FórloveFórlove, go. gå i borgen; konning Christierns gieldt, som riddere oc gode mendt forloffuet haffuer (1524). N. D. Mag. I. 212; hertug Valdemar formerckte vel, at det vaar ickon en løs oc forfengelig tro, som hand gaff keiseren, oc vegrede sig der faare at forloffue i denne sag. Vedel, Saxo. 324; conspondeo, forloffuer med anden. Colding, Etymol. 1216. Smlgn. love.Forlovelse, no. borgen, kavtion; met denne kongens tilsagn oc hertugens forloffuelse gaff kong Knud sig til freds. Vedel, Saxo. 325; den forordning om mindre aarige saa vit hegten oc forlofuelse vedkommer. Forordn. 23/4 1632 § 10 = Rosenv., Gl. L. IV. 453.Forlovere, no. selvskyldner, kavtionist, gissel; the penninge, som hun meth hennes forlowære lowit hafthe at betale (1400). Molb. o. Peters. 99; han togh gwl ok silff karrene, hwilke som ære pafwnnen Herræns hws ok forelowere. Gl. D. Bib. 2. Kg. 14.14; (1452). Rosenv., Gl. L. V. 305; (1521). sst. IV. 10; forloffwere, fideiussor. H. Smith, Hortulus synonym. 16v; Colding, Etymol. 600; (1553). Rosenv., Gl. D. I. 209; da sætte sig tuende velbaarne danske mend til forloffuere for hertug Oluff. Hvitf. I. 195; III. 39; (1599). Rørdam, Univ. Hist. IV. 457; Olle Rosenspar och Klax Podebusk war min forloffuer til Beate Huitfeld for thusind daler (1602). D. Mag. III. 46; stiller debitoren vel ocsaa forlofvere oc dem til indmanelse forplicter. A. Berntsen. III. 337; B. Tott. II. 204; din forlover behøver en anden forlover. P. Syv. I. 275; Chr. V. D. L. 1-2-5. Smlgn. Sch. u. L. VI: vorlover og lover samt medforlover ndf.Forlovere, no. – i nuv. bet. (ved ægteskabs indgåelse); skal de stille tvende gode mænd til trofaste forlovere for sig. Kirkerit 308.Forloverbrev, no. forpligtelse udstædt til en forlover? der som hand (ɔ: forloveren) paa esker dette forloffuer breff trøger och faster att giøre, beplicter ieg meg eller mine arffuinge dette trøger och faster (1579). D. Mag. IV. 28.Forlovning, no. borgen, sikkerhed; tager vissning oc forloffning aff en at møde i rette tid, vador. Colding, Dict. Herlov.; gieldsbreff med forloffning oc indmanelse. A. Berntsen. III. 338. Smlgn. lovning.Forlovningsmand, no. = forlovere; sponsor, forloffningsmand. Colding, Etymol. 1216; Nucleus latinit. 1736. Smlgn. lovningsmand.Forlovsbrev, no. skriftlig borgen, kavtionsbrev: beseglede ieg det forloffs breff for Peder Munck til kongl. mayttz. pa 24,000 daller, och erre der for med mig forloffuer (1604). D. Saml. 2. R. II. 265.Forlovsmand, no. = forlovningsmand; ginge ther 4 menndt for hannom wdi borgen for 200 daller .. medenn ther neffnenn hagde suoritt hannom offuer, thog hanns forloffuis-menndt hannom och antuorditt Peder Oxe hannom ... ther epther tiiltalitt Per Oxe hanns forloffsmenndt for forde 200 daller (1558). Ryge, Peder Oxe. 121. Smlgn. lovsmand. Forlovsmand, no.; med sin forlovsmand saa lenge gik om borde, til hand forsikred ham at staae dend tørning ud. DP 29-30.Forløfte, no. = forlovning; vadimonium, forløffte. Vocab. 1514; Nucleus latinit. 1984; ey wii willæ bruge nogle fynandzer eller anslaag oss fore same indrydning och forplicht, siigelse och forløfft oss ther fran ath wndtrede (1537). N. D. Mag. I. 239; (1588). Rosenv., Gl. D. IV. 134; ere saadanne mindreaarige i forløffte med andre (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 480; 2000 marck sterlings forstreckelse, som ere laante aff hertugen paa kongens forløffte. Hvitf. III. 70; jeg vil sette mig i forløffte for en, men icke, om hand vil, jeg skal lofve for en uvis sum. B. Tott. I. 99; forlover haver magt til at søge hovedmanden, som hand er forlover for, naar hand sit forløfte opsagt haver. Chr. V. D. L. 1-23-15; P. Syv. I. 273.Forløfte(s)brev, no. = forlovsbrev; the icke anderledis hagde loffuit for Karyn Lauersdather ... som hand beuiste med sit forløftesbreff (1553). Rosenv., Gl. D. I. 221; førend dommeren torde emod slig contract, vederheftich forlofvere oc forløftebrev tilstede høring at tilsige ofver mig (1602). Secher, Rettertings D. 416.Forløftesbrev, no. skriftlig tilsikring; et forløfts- og forsikrings-brev ... at de skulde derfor være umolesterede. Wulff 183.Forløftesmand, no. = forlovsmand; nogle mendt borget hannom vdt for iiij øxne ... her Mogens fogiid dieler nw paa iiij aff the forløffthes mend for eth paar øxne at ville haffue (1539). D. Mag. 3. R. V. 39; satte uti alle rette, effterthi Per Aalborig hagde slopit sine forløfftesmendt, om the ythermere vor pligtig at suare hannom udi then sagh (1553). Rosenv., Gl. D. I. 221, 132; Bertell Sørennssenn haffver sielff met breff och siigel, thessligeste mett forloffver bepliigtet seg, at tha skulle hanndt hver ganng giiffve Holgerdt Rossenkranndz ii øxnne och hanns forløfftesmenndt enn oxe (1558). sst. II. 252; kongen tog 20 forløfftis mend aff landet for 20,000 marck penge brandskat. Hvitf. IV. 290.Forløftningsbrev, no. = forløftesbrev; huilcken handskrefft Johan Claussens børn haffde fornøygitt Citze Jens Balltzerssenns, som med hindis hand bag paa ett indløst forløfftnings-breff forthegnitt beuist haffde weritt (1595). Rosenv., Gl. D. IV. 448; have creditorerne forlovere, da bør de dennem at advare om, hvis forløftningsbreve de af dennem have. Chr. V. D. L. 5-14-29.Forløft(n)ingsmand, no. = forløftesmand; skulle alle fire met en samblitt handt haffue loffuitt hannom paa Anders Krogs vegne xx løde marck ... oc berette, att then enne forløffttningsmandt er dødtt (1549). Rosenv., Gl. D. I. 113; satte hanum uti fengsell, till hans slegtt borgitt hanum udt for en stor sum øxne ... och thereptter thoge hans egne forløfftingsmend hanum (1558). sst. II. 247; uden hand agtis af øvrigheden fuldkommen vederhæftig eller setter een anden til forløftningsmand derfor. Chr. V. D. L. 3-17-25. Vis mere +