FødeFøde, go. 1) avle; Ursa, som hand fødde aff Rolff Carlssøns daatter. Hvitf. I. 8. 2) lade gå på græs, græsse; der skulle komme hyrder met deris hiorde, oc huer skal føde paa sin sted. Jer. 6.3 (1550, 1647); det samme skal bliffue de offuerbleffne til deel, at de skulle føde der paa. Sef. 2.7 (1550, 1607); nu gaar dit fæ oc faar oc føder paa marcken. Pallad., Visitatsb. 110.3.Føde, go. 1) (fsv föþ;a) – (isl fœƀa) føde (parere); Rkr m 3v (ovf. II. 349 a53); DgF I. 101 b (ovf. I. 776 b5); (1555). HübB 214 (ovf. u. bindike); – føydde Maria syn søn. KhS VI. 430; – føyd vtaff jomfru Maria. sst. Jf Lyngby 66. – f. af ɔ: føde efter samleje med; Hors* 445 (ovf. V. 110 a37). – i overf. bet.; PE 48 (ovf. u. forvende 4)). – tm. fra fødselen skikket til; vertagus, skydhund, fød iacthund. Etym 1415 (MP 140: naturlig i.). 2); huo aff ether haffuer en suend pløwgendis eller føendis queig. Luk 177 (1524; CP: vocter). – nære, underholde; Suhm I. 2. 212 (u. embede 2)); Visd 1620 (ovf. u. englemad); DgF III. 622 a (ovf. u. fa(de)rløs); HemmE 79 (ovf. I. 50 b6); SthL a 4 (ovf. V. 210 a27); PSO I. 7 (ovf. I. 39 b7). – f. sig (fsv födha sik) ɔ: græsse (æde); 1 Msb 4118 (T, ovf. III. 1 a4); Etym 887 (u. pasco); Steph II. 998. Jf af-, i-, igen-, ind-, mis-, om-, over-, til-, ud-, vanf., an-, arve-, barn-, blind-, efter-, egen- (jf V. 209 b11), en-, fjor-, fri-, første-, hem(me)-, liv-, løve-, med-, ny-, på-, sam-, sjelv-, udigen-, u-, ædel-, ægtefødt. Føde, no. ånde? huræ længe føde ær i mine næsse holl. H. Suso. 177.16.Føde, no. (isl fœƀa) i nuv. bet.; til HS 17716 jf ovf. III. 262 a11; – han giffwer hannom fødhe ok kledhe. ÆB 5 Msb 1018; Dd 12 (ovf. I. 115 b15); PlV 13314 (ovf. II. 544 a4); TV 66 (u. victus); Etym 1453, 211 (u. cibaria); Brandt, Sthen 28 (ovf. III. 883 b30). – græsgang; siw øxæn, hwilkæ som thog grøne stædhær j kærenes fødhe. 1 Msb 4118 (ÆB; Vulg: in pastu paludis). Jf af-, brød-, herre-, kannike-, livs-, præste-, sjælef.Fødebog, levnedsbeskrivelse, slægtregister; af denne Japhet vi vor stammerood udregner og himlens naader i vor fødebog optegner. Kingo, Chr. V. a 4v.Fødedag, no. fødselsdag; hand aff utolmodighed forbandede sin føde-dag. Kingo. 576.Fødfri, to. frifødt, adelig; ingenuus, frjbaaren, frjfød, fødfrj. Colding, Etymol. 521. Fødefår, no. får, som nogen holder på foder; som slagtis daglig som Guds egne fødefaar. E. Naur. 1700. 58. Skønt der henvises til andre skriftsteder, er ordet vist en gengivelse af hebr. צׂאן מַרְעִית , se f. ex. Ps. 74.1 (1550: faar, du haffuer at føde). Føderkvinde, no. moder, barselkone; alma, føderqwynne. Vocab. 1514; puerpera, føderqwynne. sst.Fødelinne, no. slægtregister, stamtavle; syv sønner auled hand (ɔ: Jafet), blant hvilke Gomer sig vor fødelinne kand tilegne rettelig. Kingo, Chr. V. a 4v. Smlgn. linne. Fø(de)nød, no. 1) et stykke kvæg, der af fæsteren skal fodres for godsejeren; kerdhe the om fødhenøth, ther swaredes swo til, at the skule icke holde thet nødh, vden her Johan kan haffue thet meth theris gothe wilge. Dipl. Chr. I. 183; en gaard, som skyller til landgille iij ørtug byg oc at holle ett fønød (1515). Fynske Aktstk. 112; the inngenn egter eller arbeytt skulle giøre eller holde nogenn gesteri eller fødenødt (1558). Rosenv., Gl. D. II. 252; (1563). sst. III. 7; (1569). D. Mag. IV. 23; (1625). Hist. Tdskr. 3. R. I. 409. 2) et menneske, der ej gør gavn for sin føde; føde nød, som et menniske, der æder oc dricker oc giør intet, fucus. Colding, Dict. Herlov.; et føe-nød, foornød, ɔ: en æder. P. Syv. II. 194. Smlgn. fodernød.Fødenødspenge, no. en afgift, som gives i stedet for at holde fødenød; føde nøds eller fornøds - penge giffvis i stæddet for 1 nød om vinteren at offverfoere eller føede. A. Berntsen. II. 101.Føderet, no. fødselsret; hun med sin føde ret det første rige arfvet (1685). D. Saml. 2. R. VI. 213.Føderig, to. nærende, frugtbar; almus, føderig. Colding, Etymol. 44; Nucleus latinit. 22.Føderig, to.; Randrop 3 (ovf. I. 578 a24).Fødestamme, no. nærmeste slægt; en broder vogte sig for sine fødestammer. E. Naur. 1700. 54.Fødestamme, no.; (1702). DSt 1909 47 (ovf. V. 231 a48).Fødested, no. fk.; hand flyde fødesteden sin. Gerner, Hesiodus. 128. Smlgn. sted. Fødested, no.; (1579). HT5 VI. 426 not 1 (ovf. V. 91 b32). – ik.; mand forglemmer ey sit føde - sted og land. Raun a 2; DL 3-14-15 (ovf. II. 596 a33). Jf stad 2). Fødestud, no. græsstud (modsat staldstud). Moth.Fødelse, no. fødsel; sæl mik thin førmere fødelse. Gl. D. Bib. 1. Msb. 25. 31 (1550; din første fødelse; 1607: din førstefødsel); den store glæde, hwn hagde i syn eniste sønss fødelsse. Chr. Pedersen. I. 58; gaat ryckte er bedre end god salue oc dødzens dag end fødelsens dag. Præd. 7.2 (1550, 1647). – fødsel. 1. Msb. 25.32. Smlgn. sv. födelse og førstefødelse ndf.Fødelse, no. Jf af-, barne- (I.* 24 b; II. 661 b5), igenf., vor frue dag f. (ovf. I. 786 b2).Fødelsedag, no. fødselsdag; then førstæ er hans fødelsædagh. Mandev. Rejse. 125.2. – fødsels dag. Matth. 14.16 (Chr. Pedersen.). Fødelseland, no. fødeland; tee, som aldrig vdkomme aff theris fødelssæ land. Mandev. Rejse. 78.6. – fødeland. Nucleus latinit. 1000; (dette ord er næppe ret gammelt). Fødels(e)år, no. fødselsår; efter wor herre føthels aar thusend thryhunderd firesinnetiuge ok a thet siuende aaer (1387). Molb. o. Peters. 11; huyken hoos vor herræs fødelsæ ar tusennæ tu hundreth halftrediæsinstyuæ oc trætyuæ oc pa tet nyendhæ forderuædæ mangæ cristnæ. Mandev. Rejse. 21. 21.Føding, no. 1) (nyfødt) barn; thessæ æræ Noe slæktæ æller fødhinghe. Gl. D. Bib. 1. Msb. 6.91; min hage kløer, mand spør enten fødinge eller dødinge. P. Syv. II. 265. Smlgn. Fritzner: fœƀingi og af-, første-, opfød(n)ing. 2) kostgænger. Moth.Føding, no. Jf gårds-, hem-, ind-, op-, silde-, sjelv-, tilf. Fødning, no. frembringelse, tillæg; egen fødning, eget qvæg oc fruct. S. Terkelsen, Natteklage. 10.Fødning, no. Jf bag-, op-, vanf.Fødsel, no. 1) i nuv. bet. hunk.; dommen imod den første fødzel, at hun er kiødelig. Tidemand, Post. II. 55v. Ligesom isl. fœƀsla, er ordet hunk. i æ. Svensk, se Rydqvist. VI. 148, og Norsk, se Aasen: fødsel; men synes begge steder at ville gå over til hank., jvfr. Aasen og Dalin, Sv. Ordb. 2) nyfødt barn. Moth. 3) indgangen til mod- eren. Moth. Smlgn. Rietz: födsla; Aasen: fødæ 2). 4) den anden f. ɔ: efterbyrd; suedbad vddriffuer den anden fødsel. H. Smid, Lægeb. VI. 4, 23, 73 = efterbyrden. S. Paulli, Flora Dan. 73 F. Smlgn. Diefenbach, Gloss.: secunda og Grimm, Wb.: geburt. 1. d. ß. Fødsel, no. 1); denne fødzel hører icke oss engle til, ieg haffuer icke behoff at tage mig hende til. Tdm I. 26; TdmU s 8 (ovf. u. for, fho. 3)); fødselen at fordre. ålbL* 281. 2); Præd 63 (ovf. IV. 705 b44, 1647: et u. f.); er hand oc seet aff mig som aff en wtidig fødzel. 1 Kor 159 (1550, 1607; 1647: et u. f.); at løwinden icke kommer for tidlig med fødselen oc kand føde it lefvende fødsel. FD 342 K. Ik. synes først fra 17 årh. 3); børnene ere komne til fødzelen, oc der er icke mact til at føde. 2 Kg 193 (1550; 1607: f–s sted). 4); ålb* 267. Jf barne-, efter-, gen-, igen-, mis-, op-, vanf.Fødselsevne, no. nødvendigt underhold. Moth. Smlgn. Lund: føzæl. u. føthæ og evne 2) ovf.Fødselsregister, no. slægtregister, stamtavle; de daarlige spørssmal om fødzel register. Tit. 3.9 (1550; 1607: fødzels beregnelser).Fødeblod, no. medfødt blod (ɔ: natur); du toede mig udaff mit syndig føde-blood. KS 54.Fødebrød, no. brød til at opholde livet; saa trives vel vort føde-brød i Jesu rige haand. KPs 487. Naur åT 66 (ovf. IV. 318 a45). Fødebusk, no. busk, hvor en fugl er udruget; Raun a 2 (ovf. III. 301 b15). Fødeby, no. (fsv födheby) i nuv. bet.; kallede sig effter sin hustruis fødeby. Lauremberg, Acerra philol v Sanderssøn III. 73; der hand kom hiem til sin føde-by. Helt 181; DP 51 (ovf. V. 228 a29). Fødeegn, no.; KC* c 2 (ovf. IV. 223 a45).Fødefæ, no. kvæg, der holdes på foder; aldrygh indschreffue hand eller vpbar føde fey aff forne prestegaardt (1549). DVb 272. Jf FeilbO: fæ.Fødegrav, no. grav, til hvilken jeg er bestemt fra fødselen af; faa triin kun fra min føde-grav. KS 205.Fødelam, no. lam, der holdes på foder; lad Jesu føde - lam saa kleckes op. Naur e 4v.Fødeland, no. i nuv. bet.; hvormed hand kunde tient sit folk og fødeland. AB I. 177; II. 29 (ovf. V. 236 b43); hun med sit føde-land tar afskeed. Wiel IV. 14; føde-landets værn i vaaben-skole gaa. sst. IX. 343. Jf ovf. I. 826 b24.Fødemangel, no. mangel på føde; at føde-mangel ey skal liden Midas dræbe. Naur aa 3v. Fødesmule, no. bid (smule) til føde; KPs 493 (ovf. I. 796 b8).Fødestavn, no. i nuv. bet.; da bør hand at være frj for sin fødestavn. DL 3-14-13; ej befrygtes for at tvinges til deres føde-stavn. Fdg 21/2 1702 indl. Jf stavn 3). Fødestund, no. i nuv. bet.; KC a 2 (ovf. III. 359 a45).Fødetid, no. 1) tid, da en er født; hvis føde-tid vel maae i guld indhamret staae. AB II. 472. 2) tid, da en skal føde; er aff min moder fød, hvis føde-tiid var haard. KS 58.Fødelsetime, no. (fsv föþ;ilsa time) = fødestund; een blindh man aff syn fødelsæ thymæ thog paa hans leghom. Br 23232. Jf time 1).Fødselsarbejd, no. (sv födsloarbete) møjen ved fødsel; det fødsels arbeid strengt skal icke længe vare. Hex 127. Jf arbede 3).Fødselsdag, no. i nuv. bet.; ÆB 1 Msb 4020 (ovf. IV. 945 a2); Matt 146 (1524, sst. 4); vor herris Jesu fødsels dag. HelvC ddd 1v.Fødselsfest, no. i nuv. bet.; hans kongl. majests. høyglædelige fødselsfest. Wiel XII. 523.Fødselslem, no. (sv födslolem) kvindelig kønsdel; den part, som er imellem hendis fødsels lem oc hendis stolgangs lem. SmdL II. 21; – v Aph I. 213 c. Fødselsregnere, no. beregner af et barns skæbne efter stjærnernes stilling ved dets fødsel (o. lign.); spaakoner, genethliaci eller fødsels regnere. HemmG a 6. Jf fødselsstjærne.Fødselsret, no. ret, der tilkommer nogen efter hans fødsel; Rch 76 (ovf. I. 638 a18). Fødselssted, no. = fødested; (1654). KhS II. 193 (ovf. V. 215 b17). Fødsel(s)stjærne, no. stjærne, af hvis stilling barnets skæbne mentes at kunne ses; sidera natalitia, fødzelstierne oc himmeltegn. Etym 799; NL 524 (ovf. III. 200 a53). Jf nativitet, fødselsregner.Fødselsstund, no. (sv födslostund) den tid, da en kvinde skal føde; Etym 518 (u. genitura), 812 (u. nixus).Fødselstid, no. = fødselsstund; Etym 812 (u. nixus).Fødselsvers, no. vers til en fødselsdag; MP 186 (= genethliacon).Fødselse, no. = fødsel; historien aff vor herris fødzelse. CP I. 68 (= udg 1515 21). Vel en sammenblanding af fødelse og fødsel. Vis mere +