FladFlad, to. tåbelig, svag; alle willæ then fladhe daare. P. Lolle. nr. 978; hwar saaræ war qwindhen then tijd flad, ther hwn giordhæ, som dieffuelen bad. Hr. Michael. 153; den er ikke flad, som fledie byder, men dend, som lyder. P. Syv. I. 37. – i nuv. bet. flov; aff then piges tiilkomelse var ieg glad, nw er ieg ighen høen oc flaed. D. Skuesp. 137. Smlgn. sv. flat.Flad, to. (isl flatr) – i eg. bet.; Skd 30 (ovf. V. 62 a51); GFK 31 (ovf. I. 229 a nederst); flade flynder. Wiel III. 168; skal bunden være flad uden at giøre nogen huulhed. Fdg 10/1 1698 k 2 § 14. Fladbyld, no. en hård, flad byld, panus. Moth. Fladbønne, no. lupin. Moth.Fladbønne, no.; lupinus ... paa Danske flad bønne (1601). NkS 351d (4°) p 3v-4.Fladhånd, no. den flade, hule hånd; haandluen, som vorder kaldet fladhaand, naar den er udslagen. Comenius, Opladne Dør. § 260; naar mand tager flad-haanden under noget og kaster det opad. Randrop, Rand- ers March. 14 not.Fladhævelse, no. fladbyld. Moth.Fladkage, no. en tynd kage; vsyrede fladkager, besmurde med olli. Tavsen. 2. Msb. 29.2; cineritius panis, askekage, fladkage, skoldkage. Colding, Etymol. 220. Smlgn. æ. sv. flatkaka, se Rietz: u. fladä. Fladseng, no. lav seng, leje; stratum, seng, flad seng. H. Smith, Lib. voc. lat. 233; cama, kurffueseng eller fladseng. Colding, Etymol. 152. Efter Moth: en seng uden himmel. 2) et på gulvet redt leje, søsterseng; mandat, dennem angaaende, som udi fladseng findes sammen (1616). Ewensen, Saml. af jur. Materier. II. 2. 9. Smlgn. Fritzner og þ;orkelsson, Supplem. II: flatsæng; Aasen: flatseng; Rietz: flatbädd. Fladtrind, to. rund og flad; vel dømmer øjet saa flad-trinde dem (ɔ: stjærnerne) at være, men klodde-runde dem philosophus tør lære. Hexaem. 146.Fladtørv, no. afskrællet græs- el. lyngtørv (til rygning). Moth. Den i Molb, O. udtalte formodning, at ordets opr. form er flagtørv, bekræftes af sv. flagtorv, se Rietz, jvfr. Molb. Diall.Fladtørv, no. – have skaaret fladtørv paa det ornum (1721). DSt 1907 34. Jf FeilbO.Flade, no. flad kage. Moth. Smlgn. Rietz: fladä; t. flade.Flade, no. (isl flati) 2) i nuv. bet.; Dict (= planum); v Aph I. 166 c. Jf øref.Flæde, go. jævne ved tilhugning. Moth. Flæde, to. = flad; tha begynthæ myn modher at grædæ, ath ieg skulle ware tijl sind so flædæ. Rimkr. c 2v. Smlgn. flædig og eve.Flædig, to. = flæde; om wi vaare saa flædige oc lode oss finde letsindige. Pallad., S. Ped. Skib. n 6v; som vaar vel edel aff byrd oc blod, men groff oc fledig vdi hierte oc mod. Vedel, Saxo. 455; de Danske vaare icke nøgne bønder eller fledigt folck. sst. 473.Flædighed, no. tåbelighed; fledighed straffis; Vedel, Saxo. 312 ir.Flæd(j)e, no. 1) snak, tåbelighed; megen flædyæ thaler tw. Romant. Digtn. III. 29.12 (= løse ord. Chr. Pedersen. V. 22.1); jeg hørdæ aldhrigh tellyk flædie tallæ. sst. III. 35.6; flædiw. sst. III. 111.8 (= Chr. Pedersen. V. 25.23; 76.17); o gekkelig spaadom, som er kun drøm og flede. P. Syv, Lov-Skrivt til J. og N. Juul. a 2v; viis mand hader fledie (daarskab). P. Syv. I. 82. Se også u. flad. Smlgn. sv. flätja. 2) smigrer; Benaia staar icke for sin herre oc konge som en fledie eller hatteflettere eller ja herre. Ranch. 96. Enten abstractum pro concreto el. mulig en form af to. flædig, se ovf. 3) et slags øl; almoen haffuer stoor brøst och skade aff vdkommen danst øøll, fledie oc annen danst øøll, som ther føres till byen (1491). Dipl. Viberg. 93; hamborger øll, bremmer øll, kaberbille, och Samsøss fledye. Chr. Pedersen. IV. 486.4; Samsø flæde gør buge fede. Moth. Smlgn. Ranch. 386: skald.Fladbrød, no. (n flatbraud) brød bagt i skiver; icke skimler heller fladbrød. ClN 73, jf s 72; Steph I. 135 a (u. panis testaceus). Både ting og navn vel eg. n.Fladfodet, to. platfodet (gående på hele foden); Etym 921 (u. palmipes), 941; ComD § 151 (ovf. I. 555 b16). Fladgående, to. ikke dybt gående; en pram eller en flaadgaendis skude. ChrIV* IV. 372, 286 (ovf. I.* 25 b8). Jf flakg.Fladlus, no. (sv flatlus) i nuv. bet. (phthirius pubis); Etym 594 (u. inguinalis), 1064 (u. ricinus); steden, hvor fladlus ere. ålbL* 310; FD 252 L (ovf. II. 624 a29); DSt 1909 67. Vis mere +