FodFod, no. hank. (∾ isl. fótr); 1) i nuv. bet.; thee hauæ ey meræ æn [j] fodh, han ær saa breth. Lucid. 46; hand beuarer din fod, at hand bliffuer icke fangen. Ordspr. 3.26 (1550, 1607); om din hand eller din fod forwerrer dig, da hwg hannem aff. Matth. 18.8 (Chr. Pedersen. 1550); der som foden siger: ieg er icke en haand, skulde hand for den skyld icke vere legemens lem. 1. Kor. 13.12 (Chr. Pedersen, 1550, 1607); om min food hand glider hen paa verdens hale iis. Kingo, Sjungek. I. 64. – kiemper faalde for ditt fuod. Grundtv., Folkev. I. 163 a. – flt.; saa løste hun hest aff fieeder, hun spentte denom om Vlffuers feeder. Grundtv., Folkev. IV. 33 a. Smlgn. Varming. § 260. – for fods ɔ: strax, på stedet; der bæstet nu fremtreen at fremme bloodig ville, blef for foods i sin gang betænklig standen stille. Hexaem. 233. Smlgn. Sch. u. L.: vorvotes. – på fod(e) ɔ: a) på benene, i bevægelse; fick de tjdende, at den skonske mact var paa foode effter dennem. P. Resen. 228. – b) i hælene, strax efter; ham (ɔ: himmeltegnet stenbukken) følger strax paa food den vaade fisk. Hexaem. 156. – i nuv. bet. instauro, reis paa fode. Steph., Nomencl. II. 766; ved stedens beleilighed kom den saa vel paa fode. B. Tott. III. 244. Smlgn. Grimm, Wb. IV. 1. 983. – til fod ɔ: til fods, gående; droge Israels børn wdaff Raamses wid sex hundrede tusinde mend til foed for wden smaat folk. 2. Msb. 12.37 (Tavsen, 1550; 1607: til fods); wi wille vandre til foed hen i gennem. 4. Msb. 20.1 (1550; 1607: til fods); hand bad dem komme thill Helssingborig baade thill fod och hest. Grundtv., Folkev. III. 658 b; the giorde slagorden tiill hest och foidt. sst. III. 665 a; de ehre raske till foed. sst. III. 721 b; kan ieg ey karem faa, til foeden will ieg gaa. sst. V. 72 b. – under fod; gå, lægges u. f. ɔ: nndertvinges, tilintetgøres; der hans mact motte gaa vnder foed oc vaar ingen raad paa ferre. Lyschander, Calmarnske Triumph. a 3; de aldrig vdi nogen kri saa slet er bleffuen vnder fode lagd. Lyschand. 39. Smlgn. Aasen. 968; Sch. u. L. V. 514; Grimm, Wb.: IV. 1. 988- 89. – få fod ɔ: få fast fod, indgang; du lod ret som en flod Guds rene ord faa fod i disse lande (1685). D. Saml. 2. R. VI. 231. – få fødder ɔ: måtte flygte; en gang falt hand vd af til dem paa den søndre malm, da fick hand fødder igen til byen oc vaar glad, hand naade porten. Hvitf. VI. 130. Smlgn. t. füsze bekommen, se Grimm, Wb. IV. 1. 977-78. – gå til fode ɔ: underkaste sig, rette sig efter, understøtte; der de det fornumme, gick de til foed paa kongelig gunst oc tocke. Lyschand., Calmarnske Triumph. b 3v; er dog natten alleen ej diur saa blefven til gode, men som huldeste ven end oc gaaer folket til foede. Hexaem. 23. – gøre fødder ɔ: flygte; de vilde komme de Danske til at giøre fødder at fly vd aff landet igien. Vedel, Saxo. 472. – holde fod ɔ: a) holde stand mod, kæmpe mod; lystet det Affue at holde hannem foed, da vilde hand biude hannem en kamp. Vedel, Saxo. 116; de haffde vndflyd ligeruis, som de torde icke holdet fod oc seet vred mand vnder øyne. sst. 374; verdens venskab holder fod som en flod oc et træ foruden rod. Psalmedigtn. I. 358 b; indtil at fienden vilde gifve sig ud paa rummet oc holde foed. P. Resen. 21; de ofte bag klippen som skytter holdt fod, der torde paa biørnen vel biide. D. Saml. III. 229. – b) give sig i rette mod, møde mod; det sigis at være it fast kæremaal, naar en kærer sin sag met gode vidnesbyrd eller at ville holde en fod. Herm. Weigere. 234v ir.; han fremæskede, om der var nogen, der vilde sigte ham for uærlige sager, han vilde da holde fod med dem og pleje dem enten minde eller ret (1580). Jydske Saml. III. 144. – c) holde for, undgælde for; min hede maa ieg holde foed. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 82; du med lystigt traktament for os skal holde food. P. Syv, Cimbr. Sprog. 151; naar ræven prædiker om faste-bøn og boed, da bondens gaase-flok maae snarest holde foed. Bording. II. 228; det (ɔ: skibet) i begyndelsen vel satte sig imod og noget giorde vern, fik dog at holde food. sst. II. 287. – d) stå, være hos, hjælpe; hand vil holde food hos hver, som giører bood. E. Naur. t 3. 3) holde til med; fru Fende (ɔ: Venus) ham spotte lod, med Mars vilde hun helst holde fod. Ranch. 187. Smlgn. Grimm, Wb. IV. 1. 979-80. – sætte sin fod hos = holde fod b); gaa i rette met Gud och sette wor fod hoss hans. P. Laurenssen. (A. L. Smlgn. A. Larsen, Optegnelser. 20); om ther vor nogen hand hadde forsturit sin rett, tha vilde hand pleye hannem mynde(s) for vret oc sette sin foed hos hans oc giøre hannem thez, skellickt er (1547). Brasch, Vemmetofte. I. 240; ieg vil gerne sette min fod hoss den, som haffuer der noget i at sige, oc staa hannem til al rette. Pallad., Visitatsb. 133.30; jeg sætter min fod ved deres fod og binder min ære til deris ære (1727). Stolpe, Dagspressen i Dmrk. III. 17. Smlgn. Sch. u. L. V. 514; Grimm, Wb. IV. 1. 976. – række en foden for hånden ɔ: forføre (sin fæstemø). Moth; hvo hende rekke vil for haanden frem en foed, den viser hun en dør. Sehested, Pigers Speyl. a 7. – være født med en hvid fod ɔ: v. uægte født. Moth. 2) skøde; som vi sige voris foed, saa kalde vi oc det nederste af en seng fødder, saa vel som det tafl, der gaaer fra et seyl. B. Tott. I. 43. Vistnok kun en oversættelse af lat. pes. 3) bærme, bundfald. Moth.Fod, no. 1) på f. a) også i gang, i værk; med mindre gode raad der imod søgis oc føris paa fode. Forordn. 1/7 1633 indl.Fod, no.; – DgF II. 594 b (ovf. I. 506 b12 = foed. sst. v 16, 17). – flt.; smør sinæ føtær thær mæth. AM 187 1014; the høggæ meg hænder oc fødher fraa. Rkr g 5; PG 179; se også ndf. – for f. ɔ: i mængde, uden skånsel; Etym 313 (u. propediem); sloge folcket ihiel for fode. RFII 156; brende alt for fode. sst. 228. – f. for f. (t fusz für fusz) i nuv. bet.; Etym 917 (ovf. IV. 263 b32); NL 1231. – f. fra f. ɔ: det ene efter det andet; vdlagde det pawens ord fod fra fod. Cold bb 3v. Jf fra, fho. 4). – på f. a); AB II. 276 (ovf. III. 327 b3); se I.* 60 b. – i nuv. bet.; TVd a 4 (ovf. III. 566 a16); (1546). NdM V. 346 (ovf. III. 375 b27). – på faldende f., se ovf. I. 532 a8. – på fersk f., se ovf. I. 498 a. – på sin fri f. ɔ: i frihed; hun staar saa lenge paa sin fri fod. Heg 109. Jf t auf freien fusz setzen. – på stående f., se ovf. IV. 102 b44. – til f.; VdS 330 (ovf. III. 443 a54); Heg 176 (ovf. IV. 981 a13). – under f.; fortykte, hans byrd og bloed det skulde saa sørgelig gaae under foed. LyschG* 28. – efter nuv. brug; skal vi hin anden selv hen under fødder træde. KC* c 1v; op du stood og fik døden under food. KPs 647. – bære f. ɔ: hjælpe; er det tid, naar lycken beer foed, sin sag at danne. LyschC a 19 (jf: cronen beere. sst. b 53). – få fødder (fod); KP h 6v (ovf. IV. 630 a13); – est du ey god, du skalt faa fod aff hus. TK 90. – gøre f., jf Schütze I. 331; Wander, Sprwlex: fusz 203, 272. – have fåt trinde f. ɔ: være drukken; nu siges det om en drukken: hand har faaet 2 trinde fødder. PSO II. 50. Jf t runde füsze, se GrimmW IV. 972. – holde f. d); Helt 47 (ovf. III. 197 b45). – række f., jf ovf. II. 339 a3. – tage f. i hånd ɔ: skynde sig, løbe; Reinick hand tog fod i haand og strax mon hand til kragen træde. KragR c 2v. Jf OG 422. – som mål; HM 180 (ovf. II. 68 b8); Laurits f 4v (ovf. III. 831 b2); vel sexten fødder højt fra iorden hand den recker. Hex 235. – f. på ting; (1575). NdM I. 10 (ovf. I. 265 a3); (1612). NdM VI. 345 (ovf. III. 490 a1); se bet. 2). – fodstykke; (1668). JS3 III. 165 (ovf. IV. 583 a14). 3); tran ... er der foed paa eller vand udi. Fdg 5/8 1683 (om vragere § 6). Jf Ross: fot 4); SchuL: vot 4). – Jf agerhøne-, alter-, bag-, barne-, bi- (I.* 34 a), bukke-, du(v)e-, for-, fram-, fugle-, fæ-, fæste- (I. 516 b20), hane-, hare-, hønse-, jærn-, katte-, ko-, kobber-, konninge-, krage-, krum-, kæmpe- (II. 751 a15), loden-, løve-, overgangs-, padde-, pille-, ræve-, skage-, skive-, skætte-, svine-, søjle-, tang-, tre-, tvær-, udskuds-, ulve-, vakle-, vandre-, vrang-, væve-, ålef., javnføtes. Fodangel, no. 1) i nuv. bet.; bleff folcket forfærdet oc lod kaste fodangle alleuegne vd met stranden, at de Danske skulde icke giøre landgang. Vedel, Saxo. 108; Rysserne kaste alleuegne firekante fodangle for dem. sst. 118. – fodangler. Steph., Nomencl. I. 220; – fodangel. Colding, Etymol. 789. 2) podagra, gigt i fødderne; icten bemøder ledemodenis samkomninger, som egentlig i hænderne kaldis haandangel, i fødderne fodangel. Co- menius, Opladne Dør. § 309. Ordet er snarest en omdannelse af podangel = podagel (ɔ: podagra), se d. o.; i det den sidste del af dette ord er tagen som angel.Fodfalde, go. falde til fode for, underkaste sig; den (ɔ: løven) fleeste markens diur maae knælende food-falde. Hexaem. 229.Fodefalsk, to. usikker at gå på; foode falsk og glat verdens bane er. Kingo, Sjungek. I. 51.Fodfisk, no. polyp, blæksprutte. Moth.Fodefjed, no. fjed, skridt; din usigelige naade staar i hvert mit foodefied. Kingo, Sjungek. I. 17; dyden siunes selv, før hun for gik af lande, sit sidste fode fied har slutted der at stande. Raun, Georgica. 50; hvert fode-fiæd, hand gaar. E. Naur. g 2; hh 1v. – kand du med al din flood eet foods-fied icke trænge. Hexaem. 86.Fodef(j)ed, no.; hvis (ɔ: hestens) hude-tørre been giør nette fode-fed med horne-vebned hov. SortS 73. Jf f(j)ed.Fodfæste (sig), go. sætte sig fast; strax Randers vilde fische med og fant til næringen sit føderige sted, foedfæste sig paa Gudens bred. Randrop, Randers March. 3. Fodfæste, go.; svinge sig ind under lofftet oc der at fodfæste sig. Deb 145.Fodfæst(n)ing, no. fodfæste; en vaar iblant dennem, som fick wforuarendis hemelig fodfestning paa en steen vnder vandet. Vedel, Saxo. 379; naar manden slap ned, da klungde hand ved hestens man, saa lenge hand fick nogen fodfestning. sst. 475.Fodgangere, no. 1) fodgænger; sex hundredhe twsendhe fothgongeræs æræ thessæ folkæns. 4. Msb. 11.21 (Gl. D. Bib., 1550; 1607: mend til fods; Vulgata: pedites); pedester, fodgangere. Turson, Vocab. 87; Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 917: foedgenger); fore en hest oc mand, ther offuerføris, træ skelinge oc fore en fodgangere en skelinge. Rosenv., Gl. L. IV. 111; fodgengere (1643). sst. IV. 486; 2) fodsoldat, kriger til fods; hafuer han daglighæ j sin gardh hoffolk til hæsth, fem cuman, jtem fodgongher, som hannum følgæ til stridh, ty cuman. Mandev., Rejse. 124.2; der de sloa fem tusin fodgongere. Tidemand, Jerusalems Forst. a 5v; vaare da sex reysener imod tuende fodgangere allene. Vedel, Saxo. 418; Peder Basse kom fodgiengerne til hielp med reisetøiet. N. D. Mag. II. 21.Fodhimmel, no. vrist, overdelen af foden; convexum pedis, den øffuerste deel paa foed, foedhimmel. Colding, Etymol. 1395. Moth forklarer derimod ordet om svangen under foden.Fod(e)kiste, no. kiste på fødder? schall hans (ɔ: snedkerens) mesterstøcke were en schiffue med thuo schufflader, ett thresoer och en foed kiste (1576). Kbhvns. Dipl. II. 362; stuor fode kiiste med Oxxer oc Giøer wabenn paa (1578). D. Saml. 2. R. VI. 185.Fodklappe, go. trampe med fødderne; supplodo, fodklapper, tramper. Colding, Etymol. 944.Fodklappe, go. (t fuszklöpfen) larme med fødderne, trampe; Etym 944 (u. supplodo).Fodknægt, no. fodsoldat. (1624). D. Saml. V. 281. Smlgn. sv. fotnekt; Sch. u. L.: votknecht; Grimm, Wb.: fuszknecht og knægt ndf. Ordet kan i Tysk også betegne en underordnet skovbetjent, se Grimm, anf. st. Betydningen kan her ikke ses af sammenhængen. Fodknægt, no.; til underhold for sin fænnike fodknegte (1536). D. Mag. 4. R. III. 284; Chr. III. Hist. I. 106. Fodknægt, no., se I.* 60 b; MP 94 (u. pedes); Steph I. 268 a.Fodlad, no. en indretning til at slutte fangers ben i? 1 røgge kiste, ett fodladtt mett lencher, end handkloffue. Khist. Saml. I. 459.Fodlang, no. en fod (som længdemaal); et haandbred, en foodlang, en alne. H. P. Resen, Logices Beg. a 8.Fodløs, to. usikker på fødderne; den (ɔ: tyren) hand med armen stærck gaf nackeslag, at tiuren foodløs styrt oc daaned. Hexaem. 247.Fodepalle, no. (isl. fótpallr.) fodskammel; hun var klædt i solens skind og maanen hendes fodepalle. Brandt, Sange f. Reformat. 16. Smlgn. pald.Fodsid, to. (isl. fótsíƀr.) hængende vid ned om fødderne; fodsid kiortel. Comenius, Opladne Dør. § 512 (= lat. toga talaris).Fodeskive, no. et bord med fod; i lanng fodeskiiffue aff fur (1578). D. Saml. 2. R. VI. 186. Smlgn. skive.Fodskuren, no. det at skrabe, slæbe med fødderne; foedskuren, crepitus pedum. Colding, Dict. Herlov.Fodespjæt, no. spark med foden; som slaar med steened haand, med struncken fodespiæt. E. Naur. h 3v; en anden spotter og sparker med strunken fode-spiet. Kingo, Psalmeb. 438.Fodspor, no. 1) spor; vist er det, at der haffuer boet merckeligt sterckt folck baade paa Samsø oc de andre øer, som klarlige kand sees aff allehaande sandferdige fodspor, end ocsaa aff de tuende voldsteder. Vedel, Hundrede Viser. I. nr. 5. 2) trin; fuldkomme mine gonge paa dine veye, ath mine fodspor icke glide aff dem. Ps. 17.5 (Chr. Pedersen; 1550: tren; Vulgata: vestigia).Fodspor, no. 1) – andel? Dmdo 44 (ovf. II. 465 b26). 3) (isl fótspor) i nuv. bet.; HS 2328 (ovf. IV. 980 b29); – Josva 13 (ovf. IV. 88 b43); VdS 121 (ovf. u. afvige 3)); Lysch 119 (sst.). 4) (svd fotspor) trædebræt på en væv; Etym 1096 (ovf. IV. 922 a26).Fodstabel, no. stol, lad (til at lægge tønder på); de ere plictuge ferdige at holle fodstablenæ, som han (ɔ: vinfadet) vdi ligger (1545). N. D. Mag. I. 269.Fodsten, no. pimpsten; pumex, pumetsteen, fodsteen. Colding, Etymol. 1012; Steph., Nomencl. I. 68; Comenius, Orbis pictus. 225; Nucleus latinit. 1398; de ild-spruude kilder, som gifve luen blaa oc foodsteen fra sig trilder. Hexaem. 112; med en fod-steen eller tophet-steen rifver vi os. Comenius, Opladne Dør. §. 582; hart er at søge vand i fodsteenen. P. Syv. I. 217. Navnet skriver sig fra, at pimpsten anvendtes til at gnide fødderne med ved badning; jvfr. badstuesten 1).Fodsti(g), no. fodsti; gører hans fodstige rette. Chr. Pedersen. Matth. 3.3; du tager vare paa alle mine fodsti. Job. 13.27 (1550, 1647); holt min gong paa dine fodsti. Ps. 17.5 (1550; 1607: fodstije). Smlgn. stig.Fodstok, no. en bjælke til at fastgøre fangers fødder i; cippus, fodstock. Colding, Etymol. 221; Moth. Smlgn. stok. Fodstok, no.; MP 158 (u. catasta).Fodestol, no. skammel; o Gud! dit øye vaar min klare natte-sool, om end min hvilehalm laa paa din foode-stool. Kingo, Sjungek. I. 50. Smlgn. eng. footstool.Fodstrikke, no. en snare, til at hilde foden; naar nogen (ɔ: fugl) udviklede sig af fodstrickerne, som den var snerget udi. Comenius, Opladne Dør. § 430.Fodestød, no. støtte for fødderne; komme de sammen paa en hal iiss, oc Erick, som haffde gaat fodestød aff sine støffle. Vedel, Saxo. 91 (= solearum nixus firmitate. P. E. Müllers udg. 210); Moth.Fodestød, no. det at støde imod med foden (snublen); Guds engle har haand - baared mig fra fald og fode-stød. KS 42-3. Jf Salm 9113.Fodsvange, no. svangen under foden; subtal, fod suonge. Colding, Etymol. 1283; vola, fodsuonge. sst. 1468; fodsvange. Nucleus latinit. 2111. – dend jeg før traadde under foode-svangen. Kingo, Sjungek. I. 46.Fodsvend, no. = fodknægt; the war till samend fæm twsindh fodh swændhæ og bøndher, ther till ij c. hæste. Allen, Aktstk. 45; sende hannem met Thamas fodsuen 3 daler (1603). Progr. f. Ribe. 1842. 74 not. 3. Smlgn. Molb. Diall. Fodsåle, no. fodsål; planta pedis, fodsolle. Colding, Etymol. 1187; Nucleus latinit. 1268. Samme form i V. S. O. og Molb. O.; nu fodsål, jvfr. Grundtv., Håndordb. – flt.; mine fod saale. Ez. 37.25 (1550, 1647). Smlgn. såle.Fodsåle, no. Jf jærnf.Fodtang, no. klemme (hos krebs o. s. v.). Moth.Fodtang, no.; naar de søfarende folck see, at krebs oc kraaber beuerffue sig med smaa stene, huilcke de fatte met deris fodtenger oc fødder. Flemløs, Astrologia. § 324.Fodtang, no., se I.* 60 b.Fodtoelse, no. fodvaskning; haffue de christne bruget saadan fodtoelse til denne dag. Tidemand, Post. I. 114; taler Christus icke om, at der skal ligge saa megen mact paa den legemlige fodtoelse. sst. I. 118. Smlgn. toelse.Fodtråd, no. trin, gangbræt; at giøre fodtrod vtj begge lectoria emellom skamlenne (ɔ: benkene) (1540). D. Mag. 3. R. I. 84. Smlgn. tråde.Fodetræd, no. = fodtråd; quinden ey skal være øffrighed, icke heller skostrug eller fodetræd. Psalmedigtn. I. 287 b.Fode, go. bygge på, støtte sig til; om wij ellers bede rettelig, fode fast paa den rette grond. Tavsen, Post. sommerd. 59; de bygde oc fodede paa hues fundamenter, anslag oc indgang, som Wullenuæffer met Ambrosius bogbinder nu haffde giort. Hvitf. IX. e 2v.Foden, no. sparkning; byden, støden, foden. D. Saml. III. 224. Fodet, to. med fødder; de mangfoldige fodede, lodne orme, hundrede fødder kaldede. Flemløs, Astrologia. § 229.Fodet, to. Jf bar-, bred-, fire-, flad-, flug-, klat(te)-, klumpe-, kløft-, knap-, krog-, plat-, poj-, pot-, snar-, tør- (IV. 406 a2), tre-, under-, ømfod(et) (-føddet).Fodse, go. sparke; foodsed, som vaar meer end slemt, den nedrig' og forlatte. Kingo, Sjungek. II. 148 (udg. 1681. 62: foosed); Moth. V. S. O. og Molb. O. have samme form, derimod findes den med udtalen stemmende form; fose oftere, se ovf. og Ordb. o. Gadespr.Fodse, go.; at ingen foodser dem og mindsker deres brød. Wiel XII. 396. Fodsen, no. = foden. Moth.Fodser, no. sparker. Moth.Fødde, go. forfødde. Moth.Fødde, se ovf. I. 580 a5. Jf tvefødt.Fødde, go. Jf forf.Fodgryde, no. en gryde med ben; too fodegryder huer po en spand wand (1534). D. Mag. 4. R. II. 15.Fodgryde, no., se I.* 60 b. Fodkedel, no. en kedel med ben; viij andere sma kele, ij foedkedel, j ferding kedell (1531). D. Mag. 4. R. II. 10.Fodkedel, no., se I.* 60 b.Fodballe, no. (sv fotbalja) balje til fodvaskning; Etym 635 (u. pelluvium).Fod(e)blad, no. (fsv fot(a) bladh) i nuv. bet.; MP 41 (u. planta pedis); Etym 942; ChrIV* IV. 98 (ovf. IV. 937 a38); ComD § 257 (ovf. II. 573 a42); – foode-blad. KPs 581.Fodsbred, no. (sv fotsbredd) i nuv. bet.; der hafde ikke en foods-bred eget at leve paa. HenrW II. 21; ikke en fodsbred vil jeg vige dig. GFK 46.Fodbækken, no. (t fuszbecken) bækken til fodvaskning; Etym 635 (u. pelluvium), 636 (u. pollubrum); NL 1297.Foddug, no. klæde til at tørre fødder med; giorde dem til fod-dug og skovisk. HenrW II. 13.Fod(e)fald, no. (sv fotfall) nedfald for ens fødder, knæfald; giorde de fodfald for kongen. VdS 299; jeg daglig dags vil giøre et hiertens fode - fald. KPs 454.Fodfane, no. fane til fodfolk; gamle fodfaner af adskillige farver (1646). HT6 I. 618. Fod(e)fast, to. 1) havende fodfæste; om wij bede fode-fast paa den rette grond. TSd 59. 2) (t fuszfest) fast, sikker; paa foodfast jord og ey paa smudrig sand mand bygger. Wiel XII. 535.Fodfolk, no. (fsv fotfolk) i nuv. bet.; hand skickede reysener hoss fodfolcket. 1 Makk 167 (1550; 1607: fodfolckene); RFII 227 (ovf. I. 441 b16); Etym 245 (ovf. III. 476 b3).Fodefærd, no. gang, færd; saa fouerlig var hans fode-fer. DgF VIII. 88 b.Fodfæst, no. (fsv fota fäste) i nuv. bet.; der hand ey hadde mere fodfest end som en vdlending. TVd 106. Jf fæste 8) (V. 236 b31).Fodhug, no. (isl fóthögg) afhuggelse af en fod; aflagde all manddrab, fodhug. ClS 794.Fodkar, no. kar til fodvaskning; Etym 635 (u. pelluvium).Fodekast, no. fodskifte (bevægelse med fødderne); hver et fodekast det var et complementemaken. Wiel VI. 173; SortS 74 (ovf. III. 729 b45); Sat 42 (ovf. V. 256 b22). Fodlet, to. let til fods; Hex 237 (ovf. I. 436 b1).Fod(e)skammel, no. (isl fótskemill) fodskammel; ieg skal vnder trycke dine wuenner, lige som de waare dine fode skamble. CP II. 229, jf Ps 1101 (CP, jf Heb 1013 (1524, CP); 1550: fods.); – Lysch 104 (ovf. III. 764 b54); Etym 918 (u. suppedaneum), 1112 (u. scamnum).Fodeslik, no. fodkys; ofre denne gud et ydmyg fode-slik. Wiel X. 442.Fodstykke, no. (sv fotstycke) i nuv. bet.; fodstykker eller andet tømmer maa ikke graves ned i jorden. KB I. 347; (1623). Tauber XII (ovf. V. 129 b33); hans norder fodstykke (1694). KD III. 802. Fodtom, to. ikke fyldt af en fod; SortS 65 (ovf. IV. 298 a27). Fodtorner, no. (t fuszturnier) fægtning til fods; Fdg 30/11 1623 § 20 (ovf. V. 232 b7). Jf tornere.Fodetrin, no. fodtrin, skridt; KPs 262 (ovf. u. befordre 1)); SortS 74 (ovf. IV. 420 b7).Fodtræ, no. = fodstykke; ett lanngtt fodtræ, som er 16 alnne lanngh (1564). FRskr II. dipl 280.Fodetvæt, no. (isl fótaþ;váttr) fodvaskning; den fode-tvet, hvorledis Christus toede disiplernis føder. Kirkerit 26; vi læser om fodetvætten. Altb a 3v; KPs 579. Jf tvæt.Fodevending, no. = fodekast; min (ɔ: hest) er ey paa fode-vending seen. SortS 76. Vis mere +