DådDåd, no. flt.: dåder; han hafde oppeholdet hannom fran sacramentet for hans begangne daader (1599). Secher, Rettertings D. 283.Dåd, no. (fsv dadh) i nuv. bet.; HWR 29 (ovf. IV. 3 a23), 41 (ovf. II. 154 b49); PG 129 (= factum). – se I.* 53 a. Jf mis-, over-, synded., dat.Dådelig, to. Jf overd.Dådig (-hed), se for-, god-, overd.Dædere (-dæderske, -dædig, -dæding, -dædisk), se mis-, u-, veld.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag