FrugeFru(g)e, no. 1) fornem kvinde (også ugift); han soa, thet hun var mø ... tha fiall han nedær till hennes fødær och sagde: thu frugæ. Hell. Kvinder. 91.4-8; 38.22; – hetherlegh førstinnæ ok fruwe, fruwe Margrete (1387). Molb. o. Peters. 11, 392; (1408). D. Mag. V. 40; ffruger och møør oc høueske quinnæ. Romant. Digtn. II. 133 = fruer. sst. I. 3; wor frowe kirker (1480). N. D. Mag. I. 183; (1525). sst. V. 84; thet fempte breff, som fruve Giertrudt haffde udgiffuitt (1540). Rosenv., Gl. D. I. 60. Smlgn. Lund: frughæ og Grundtv., Folkev. III. 910 a. – som fruer havde skåret hans hår ɔ: overvældet, fortabt; alt stoed herre Peder, som fruer haffde skaaret hans haar. Grundtv., Folkev. IV. 240 b; han sidder saa sum, som fruer havde skaared hans haar. P. Syv. II. 60. 2) dronning i skakspil; rachen lader du faare, och frouen tager du ilde vaare. Grundtv., Folkev. IV. 274 a. Jfr. sst. IV. 287 b. 3) dame i kort. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: frau 9).Fru(g)e, no. – afkortet; DgF IV. 234 (ovf. I. 3 a21). Jf adels-, drage-, elve-, gode-, hav-, hus-, jom-, karhus-, kloster-, skog-, slege-, sørgef. (III. 44 a8).(Vor) Frueaften, no. aftenen før en af de festdage, der kaldtes fruedage (se ndf.); a fyrmer wor frugh aftæn. Thorsen, Stadsretter. 56 (= nt. vppe vnser leüen vrowen dach erer hemmelvart. sst. 57); ede eg, smør, ost paa wor frw afften. Pallad., S. Ped. Skib. m 2v; wor froue affthen mett kors och faane toge the hanum (ɔ: Kristian II) y Stockholm indtt. Grundtv., Folkev. III. 666 b. (Indtoget skete d. 7. septb., se Allen, Nord. Rigers Hist. III. 1. 296). (Vor) Frue bjærgegang, no. d. 2den juli, Marias besøgelsesdag (jvfr. Luk. 1. 39); aar 1252 vor frue biergegang. Hvitf. II. 222.(Vor) Frue dag, no. navnet på flere til minde om jomfru Maria indstiftede fester. – v. f. d. bjærgegang = vor frue bjærgegang; wor frue dag bierrig gang. Tidemand, Sjæl. Urtegd. a 1v. – v. f. d. i faste ɔ: Marias bebudelsesdag, d. 25. marts; ave Maria ... til vor frue dag i faste. Psalmedigtn. I. 37; de thiennere, som pligtig ere at holde fuor til wor frue dag i faste (1577). Progr. f. Odense. 1855. 28; vor fruedag i faste stod Christen ladefouget aabenbare skrifte (1653). V. Simonsen, Elvedgård. I. 145; – udi denne maaned (ɔ: marts) falder een glad budskabs frydedag, dend vor frue-dag vi kalder. Gerner, Hesiodus. 162; – han saae ilde ud, som frue-dag i faste. Ped. Paars. 1. B. 5. S.; Holb., M. poet. Skr. (v. Liebenb.). 166. – v. f. d. fødelse ɔ: Marias fødselsdag, d. 8. september; at myn herræ wyldæ vnne henne en daw til wor frwe daw føthælsæ (1409). N. D. Mag. VI. 12. – mele wij swodan dele vp at stande indtiill then othensdag nest effter wor frwe dag natiuitatis (1494). N. D. Mag. II. 316; (1510). sst. I. 199. – v. f. d. i høst = vor frue dag fødelse; det led til vor-frue-dag i høest. Grundtv., Folkev. V. 195 b. – v. f. d. kyndelmisse ɔ: Marias renselsesdag, 2 februar; vaar it almindeligt traad oc landvey offuer belt paa isen om vor frue dag kyndelmisse. Hvitf. III. 313. – v. f. d. optagelse ɔ: Marias himmelfartsdag, 15de avgust; døde vor frue dag optagelse. Lyschand. 237. – war frwæ dagh, som hun worthe optagen til himmels (1404). Molb. o. Peters. 188. – war frwæ dagh assumptionis (1393). sst. 35. – v. f. undfangelsesdag ɔ: 8 desember; som nu forsamblet bliffue wdj Kiøpnehaffn wor ffrwe dag conceptionis (1531). N. D. Mag. VI. 119. Dagen kaldes efter Langebek også vor frue væntedør, se Geh. Ark. årsb. I. till. 13. – dyre v. f. d. = vor frue dag optagelse; torsdagen nest for diure vor frue dag (1566). Rosenv., Gl. D. III. 69; alle bisper paa en dag, som vaar søndagen effter dyre vor frue dag, ere fengslede. Hvitf. IX. cc 3v. Smlgn. t. der grossen frauentag, se Frisch, Wb. I. 280. – v. f. d., som førmere kommer = vor frue optagelse; ræth høstmarknet, som er fra war fruæ dagh then, som førmæræ kommær, och swo til St. Michils dagh. Rosenv., Gl. L. V. 88. Smlgn. Lund: førmer. – si(d)ermere (sejermere) v. f. d. = vor frue dag fødelse; torsdagen nest epter seiermere vor frue dag (1566). Rosenv., Gl. D. III. 69; wi skulde komme til tals met kongen paa vor frue dag siermer, der næst effter vaar. Hvitf. III. 105; det skede. dagen effter vor frue dag sijermere. sst. IX. r 2; tirsdagen næst for vor frue dag seiermere. Orion (kvartalskr.) I. 11. Smlgn. æ. t. Maria die latere, se Frisch, Wb. I. 582.Fruendom, no. herskermagt (som frue); tv tog mijn frwendom illæ fraa meg (1510). N. D. Mag. II. 328. Ordet er vistnok valgt, fordi den talende, sjælen, er hunk. Smlgn. fruevold.Fruerfærd, no. et tog, en skare af fruer; saa ridderlig rider du i fruerferd. Grundtv., Folkev. II. 356 a.Fruehår, no. murrude; frue haar, steen rude eller rude, som voxer paa mure. Steph., Nomencl. I. 152; Comenius, Opladne Dør. § 136 (= t. frawenhaar). Hos H. Smid, Lægeb. VI. 69v findes som lat. navn capillus Veneris.Fruerhund, no. skødehund. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: frauenhündlein.Fruerhund, no.; PSO II. 167 (ovf. III. 510 b8); venne-kiær som nogen fruer hund. Wiel X. 442. Frueis, no. marieglas. Moth. Smlgn. t. fraueneis.Fruerkarm, no. en vogn for kvinder; pilentum, fruer karm. Vocab. 1514. Smlgn. karm. Fruerkloster, no. nonnekloster; et frwer closter pa Gabnø at bygge oc funderæ (1402). Molb. o. Peters. 157; thre fathige welborne iuncfruer wele wi giue i fruere closter i Sieland (1411). D. Mag. IV. 323; frower clostær i Roskild word brænd. N. D. Mag. V. 189.Fruermantel, no. kvindekåbe; en sammidtz fruermantel med sabel foerit (1621). Matzen, Panteret. 505. Smlgn. mantel.(Vor) Frue penning, no. en afgift; skal gijffue j lübsk hwerth aar for all tynge vthen for wor ffrwe penning oc for forskodh aff hans gardh. Hübertz, Aktstk. om århus. I. 237.Frue(r)pige, no. kammerpige; en studiosus begjærer at troloves med en fruerpige (1595). Khist. Saml. VII. 75; Dorthe Hansdatter, fruerpige paa Rugaard. V. Simonsen, Elvedgaard. I. 158; pedissequa, fruer pige. Colding, Etymol. 1150; Nucleus latinit. 1231; de kostbare fruepiger, som der vare udi huset, meget bleve caresserede af en deel af vore unge herremænd. Monrads og Æreboes Autobiographier. 33.(Vor) frue sengehalm, no. vild timian; thymus siluestris, vild thimian, vor frue sengehalm. Turson, Vocab. 155; H. Smid, Lægeb. VI. 5; Colding, Etymol. 1159; Steph., Nomencl. I. 165; S. Paulli, Flora Dan. 354 A; N. M. Aalborg, Lægeb. 275; Comenius, Opladne Dør. § 136. Hos H. Smid anf. st. forekommer som nt. navn Marien beddestro; jvfr. Sch. u. L., Grimm, Wb.: bettstroh. Fruerskare, no. = fruerfærd; fruw Margrete holder i fruwerskahre. Grundtv., Folkev. II. 429 a. Fruerskind, no. moderliv; der græd børnn y fruer-skind. Grundtv., Folkev. V. 341 a. Fruespejl, no. plantenavn, campanula arvensis minima. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 154; Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.- Gesch. 783.Frue(r)stu(v)e, no. 1) kvindeværelse og de deri værende kvinder (særlig kvinderne ved et hof, serajl); gynæceum, fruer stuue. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 47; Colding, Etymol. 546; Steph. Nomencl. I. 190; Nucleus latinit. 570; ther hennes nade kand holde seg, hennes nades iomfruer och fruerstwe vpp met (1625). N. D. Mag. V. 39; da skulle i med eders fruerstue staa den herre Christo til rette derfor (1555). Khist. Saml. V. 308; hendis stalsøster, som vaar i keyserindens fruetimmer eller frwe stwe. Herm. Weigere. 91; (1568). Rosenv., Gl. D. III. 68; D. Saml. I. 58; (1639). sst. IV. 91; Grundtv., Folkev. I. 284 b; II. 4 a; kiester paa denn gammell fruerstuffu (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 32; haffde hand ocsaa mere lyst at vere vdi fruer stuffuen. Lyschand. 80; Orion (kvartalskr.). II. 229; Hist. Tdskr. III. 472; Bording. I. 111. – hand skickede hende met hendis piger paa den beste sted i fruer stuen. Esth. 2.9 (1550, 1647; Luther: frauenzimmer); hand har i sine fruerstuer ofver 50 iomfruer. P. Resen. 421. Betydningerne lade sig ikke altid adskille med sikkerhed. 2) privet. Moth. Smlgn. fruentimmer og stove samt T. Lund, Dmrks. og Norges Hist. I. 3. 179.Fruerstuedør, no. dør til en fruerstue; oben daa stod den fruer-stue-dør. Grundtv., Folkev. II. b 5. Fruerstuedør, no.; (1679). Herreb 51. Fruerstuehus, no. den bygning, i hvilken fruerstuen er; et fiere kantige thorn, som staar wed enden aff same fruerstue huset (1643). D. Saml. VI. 188.Fruerstuepige, no. = fruerpige; giver jeg hver af mine fruer-stuepiger 6 allen engelst til en kaabe (1471). D. Mag. 4. R. II. 295 (modsat: dejstupige, se d. o.).Fruesærk, no. plantenavn, smilax lævis. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 64-65.Fruesærk, no.; jf convolvolus albus, vor frues serk. Kyll 31, 32.Fruertale, no. kvindetale; de re[d] dem under højelofftssuale, de hørde der megen fruer-tale. Grundtv., Folkev. III. 103 b.Fruertamt, to. afrettet, tilreden til kvinder; mine heste er icke fruer-thamtt. Grundtv., Folkev. IV. 328 a = minn hest hannd kannd icke fruer bere. sst. IV. 326 a. Smlgn. isl. tamdr af temja.Fruetidsel, no. plantenavn, carlina silvestris prima. Moth. Vistnok = marietidsel, smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 52; Nemnich, Polyglot- Lex. d. Nat.-Gesch. 879, 1954.Fruertøs, no. = fruerpige. Moth.Fruvevis, no. i f. ɔ: som det sømmer sig en frue; hade yeg nu en landssknæt god, ter meg wylle følle y-gæmen tete land udy frowe-wysse. Grundtv., Folkev. V. 21 a.Fruervogn, no. kvindevogn; en sex besperede frwer-wognæ til thettæ herræfolck (1515). D. Mag, II. 29; pilentum, hengende fruervogn. Colding, Etymol. 930.Fruevold, no. = fruendom; tha sculle hun (ɔ: sjælen) sith legome ther til thæmme, tha stedde hun wel sijn frve wold (1510). N. D. Mag. II. 327. Frueært, no. plantenavn, cicer. Moth.(Vor) frue aften, no.; vor frue aften, hendes bierggang vaar. LyschG* 134.(Vor) frue bjærgegang, no.; primus dies festus est visitationis Mariæ, Danis vor frue biergegang. WF 114. Jf ovf. IV. 33 a38. – v. f. d. kyndelmisse, se ovf. II. 686 a48, 50. – v. f. væntedør, se ovf. IV. 892 a48 f. – dyre v. f. d.; assumptionis Mariæ, dyre vor frue dag. WF 115; jf: 15 (august), paa denne dag er holdet Mariæ himmelfarts fest, som er kaldet vor frue dyre. BrunsmK 122 - 3. – sidermere v. f. d., se ovf. III. 715 b31, 33; – Mariæ fødsel, som oc er kaldet vor frue sire eller vor frue dag sejermere. BrunsmK 124 a. Tilsv. sv navne, se Sdw I. 333 b. Frukammer, no. kvindeværelse; wdi frukammerit fatis 2 ruder (1679). Herreb 51.(Vor) frue messe, no. (fsv varra fru mässa) messe til jomfru Marias ære; nar thee gaa aff kyrken effther waar frowe messe (1512). WlU 85; (1538). Rsv II. 67 (ovf. III. 740 a41).Fruenoder, no. flt. frueskik; fruer skal ha frue-noder. PSO II. 120; – Holb, Pol Kdestøb A 3, S 4.Fruerseng, se stabelf.Fruerstol, no. kvindestol; som ligger y kircken hos fruer stoulen (1603). KhS5 II. 202. Vis mere +