FøjteFøjte, go. fare om, springe omkring; med puust oc fryde-spring hand (ɔ: delfinen, springeren) artig veed at føjte. Hexaem. 189; dend brikke rumped raa, hun føyter der omkring. Kingo, Samsø. b 4. Smlgn. Ordb. o. Gadespr. – P. Syv synes (i Sprogkunst. 36) at ville aflede ordet af fyge, hvad vel ej var aldeles uantageligt. Smlgn. isl. fökta?Føjte, go. Jf skråf., buskef., no., bo(d)elføjtens; fejte.Føjtegump, no. den, der bevæger sin bagdel hurtig; figtmester (føytegump) var da ræt aldrig seet. Kingo, Samsø. b 3. Smlgn. gumpelet.Føjtehul, no. hemmelig dør, bagdør. Moth.Føjt om by, no. rendemaske, omløberske. Moth. Smlgn. fyg om by.Føjt om land, no. landløber. Moth.Føjte, no. = føjt om by. Moth. Smlgn. byføjte og buskføjte ndf.Føjteri, se skråf. Vis mere +