FritFrit, no. fritbor; terebrum, spægerbor, frit. Colding, Etymol. 1312; Moth. Smlgn. Rietz: fritt. Ordet er uden tvivl tysk (smlgn. Grimm, Wb. IV. 1. 220; Sanders, Wb. I. 486; men skønt formen vrid-(bor), se V. S. O. II. 287, Molb. O., vel er opståt ved en falsk udledning, er wlyden også trængt ind i Tysk, se Sch. u. L. V. 528.30; Schütze, Holst. Idiot. I. 335. Moth skriver fritbor, og dette er vistnok endnu den alm. udtale.Frit, no.; TR 27/5 1686 40 (ovf. V. 125 b24).Fritte, go. bore med et fritbor. Moth.Fritte, se frette.Fritte, go. (isl frétta); med sagen som gst.; høre og fritte deris mening oc sind. Heg 216. – med fho.; vill nogen spørge oc paa ether fritte. TK 22; – f. ud; hand Iesum fritter ud og om hans lærdom spørger. Naur e 1v. Jf be-, udf.Frittere, no. spørger, undersøger; percontator, fritter, Colding, Etymol. 245; perquisitor, frittere, randsagere. sst. 1022; Nucleus latinit. 192, 1417.(Frittesom anføres i Molb. Gloss., men i det anf. st. af Lucid. 28: thær aff kom thæt, at quinnæ [ære] dyghært frittæ sommæ om the saghæ, er ære jo indskudt af udg., så her er kun go. fritte og somme er samstilling til kvinde el. mulig gst. for fritte. Go. fritte har overhovedet altid været alm. i Dsk.; jvfr. Chr. Pedersen. II. 99; Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. II. 336; Bording. I. 300; Kingo, Psalmeb. 373; Comenius, Orbis pict. 246; Nucleus latinit. 191; Wessel, Digte (v. Levin). 2. udg. 98). Vis mere +