FriseFris(e), no. 1) Friser; Frisius, Fris. Turson, Vocab. 14; de fangede en frise. Hvitf. VI. 166; vaar en Friis, heed Popo. Hvitf., Bspkr. d 4v. – thold aff strandsaaltt, som Friisse haffuer indførdt til Riibe (1570). D. Saml. II. 90. Smlgn. t. Friese. 2) frisisk hest; en gang skou til en stoor Friis (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 207. – ligeledes i æ. Svensk; han leder fram sin fris, han var en fang under hofskägg. Grundtv., Folkev. IV. 632 a. Smlgn. Grimm, Wb.: Friesen. Jvfr. den lign. overgang i bet. ved Islænder, Norbagge, Ølænder.Fris, no. 1); – HvfB b 4 (ovf. IV. 287 a9 = foludg 8). Jf SchuL: vresch. 2); caballus, stor hest eller fris. SmdL 284; 1 nye gang hestskoer till enn friis. KD II. 441. Jf Bernts I. 178.Fri[e]s, no. (sv fries, t fries) 1) groft uldent tøj; udi bay, frjss oc anden grouff klæde indsvøbis. Fdg 28/6 1666; – TR 27/5 1686 40 (ovf. V. 243 a27). 2) frise; friser vdi pannelling ... frise bare oc slætte, metopæ. Dict; – atthu lader snedkeren begynde att arbeide paa the freisze paa thend store sall (1583). DS V. 155. Til den omstridte opr. jf Skeat*: frieze; F og T: frise.Fris(e)hest, no. = Fris 2); en stor friise hest om lagt 20 sl., en stor dansk hest om lagt en mark (1524). D. Mag. V. 317; dine muuler kunde træde som friiss-heste udi dyst. Gerner, Hesiodus. 12; en spurre har saa ondt at bryde sit laar som een friis hest. P. Syv. I. 383.Frishest, no. 2) = frisisk rytter. O. Blom, Kristian IV. Artill. 305.Fris(e)hest, no. 2), se I.* 65 b.Frisesalt, no. frisisk salt; Warde (ɔ: giver) 100 mrc. byskat oc toln aff frisesalt. N. D. Mag. VI. 290.Frisesalt, no.; j lest ffriissessalt (1534). D. Mag. 4. R. II. 15. Frisesalt, no., se I.* 65 b.Friseskude, no. frisisk skib; ingen borger schall gange vdj friise schuder at kiøbe bønderne salt til gode. N. D. Mag. II. 266. Ved de tre sidste ord lod den første del af sammensætningen sig også opfatte som et vedføjet to., jvfr. frans.Frisen, no. Frisland; i Frysen skattædæ meg hver mand. Rimkr. k 1.Frisisk, to., f. rytter ɔ: spansk r.; lagt stormbielcker och frysische ryter derpaa (1646). N. D. Mag. II. 304. – spanske ryttere. D. Saml. IV. 320, 321. Smlgn. Frisch, Teutsch-lat. Wb. I. 297; Sanders, Wb.: reiter 9 g); Littré: cheval 7).Frisisk, to. – f. rytter, se rytter 3) (også ndf.).Frisland, no. (isl Frísland) i nuv. bet.; RD III. 320 (ovf. u. egne, go. 1)); Rkr h 6v (ovf. u. deslige); VdS fort 31 (ovf. III. 404 a1); Lysch 178 (ovf. II. 746 a1); – hann maa vdføre till Freeslant 12 lester malt (1511). DM4 II. 291. Jf Vestf.Frislænder, no. Friser; de haffue deris herkomst aff de vestre Frislender. VdS 320 (= Vestfrjslender. WE 3).Fressade, no. groft hollandsk uldent tøj; TR 27/5 1686 40 (ovf. V. 243 a28). Jf Heiden, Wb d Textilk: frisette. Vis mere +