblöterska; ludfisk (II. 843 a32). Fiskebog, no. (t fischbuch) bog om fiske og fiskeri; en liden fiske-bog om adskillige fiskefang. Holst VIII. ttbl. Fiskebolig, no. vand; vær du min styremand igiennem fiske-bolig. Hex 178, 181.Fisk(e)dam, no. (sv fiskdam) i nuv. bet.; CP V. 979 (ovf. I. 547 b8); MP 139 (u. piscina); Etym 936 (ovf. III. 747 b28).Fiskedej, no. i nuv. bet.; giør kager aff denne hackede fiske dey. Holst V. 336.Fiskedræt, no. = fiskedrægt; giorde ieg fiskedrætter min fader til gode. Test g 4; Dict (= ductus piscium).Fiskefalk, no. flodørn (pandion haliaetus); fiskefalcker eller giuren. ClN 123, 152; fiske-falk eller fiske-juder. DSt 1909 62, jf not 14. Jf falk.Fiskefe(d)er, no. hudtrævl; fiskehaar eller fiskefeer som det lodne langs ad ryggen paa aal. Dict.Fiskefin(ne), no. finne på fisk; MP 245 (u. pinna); Etym 934; Steph I. 122 a.Fiskeflok, no. i nuv. bet.; belt giver ene nok til meer end deris tarv udaf sin fiske-flok. KSB b 4.Fiskefrydig, to. glad som en fisk; det stoere haffs herre-mænd paa blaat glasseeret hav vist holder gæste-bud og fiske-frydigt lav (1678). Stolpe II. 81.Fiskefuld, to. rig på fisk; Etym 937 (u. piscosus); dend fiskefulde søø. PSB 185; ded fiskefulde Skaane. PG 125.Fiskegang, no. (isl fiskigangr) fisks svømning (fisketræk); Etym 814 (u. natatus piscium).Fiskegarn, no. fiskergarn; Etym 1062 (ovf. III. 647 b44); Steph I. 279 a; Dict (= everriculum). – hengde deres fiske oc silde garn at tøre. WE 155.Fiskegæl(ne), no.; – fiskegeller. MP 246. Jf gælle.Fiskhamme, no. (t fischhame, hank) hunk. = fiskegarn; en fijsckhamme, huilken, ther hun er forfyldt, vpdroge the. Matt 1347 (1524). Jf ham(me) 1).Fiskehus, no. = fiskebolig; i sumpig fiskehus. Trundh 1. Fiskehår, no. = fiskefe(d)er, se d. o.; Etym 222 (u. cirrus); NL 152.Fiskejuder, no. = fiskefalk, se d. o. Jf Ross: fiskejugr; fiskegyde ovf.Fiskekiste, no.? (1599). DS V. 183 (ovf. V. 149 a1). Vistnok til opbevaring af levende fisk; næppe = ålek., jf fiskerk.Fiskekniv, no. = fiskespån; de binde deres fiskekniv paa deres roerstage. P Syv, DSt 1909 56.Fiskekog, no. fiskerbåd; de fiske-koger i min aa mod silde-fanget komne laa. PAR 117. Jf kog(ge).Fiskkristalhus, no. udtryk om vand; i fisk christalehuus. Hex 196 (frgd. o. ovf. IV. 184 b30). Jf kristal.Fiskekrog, no. medekrog; Etym 554 (ovf. I. 95 b17), 936 (u. piscarius); Hex 181 (u. brigel), 186 (ovf. IV. 670 b10); PSO I. 561 a (ovf. I. 95 b22).Fiskelage, no. (sv fisklake) i nuv. bet.; Etym 672 (u. liquor).Fiskemestere, no. (t fischmeister); eftersom fiskemesteren kan angive (1599). DS V. 183.Fiskenæb, no. i nuv. bet.; Etym 1074 (ovf. III. 251 b37); NL 1503.Fiskeplads, no. i nuv. bet.; Hex 195 (ovf. V. 113 b27).Fiskrekke, no. hvalart; fiskrekke 30 eller 40 al. lang, det var forbødet at giøre ham ondt, fordi hand gjenner fisken ind i fjordene. DSt 1909 57, 56. Jf Kongesp (1848) 29: fiskreki ... hann rekr til lands bæƀi sild ok aƀra fiska. Næppe d.Fisk(e)rig, to. (sv fiskrik) i nuv. bet.; fiskeriige vande. Hex 109; Bernts I. 139 (ovf. IV. 675 b48); dend skum-krused mark, det fiske-rige vaade. KC* c 2. Fiskeskal, no. (fsv fiskaskal) muslingeskal; fiske skale conchæ. Dict. Jf ovf. III. 756 b51.Fiskeskare, no. i nuv. bet.; Hex 176 (ovf. u. afkontrafeje). Fiskeskæl, no. i nuv. bet.; MP 245 (u. sqvama); Steph I. 122 a; et stort fiske-skjel som af en karpe (1691). Suhm* III. 117.Fiskesnart, bio. hastigt som en fisk; seyl fiskesnart. Wiel IV. 14.Fisketønde, no. tønde til levende fisk; fiscella, hytfad, fisketønde. MP 140; Etym 445; Steph I. 279 a.Fiskevilje, no. en fisks vilje; oc fiskeville giøre. Hex 185 (frgd. o. ovf. u. forankret). Jf vilje.Fiskendsfolk, no. folk, der deltage i fiskeri; (1593). Kinch II. 869.Fiskerbo(d), no. = fiskebænk; piscaria, fiskerbo, fiskertorffue. Etym 936.Fiske(r)båd, no. i nuv. bet.; navis piscatoria, fisker baad oc skib. Etym 937, 291 (u. cymba); Steph I. 200 b; Naur f 3 (ovf. V. 244 a9); – ligge om natten udi sin fiskebaad. Deb 216; fisker-baad. sst.Fiskergarn, no. i nuv. bet.; MP 139 (u. rete); Dict; Steph I. x 8 a.Fiskerhus, no. i nuv. bet.; fischerhusitt et gammelt grundmuritt hus (1623). Tauber V; de fidskerhuse i Ager (1710). KhS5 IV. 397.Fiskerhånd, no. en fiskers hånd; med sin iilig kraft til fiskerhaanden rækker. Hex 186.Fiskerkiste, no. = fiskegård? forfare, huortill samme fischerkiiste brugis, och till samme kiiste ehr kiøfft en gandske haab thømmer (1614). KD VI. 200. Jf fiskek. Fiskerkrog, no. = fiskekrog; MP 140 (u. hamus); fisker kroge, formedelst huilcke de alt saadant indfiske. SkP 366; som uden fang en fisker-krog. AB II. 124 a.Fiskerredskab, no. i nuv. bet.; Dict (= arma piscatoria); met fiskere udi baaden oc ald fisker reedskab. Deb 22. Fiskerruse, no. i nuv. bet.; Etym 801 (u. nassa; Dict: fiskeruse); NL 1004.Fiskersø, no. = fisk(e)- dam; Dict = piscina.Fiskerskib, no. i nuv. bet.; Etym 937 (ovf. s 248 b35); Steph I. 201 a. Fisker(e)skude, no. = fiskerskib; cimba, fiskere skude. SmdL 405; Etym 644 (u. lembus).Fiskertorv, no. = fisketorg; Etym 936 (ovf. s 248 b33), 937.Fiskertøj, no. = fiskerredskab; Etym 85 (= arma piscatoria). Fiskervåg, no. våge til at fiske i; et fiskervaag paa Tissø ham giør harme. DDk III. 182. Jf våg (IV. 891 a5).Fiskeri, no. (fsv fiskeri) i nuv. bet.; (1559). GhA II. 97 (ovf. u. bruge 1)); (1570). Corp const I. 463 (ovf. III. 527 a16); TR 27/5 1685 34 (ovf. V. 36 b49); GI 99 (ovf. IV. 327 b49). Jf bakke-, hav-, sølv-, vinterf. Vis mere +