FortvilFortvil, no. fortvivlelse; nar wi ere i bedrøffwellse, sorg, fortwil, mistrøst. Malmøb. 38. Smlgn. tvil.Fortvile, go. fortvivle; fortuiler endelige saa, at han kommer sig selff aff dage. Herm. Weigere. 104; fortuiffle. sst. 153v. – fortuiler, despero. Colding, Dict. Herlov. – f. på ɔ: mistvivle om, ikke have tillid til; fortuilede hand paa sit liff. 2. Makk. 9.18 (1550, 1647); de, som fortuile paa alle deris egne gerninger oc aleniste bygge paa Guds barmhiertighed. Tidemand, Sjæl. Urtegd. s 8v. – tm. a) håbløs, hensynsløs, ryggesløs; daa wor der en megtigh, offuergiffuen och plat forthuilet, friboren mand, som hede Iffuer, hand giorde mange bode fattig och riigh stuor hoffmod [och] offuerlast. Chr. Pedersen. V. 507.18-19; de forløbne muncke oc de fortuilede prester. Hvitf. VIII. 147; fortuilet, exspes. Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 1209: fortuifflet); det slet fortvilte pak (ɔ: de onde engle), hoffærdig stif i sinde. Hexaem. 31; da een fortviflet storm i Østersøe ham klemte. Kingo i Wieland, Dske. Vers. VII. 276; de vare vredactige, fortvjlede, blodgierige. Gerner, Hesiodus. 36; at kaste og løbe er fortvilet verk. P. Syv. I. 111; Abrakadabra. A. 1. S. 1. – b) forelsket; han wor saa fortwiled paa kongens daatter, at han det icke acte kunde. Chr. Pedersen. V. 234.8; hand bleff fortuilitt paa ind seck, hun giorde hanem tiill ind arm gieck. Kortvending. v. 2546; handtt bleff fortuilitt paa en herig. sst. v. 2827. Smlgn. forsuffet b).Fortvile, go.; – BT I. 123 (ovf. u. forsøge 1)). Jf tvi(v)le. – tm. a); – HenrOG 230 (ovf. V. 83 b16).Fortvilelse, no. fortvivlelse; ieg sagde i min fortuilelse. Ps. 31.23 (1550, Chr. Pedersen); desperatio, fortuilelse. Turson, Vocab. 133; kommer der inted andet aff end fortuilelse. Tide- mand, Post. II. 14v; Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 1209: fortuifflelse); fortvilelse gjør munk eller læge eller soldat. P. Syv. I. 236, 138 – fortuiffuelse. Tidemand, Jerusalems Forst. b 2v; sammes Sjæl. Urtegd. c 7.Fortvi(v)ling, no. = fortvilelse; at han icke kommer der offuer i fortuiling eller i videre nød oc fare. Herm. Weigere. 64v; at de icke aff fortuiffling skulde giøre hannem nogen perlamente. Hvitf. III. 95.Fortvivlelse, no. hunk.; Mar n 5 (ovf. V. 272 a50). Vis mere +