FrelsFrels, to. 1) fri; lat kyclingin løpæ fræls. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 57.21; han hauær fræls veliæ. Lucid. 32; j æræ frelssæ bort at ridæ, æn jech ær fongen her innæ blifue. Romant. Digtn. II. 207 = ledigæ. sst. I. 92. – hves samme thienneste ikke holtes, tha skulle forne gaardt komme till arffuinger igenn frii oc frelst (1537). Rosenv., Gl. D. II. 27. 2) uskadt, i god behold; fick en god oc ynskelig vind oc kom frels ind for Læthæ. Lyschand. 344. – vaar loffuet, at de forneffnde fanger skulde vdladis, oc at de skulde frels komme til suars for de to konger. Hvitf. III. 108. Her vel nærmest = med frit lejde. 3) skattefri, adelig; oss elskelige riddere oc swenne, friborne oc frelsemen, som frelse kennes. Dipl. Chr. I. 247; Rosenv., Gl. L. V. 286; døer then mannd, som vfrij er fød oc haffuer dog fangett friihett oc lader epter seg freldst goedz oc haffwer ey frij eller frelsze arffwinge (1523). Geh. Ark. årsb. II. 74; (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 272; skal ingen bliffue frelse aff dennem, som frelse er vorden i denne forskreffne tid. Hvitf. IV. 115 (= sv. fræls. Suhm, Hist. af Dmrk. XIV. 619); mænige Danmarchiss rigiss raad, ridderschab och adel, saa mange sig frj och frelsse kiendiss (1647). Fynske Aktstk. 12. Smlgn. Fritzner: frjáls; gl. sv. fræls, se Schlyter og Rydqvist. II. 416, 419 not., Lund: fræls samt ufrels og fri ndf.Frelsgods, no. skattefrit, adeligt gods; døør nogenn wfrij mand, som wfrij vor født och haffuer dog fanget friidhedt och lader effther seg frellszgoeds och haffuer jngenn frelszearffwinghe (1536). Geh. Ark. årsb. II. 88. Mulig kun en sammenskrivning. Smlgn. Schlyter: frælses gots.Frels(e), no. 1) frihed, uafhængighed, fri rådighed; jech hawer i bierighet syster thin, kant thu nw vndsette mæg, thu skalt hinnæ i frælsæ faa. Romant. Digtn. II. 24; een rætt christen frihet scall vnderstaas icke at ware et frelsæ fran øffwerighetz lydilsæ. Biskopper(ne)s Gensvar. g 2; (1536). N. D. Mag. II. 154; (1572). Rosenv., Gl. D. III. 137; han skulde have ført Søren Lassen aff Just Nielsens gaard af hans frelse (1586). D. Mag. 3. R. I. 216; giorde hand omsiger fred oc forbond med dennem, at de skulle bliffue vdi deris egen frelse. Lyschand. 60; naar hans forloffuer faar dom paa hans frelse oc til fengszel (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 477; naar eddernelden kand i fred ok frelse staa. Kingo i Bricka o. Gjellerup, Den dske. Adel. 257; Chr. V. D. L. 1-15-2 (= j. Lov. II. 17); sst. 5-1-4; det gandske Holsterland, som var i kongens frelse, afflagde eed oc plict. Gerner, Ilias. 3. 2) skattefrihed, adelsret; vnde wy och giffue farne Hinrich och hans rette echte affkomme frieheit och frelsse och skiold och wabne (1430). Molb. o. Peters. 102; (1396). sst. 59; wij vnne oc giue hanum ok hans rette echte affkumme friiheet oc frelsse med suadane wapen, schiold oc hielm (1433). D. Mag. I. 99; skulle wii icki giffue noghen vfrii mand then friihed oc frelse, som ridder og swænne haffue (1513). Geh. Ark. årsb. II. 61; alle, som bør at nyde deris frelse effter lowen, oc de vorder konning Erichs mend. Hvitf. IV. 116 (= sv. thera frælse. Suhm, Hist. af Dmrk. XIV. 620). – haffue ther frelss paa saa lang tiidt, som mand thør inthet wenthe seg ther aff, før thet er wpbygt. N. D. Mag. VI. 392. 3) adeligt gods, adelstand; vaar jo alt frelset kommen fran kronen, derfaare naar kronen vaar forsuaget, maatte kongen vel kalde noget der aff tilbage. Hvitf. IV. 60; handlede (Engelbret) saa met frelset, at de skulle hielpe til at frelse deris fæderne land. sst. IV. 521. Begge steder om svenske forhold. Smlgn. isl. frelse; Schlyter: frælse; Lund: frælse. Frelsebrev, no. fribrev, fritagelsesbrev; vm nogher clærk eller leghman kommer til hanom oc bether hanom vm nogher priuilegier eller friiheet, frælsebreff eller wornethebreff. N. D. Mag. VI. 256; der freden hørtist nu i sky udaf trompetemunde og low i land blev frelsebrev for adelsmand og bonde. Kingo, Sæbygd. Kokl. b 4v. Smlgn. Fritzner: frjálsisbréf. Frelse(s)mand, no. skattefri mand, adelsmand; haue the beræt fore oss, at nokre friiborne frelssesmen oc bønder haue iordhre oc gardhe i Swineburgh (1444). Fynske Aktstk. 89; oss elskelige riddere oc swenne, friborne oc frelsemenn, som frelse kennes. Dipl. Chr. I. 247; skulle wij ey købe eller pante noget jordegotz fran ridderschabit eller frælsesmen (1483). Geh. Ark. årsb. II. 52; bleff da bisp Niels i Vester Aas fangen oc mere end 20 riddere oc frelsemend. Hvitf. IV. 78. Smlgn. Schlyter: frælsis man.Frelse, go. 1) give til fri rådighed el. besiddelse; tilbiudær jæk mik ath fry ok frælsæ Uth Ebbisøn then forneffnde mark foræ hwar mands tiltalen til ewindælighæ eye. Ann. f. nord. Oldkh. 1846. 322; (1452). D. Mag. IV. 7; beplicter ieg meg och myne arffuinge att fry, frelse, hyemble och fuldkommeligen tilstaa Paaske ther Becke samme forskreffne gaard (1550). sst. V. 115; hagde beplichtet seg att fri oc frelsse Anders Vynther same panth (1541). Rosenv., Gl. D. I. 64; (1543). Rørdam, Univ. Hist. IV. 22. 2) gøre skattefri; de frelse dog intet andet skattegods, endog at de bliffue frelse vden deris eget. Hvitf. IV. 115 (= sv. frelsa. Suhm, Hist. af Dmrk. XIV. 619). – i nuv. bet.; Brandt. 58.25; Matth. 1.21 (Chr. Pedersen, 1607, 1647); 8.25; 14.30 (Chr. Pedersen); 1. Makk. 6.44; 11.48 (1607, 1647). Smlgn. Fritzner: frjálsa; Schlyter: frælsa. Frelse, go. – i nuv. bet.; Luc 6 (ovf. I. 489 a u. fæ(de)rne, no. a)); CP II. 155 (ovf. u. forse 1)); TVd 17 (ovf. I. 700 a2). Jf be-, udf.Frelselighe, bio. frit; haue wi antworthet drotning Margretæ Abramstorp ... at skikkæ oc gøræ frelselike oc frileeghe efter hennes wilghe (1396). Molb. o. Peters. 49; Dipl. Chr. I. 55; H. Suso. 62.8; tha ma han frælsælige see, at thissæ tænckilsæs grenæ, the uth gaa aff køtzens innerstæ rod. Brandt. 153.24; thæn thidh han ladær sporffwen flyæ frelselighæ. Gl. D. Bib. 3. Msb. 14.53 (1550: fri); at Danmarckis rige skal friligen oc frelsligen nyde konning Woldemars low oc friheder. Hvitf. III. 516. – særlig skattefrit; haffwe frelslig haffd i there wære een gord for wthen leding oc landgiald. Dueholms Dipl. 68. Smlgn. Fritzner: frjálsliga.Frelselighed, no. frelse; i nooth oc wandæ frælslighheet. Brandt. 59.6.Frelselighed, no. – frihed? ath jek matte mz frælselikhedh nydæ thin hwswalelses søtmæ. T 553 57. Frelselse, no. frelse; vor Herriss fødsel betyder voss vor frelselse oc salighed. Chr. Pedersen. I. 68; eders forløssning och frelselse tilstunder da. sst. IV. 267.8 (= genløselse. Luk. 21.28); ieg vil sette en frelselse mellem mit folck oc dit folck. 2. Msb. 8.23 (1550, 1607; 1647: frelsning); ieg vil giffue dem en liden frelselse. 2. Kr. 12.7 (1550; 1607: snart at vndkomme).Frelselse, no. Jf bef.Frelsere, no. frelser; eder er i dag en frelsere født. Luk. 2.11 (1550, 1647; jvfr. Chr. Pedersen); der vaar icke it menniske, som icke haffde sin besynderlige engel, patron oc frelsere. Pallad., S. Ped. Skib. i 4v; kom vor frelsere til verden. Vedel, Saxo. 109; om du end frelste mit lif, saa est du dog icke min frelsere. B. Tott. I. 33.Frelsermand, no. = frelsere; her til hielp mig, min frelsermand, du derfor Iesus kaldis. Psalmedigtn. I. 165 a, 409 a; foriettelsen om quindens sæd oc verdens frelsermand. Lyschand. 2; Christ, min frelsermand. Hexaem. 137.Frelshed, no. frihed, skattefrihed; køpmæn, thæm skal jngæ ny scat ællær thwæng pa læggæs, æn the skulæ nythæ allæ the frælsheet, the hawæ haft af gamlæ thiit. Geh. Ark. årsb. II. 8.Frelsning, no. = frelselse; skal da aldrig hielpe os Jesu Christi frelsning. Jersin, Via vitæ. e 11; ynsket noget til min frelssning at kunde formaa. Jammersm. 42; til frelsning ej for paven meer'er tegn. Bording. II. 29; der som ved Christi haarde død ey frelsning vaar forhverved. E. Naur. qq 3; Psalmedigtn. I. 481 a. Smlgn. sv. frälsning. Frelsning, no. Jf bef. Vis mere +