FramFram, bio. frem; tha racthæ ieg fram myne staffue mz guldh. Rimkr. c 4v; ieg gaar icke til Karup fram, for ieg vil selge eller kiøbe kram. P. Smed. a 3; (1537). Rosenv., Gl. D. II. 55; at hun skulde aldri komme lenger fram. Pallad., S. Ped. Skib. b 5v; der dagen kom, at hun skulde fram. Herm. Weigere. 13; Ranch. 23; vill y liude, menn ieg queder vissenn fram. Grundtv., Folkev. IV. 142 a; II. 226 b; X for V sætter fram. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 131 (rim på ham). – frem. Lucid. 3; P. Lolle. nr. 184; Hr. Michael. 121. Jvfr. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 12.Fram, bio. (isl fram) – f. og tilbage; Cass 685 (ovf. V. 53 b43); skulde du passe saa tidt frem og tilbage. GFK 29. 2) foran; the æræ frem skapthæ sosom leyer. Luc 45; præ aliis, frem for andre. Etym 979; SkP 882 (ovf. V. 271 a42). 3) fremdeles; Gud giffue sin naade endnu fram (1564, Fr Jessen). Fremre (frammer), to. 2 g. længere fremme, forrest; høg aff hans hæst fremre been. Romant. Digtn. II. 340 = thet frammer been. sst. I. 347; sine fremmer føder stack han met ind. Herm. Weigere. 36v; ieg lod hannem sine fremmer kløer aff flaa. sst. 259; paa wogn-stangens yderste, fremmer ende føyes hals-kobbelen. Comenius, Opladne Dør. § 458. Smlgn. isl. fremri; Lund: fram og Warming. § 291 samt frammermer ndf. – Som bio. længere frem; saa gik han lidet framber. Matth. 26.39 (Chr. Pedersen; 1550: noget lenger frem). Smlgn. isl. framar.Fremme(r)st (frammerst), to. 3 gr. 1) forrest; Willam war frammerst wti stryden. Romant. Digtn. III. 183.8 (= Chr. Pedersen. V. 125.7); keysæren war frammærst i spetzen. sst. III. 94.6 = fremmerste. Chr. Pedersen. V. 64.23; the ii fremmestæ tender i munden. Brandt. 291.10; den fremmerste del vaar opret aff tabernackelet. Hebr. 9.2; 2. Kr. 20.27; naar de fremmerste fødder stode paa landet oc bagbenene vdi vandet. Vedel, Saxo. 106; Grundtv., Folkev. I. 149 a; folcket paa de tho fremmerste skibe. Hvitf. I. 109; naar spisen er sønderbidden med de fremmerste tænder. Comenius, Opladne Dør. § 267. 2) ypperst, vigtigst; then fremmest kiortel skal frambæres tek. H. Suso. 30.4; han war træænæs størstæ ællær fræmmerste mæsterman. Gl. D. Bib. 2. Msb. 38.23 (Vulgata: egregius); om then frammestæ sagh oc om the andræ sage, ther løber jmellom. N. D. Mag. VI. 203; then dom, thær ændæ biuder, then ændær om then ydærstæ sagh oc frammerste sag. sst. – Som bio. forrest; de, som ginge fremmerst. Luk. 18.39 (1550; 1607: som ginge for); 1. Makk. 9.11 (1550, 1647); er hand hensæt paa fire steyler allerfremmerst paa Brunckebjerg. P. Resen. 207. Fremi, bio. for fremtiden, fremdeles; wij bede dyn faderlige godhed, at du fremij giffuer oss naade til saa at leffue. Tavsen. 304.Fremi, bio.; wi bede, du holt fremmi ved lige den rene lere. Heg 24; Etym 1311 (u. protinus), 1457 (u. ultra). Jf fram(i)beder.Fremje (fremme), go. 1) føre frem, ophøje; komme, at jæk skal fræmmiæs blant træærne. Gl. D. Bib. Dom. 9.9 (1550: ophøyis; Vulgata: promovear). 2) få udført; bed sielff Widerich Verlanz-søn, saa fremmer du vel din vilie. Grundtv., Folkev. I. 148 a; hun haffde fremmitt hind wilie. sst. II. 90 a; for hand kunde iche sin villie med mig fremme. sst. IV. 112 a; før end hand skulde fremme sin vilie hoss dig. Pallad., Visitatsb. 70.34. Smlgn. isl. fremja.Fremje, go. 1) – hjælpe; se ovf. I. 604 b9 ff, 604 a3 ff; GkS 38 (ovf. IV. 982 a36); Hvf I. 102 (ovf. V. 78 a48); Jm 257 (ovf. I. 509 b20). 3) gøre fremgang; Dauid war fræmiænde eller framgangende. ÆB 2 Sam 31. Jf forf.Framme, bio. fremme, ude; hun war framme paa salssguldett (1592). Rosenv., Gl. D. IV. 324. Smlgn. Molb. Diall.: fram.Framme, bio. – være f., se ovf. IV. 910 b37.Fremme, no. gavn; awij, awij for lijden fræmme, thu haffuer oss giort met hore domme (1510). N. D. Mag. II. 324. Smlgn. isl. frami. Efter rimordet er det vel tvivlsomt, om her ej er en trykfejl for fromme, se d. o.Fremmen, bio. foran; fremmen for galeyen vare to haff-heste. Wolf, Encomion. 269. Smlgn. isl. framan.Fremmenpå, bio. = fremmen; fremmen paa vaare armene offuerdragne met liffarffue atlask. Beskr. o. Chr. IV. Kron. n 4.Fremmere, no. den, der giver noget fremgang; sit rigis fremmere oc formerere. Lyschand. 556; du verdens eenvoldsherre, du seyers fremmere. Gerner, Ilias. a 3v; som fredsens elskere oc deris undersaatters oc rjgers fremmere. P. Resen. 232. Smlgn. forfremmere.Fremmerlig (framme(r)lig, framle), bio. fremrykket, langt henne; hun ridde saa fremmerlig til barsel. Tavsen, Post. vinterd. 41; at de skicke seg saa med barselquinderne oc dennem, som saa frammerlig rede til. Rørdam, Kirkelove. 86 (= Khist. Saml. I. 91); hun reddhe framerliig till barsell (1537). Rosenv., Gl. D. II. 55; framle. sst. II. 259 (til sidste form jvfr. Varming. § 333); hafver hun ublueligen staait fremmerlig fructsommelig for kong. mait. och Danmarkis rigis raad (1597). Secher, Rettertings D. 139; køer og qvier, der fremmelig er med kalve (1681). Hist. Tdskr. IV. 431. Smlgn. isl. framarliga og framarla; æ. sv. frammerlika og frammarla, se Rydqvist. VI. 132 og Ihre Gloss. I. 580; Aasen: framleg og fremmeleg.Fremmers (frammers), no. bryggers. Moth. Smlgn. Molb. Diall.Fremme(r)st, to. 2); bethræ er hans køpslagh æn guldh oc sølff fræmsth oc puresth. GkS 26v.Fremmestad, no. kystby (grænseby)? frii fore all told vdi andre fremmesteder (1486). Hüb I. 49 (forkl.: fremmede s., jf anf. st. 48, synes ej at passe).Fremmelse, no. (fsv främilse) fremgang; Br 15121 (ovf. IV. 982 a33); wnd oss helseligh ændælicht oc godh fræmmelse vdi thesse værilden. T 553 135. Jf forf.Framt, se svå f.Fremad, bio. (sv frammåt) i nuv. bet.; den nederste fløttis it seede op bedre oc de andre i lige maade frembad (1643). Rsv* IV. 413; krabben oc hummeren gaar med deris kloer fremad oc baglengis. ComD § 172. – som to. fremtidig; KSB b 4v (ovf. III. 517 a29). Vis mere +