ForfærdeForfærde, go. danne, skabe; naar hand ryster sig ud oc vil en bygning forfærde. Hexaem. 6.Forfærdelse, no. opbyggelse, istandsættelse; thill gaardens forferdelse en 800 richsdaler vdpunge (1620). Khist. Saml. V. 656. Smlgn. A. Larsen, Optegnelser. 22.Forfærdige, go.
1) istandsætte, opbygge; at forfærdige, hvis der er ganget fald paa (1594). A. Larsen, Optegnelser. 19 (u. fald 2); hiørnet paa muren er gandsche bygfeldig och behøffuer at forferdiges (1645). Orion (Kvartalskr.) II. 243; naar end alt hans redskab er blefven skad, forferdiger hand dog det, som er til ofvers af skibet. B. Tott. III. 62; hand lood paa Kronborg forfærdige de sprekker, som derudi bleff giort ved fiendens murebrekker. Kingo, Kronborg. b 3v; hafde bestillet timmermænd oc andre, som skulde forfærdige hannem det gamle broestæd. P. Resen. 185, 174; (1681). Hist. Tdskr. IV. 543.
2) bringe frem, besørge; med samme dict nu til trycken hafver ladet forferdige. Hexaem. b 1v.
3) afsende; N. H, som vi for des ene haver did op forfærdiget (1621). A. Larsen, Optegnelser. 22; grefve Antonius hafde der hen forfærdiget sine fuldmyndige. P. Resen. 150. Smlgn. Sch. u. L.: vorverdigen; ht. verfertigen og uforfærdiget ndf.Forfærdige, go.
1) – danne, lave; kan snardt paa møllen forferdigis saa megiid tagkobber. ChrIV* IV. 55; ComD § 21 (ovf. I. 483 b3); (1652). GhA III. till 134 (ovf. u. afsked 2)).
2); bad mig, at ieg vilde offuersee dem oc forferdige dem vd til prenten. VdP e 2; (1671). KD VI. 559 (ovf. V. 81 b6). – tm. i 3 gr.; effter den seeneste forfærdigste matricul. Fdg 28/4 1663. Jf ovf. IV. 566 b32. – Jf færdige 1).Forfærding, no. bygning, istandsættelse; athi thill forskreffne galleyes forferding aff arbeidts folck forhielper (1581). N. D. Mag. I. 78; bønder, som til samme veis forferding forordnet er (1601).