ForvendeForvende, go. 1) vende bort; menniskene skulle saa forwendis mod dommedag fra Gud. Chr. Pedersen. I. 26; da foruende han sit ansicte, ath han ville gaa til Iherusalem. Luk. 9.51 (Chr. Pedersen; 1550: vende); samme gyllandiske konge haffde foruent sin daatters sind fra hannem til kongen aff Oplandene. Vedel, Saxo. 181, 127; ingen er saa foruilt oc foruend met sind oc hierte fra en anden, at den staar jo til met liste at omuendis. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 10; Gud haffuer hans naade rettelige besøgt oc foruent aff all blodtørstning oc grumhed. Hvitf. VIII. 239. 2) fratage, løsrive, berøve; hans foreldre haffde hagtt ther kongebreff paa, dog thet er hannom foruentt fore, saa handtt nw ingen haffer therpaa (1552). Rosenv., Gl. D. I. 188; dette bleff altsammen foruent hannem fra. Pallad. S. Ped. Skib. i 5; befryctede sig nu, at den (ɔ: en pengesum) kunde lætteligen bliffue hannem foruendt. Vedel, Saxo. 390; forneffnde vasaller aldrig skulle bliffue foruendt Danmarckis rige fran. Hvitf. III. 62; paa det ingen sin ret derved maa forvendis (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 335. 3) hindre, tilintetgøre; der Erick kunde da ingenlunde foruende hans daarlige forsæt. Vedel, Saxo. 86.10; gaff hun hannem karrigskaff, oc der met foruende hun de andris gode gaffuer. sst. 117; saa drog hun til Kiøbenhaffn och foruende dett hoss Bendix, saa hand skulle icke tale med mig (1602). D. Mag. III. 32. 4) forandre, forvandle; the bleffue forwendæ tijl trold. Rimkr. h 2; alt closteret er forwent met anden bygning. Chr. Pedersen. II. 127, 169; huilchet vii tha effter theris radt ville forvende y bedre maade (1521). Rosenv., Gl. L. IV. 67; Psalmebb. I. 168; II. 80; sadane tancker fornye oc forwende eet menneske oc saa got som føde hende paa thet ny. P. Eliesen. 48; du haffuer foruent min graad til en dantz. Ps. 30.12; wi skulle foruendis. 1. Kor. 15.51 (Chr. Pedersen; 1550; 1607: forandres); foruende huer mands tale ilde. Herm. Weigere. 102v; Kortvending. v. 198; Tidemand, Post. I. 72; Vedel, Saxo. 3; Grundtv., Folkev. II. 141 b; hves der falder i, til flintesteenen haard forvendes samme stunde. Hexaem. 110; J. Holst. Oeconomia nova. V. fort. 2; søluet er forvendt til skum. P. Syv. I. 22. – særlig: forandre til det værre, fordreje; domme plege at forwendiss i fire honde maade, først for redsel, for venskaff, for had, for gaffuer. Chr. Pedersen. I. 30; then forneffnde falske oc forwende dom. Malmøb. 12; paa thet, at Guds schike schal icke forwendis. P. Eliesen. 133; ment du, at Gud dømmer wretferdelige, eller at den almectigste foruender retten. Job. 8.3 (1550, 1647); som foruende deris vey og følge deris vronge vey. Ordsp. 2.14; en quindis ondskab foruender hendis aasiun oc formørcker hendis ansict. Jes. Sir. 25.18 (1607, 1647). Jvfr. V. S. O.: forvendt, hvor der anføres flere prøver af bibelovst., de ældre oversættelser have dog ikke dette ord på disse steder. 5) anvende; paa thet, att all forskreffne rente maa rettelige foruendis till Trundhiems domkirke (1555). D. Mag. VI. 308, 198; anden stor bekostning therpaa at foruende (1576). Rosenv., Gl. L. IV. 296; Wegener. 266. not. 14; (1592). Rosenv., Gl. D. IV. 346; foruende all deris flid der hos, at de Lybske icke sla dennom i nogen feyde met de Hollender. Hvitf. VIII. 132; hvis omkostning kongl. majest. giort oc forvendt haffver. P. Resen. 216; dette sidste haver L. Tørning forvendt paa de Danske. P. Syv. II. 77; (1687). Geh. Ark. årsb. II. 273. Smlgn. Sch. u. L.: vorwenden; sv. förvända og bortforvende ovf. og uforvendt ndf.Forvendelig, to. foranderlig; dit kongel. merche er skieldret i guld, ei eldis af tidens forvendelig muld (1685). D. Saml. 2. R. VI. 205.Forvendelig, to. Jf uf.Forvendelse, no. 1) forandring; der skal bliffue en stor foruendelse oc omskickelse paa deris legeme, som skulle bliffue salige. Chr. Pedersen. IV. 283.21; indføre bodhæ then stoeræ och lildæ canon i alle modhe, ssom er holdhet her til och pladt inghen forwendelsæ eller fornyelsæ begynde ther wdi. Tavsen. 203; deris guds tienistis foruendelse til hedningers skick. 2. Makk. 11.24 (1550; 1607: forandring); Jak. 1.17 (1550, 1607, 1647); disse samme skulle saadanne tegn vere oc gielde, lige som de ere til at se, oc met deris gruselige foruendelse vise verden ... i som nu giffue act paa denne gruselige foruendelse. Tidemand, Post. I. 8 (jvfr. naar sol oc maane skulle foruendis. sst.). 2) ødelæggelse, tilintetgørelse; tu later so, at du scalt alstings tiæ, sosom teg vare ey omsorg aff thinæ tiæners forvænnels. H. Suso. 71.9 (= tuorum subversione servorum. udg. Køln. 1734. 126); o! du gerighedz suigfulde krog oc angel, stædernis foruendelse oc en sæd eller frød til alt ont. Herm. Weigere. 166v. Forvending, no. = forvendelse; the, som saare fortørness aff thenne reformats oc forwending. Malmøb. 4. Vis mere +