GadeGade, no. gade; som bygge alter paa gaad. H. Suso. 39.5; insula, huuss, som staar for sig selff oc haffuer gaader paa alle sider. Colding, Etymol. 1099; gade. sst. 943.Gade, no. (isl gata); (1415). Rsv* V. 86 (ovf. u. almenning); (1443). KD I. 178 (ovf. IV. 719 b31). – flt.; hwilke som soghe hannom føres gømen gadhenæ. ÆB 315 (= l per plateas. Comestor, Hist schol 1503 e 3v b); – icke eller skal nogen høre hans røst paa gaderne. Matt 1219 (1524 og flgd. overs.); PG 172. Jf adel-, bold-, borge-, flyde-, hør-, jærne-, Kiler-, sten-, torg-, ørg.Gadebasse, no. 1) svirebroder, spektakelmager; dersom nogen gaadebasser løber att gaden och buger, rober oc skriger (1596). Progr. f. Ribe. 1844. 28. not. 3); der haffue værit en hob friske brødre forsamlede, som haffue holdit sig lystig, iblant huilcke hafuer værit en fornemlig gadebasse, der hafuer betald oc vdkast frijt for de andre. H. H. Skonning, Hed. Philos. 417. Her måske snarest om formanden ved gildet, jvfr. bet. 2). 2) den, der vælges til at forestå et gilde på landet; qvi ex junioribus rusticis contum stipulis accensis flammatum efficacius versus sidera tollere potuerit, præses (gadbasse) omnium clamore declaratur, nec non eodem tempore sua cuique ex rusticis puellis, quæ tunc temporis vernacula appellantur gadelam, distribuitur, et qvæ præsidi adjicitur, titulum hunc gadinde merebitur. Hinc excipiunt convivia per universum illud tempus, qvod inter arationem et foenisecium intercedit, qvavis die dominica celebrari sveta, gadelams-gilder dicta. Mundelstrup, Specimen gentilismi superstitis. c 2. Smlgn. Molb. Diall., hvor der anføres og fremstilles flere usandsynlige forklaringer af ordets første del. Jvfr. brydebasse.Gadebygger, no. jordløs husmand; disse her forskrevne ere gaardmænd, boelsmænd, gadebyggere (1568). Jydske Saml. III. 43. Ordet synes efter Molb. Diall. særlig i brug i Vendsyssel.Gadefejelse, no. fejeskarn fra gaderne; v-rensel och gadefeyelse at vdage. Kbhvns. Dipl. II. 756.Gadefoged, no. en mand, der fører tilsyn med, at gaderne holdes rene; gadefogderne skal langs gaderne vdraabe och tilsige, at jnduohnerne huer for sin dør deris gademøg tilhaabe feyer (1664). Kbhvns. Dipl. III. 621; II. 756.Gadefoged, no. (t gassenvogt); C gadefoeggit for pengge at indkreffue aff vdenbyes follck (1608). KD VI. 195, 729 ff.Gadefold, no. en fold til at indsætte løsgående kvæg i; samme løse quæg skal pantmendene strax lade hinte og i gadefolden inddriue og tage for huer høved 2 ß (1697). D. Saml. II. 238.Gadehund, no. herreløs hund; i 1582 ihjelsloges 175 gadehunde. D. Mag. 3. R. II. 202. not. 1. Smlgn. t. straszenhund.Gadehus, no. et jordløst hus; ij gadhusz met thieris tillegh (1533). Dipl. Viborg. 188, 198; de, som boe vdj gadehuse, oc hussmend, som icke saa kornsæd (1544). Chr. III. Hist. supplem. 237; Pallad., Visitatsb. 139. 12; (1568). Jydske Saml. III. 43; hanem lider illde, dog mig liƀer well, handtt ssider wthy itt gade huss. Kortvending. v. 797; 4 gadehuse der i byen ere der endnu folk i, som betle deres brød (1660). Hist. Tdskr. 4. R. V. 240; skal den paa grunden staaende bygning, enten den kand være giort til gadehuse eller icke og saa efter proportion følge samme gaarde. Forordn. 31/1 1691 § 6. Gadehusmand, no. beboer af et gadehus; fattige gadehuss mend oc quinder, som haffue huercken at bide eller at brende. Pallad., Visitatsb. 54.24; gadehusmænd, som giøre og give aarlig rettighed til deris herskab. Chr. V. D. L. 3-19-5. Smlgn. Jacobsen, Det dske. Skattevæsen. 50-51.Gadehusmand, no. Jf ugedagsg.Gadehuspenninge, no. afgift af et gadehus; 1412 marck 512 ß gadehwesspenninge, landgildpenninge. N. D. Mag. VI. 297.Gadehuspenninge, no.; – gadehuus penge er pendinge, som giffvis til aarlig leige aff gadehuuse. Bernts II. 103.Gadeild, no. et på visse festaftner afbrændt blus el. bål; icke tilstæde nogen letfærdig samkompst och natteleeg, gadild, hyrdeild och deriss offer (1599). Khist. Saml. VIII. 650; consimilia hisce sunt nostratium palilia (gade ild), fieri nondum desita die I. maii, die Valpurgidis vel Philippi Jacobi die. Mundelstrup, Specimen gentilismi superstitis. c 1v. Smlgn. Molb. Diall. 152, 688.Gadeild, no. Jf vættei.Gadelam, no. 1) et lam, som opfødes hjemme uden at komme i marken; gade-lam, agnus domesticus. P. Syv. II. y 2. 2) den pige, som gadebassen (se d. o.) udvælger, kæreste; phylorcium, gadelam. Vocab. 1514; (smlgn. Diefenb., Nov. Gloss.: philorcium, nomen amasie); en kjerlit, det er hans gadelam af julelegen: gadelam saa gjr jeg dig. P. Syv. II. 146; hertil. sst. II. y 2: gadelam, gemeen kiereste, som mand tager paa gaden, en jule-leg eller ved s. Hans ild fordum brugelig. Smlgn.: aa saa bløw hun mi gajilam aa a hin nøjorsgaw da, degaang te di djelt kjærster ued i kaal og pigilaw. Blicher: E Bindstow. (Nov. v. P. Hansen. III. 163). 3) skøge. Moth.Gadelam, no. 4) mandlig kæreste; thin veen ok kiærestæ ghadælam. Dyrerim 33; til myn kere gadelam Jøren Persen. Ann 1841 257, 256.Gadelamsgilde, no. et gilde på landsbygaden søndag eftermiddag fra såtiden til høslæt. Moth. Se gadebasse 2).Gadelangs, bio. langs ad, hen ad gaden. Moth. Smlgn. endelangs.Gadelangs, bio.; PG 330 (= per longitudinem plateæ); som de gade-langs hen op ad byen spanker. DP 27. Gadelukke (-lykke), no. et til gaden stødende indhegnet stykke jord; the hauffuer och gadeløcker, som var indhegnit och indgierdit i forthe och fellidt (1573). Rosenv., Gl. D. III. 209; vender med øster enderne paa forne gaard oc gadelucke (1604). Secher, Rettertings D. 564.Gadeløb, no. spidsrodsstraf. Moth. Smlgn. sv. gat(u)lopp; Frisch, Wb. I. 322 c: gassenlaufen; æ. n. gera götu, se Fritzner: gata 2).Gadeløb, no.; Fdg 5/5 1653 § 3 (ovf. III. 546 b38); ChrVA § 25 (ovf. IV. 61 b54); hvad sig haarde legems - straf er angaaende saasom gadeløb. FIVF § 8. Gaderender, no. = gadebasse 1); thed ickie vorre herremend, men gaderendere, stredebissere (1586). D. Mag. 3. R. III. 150. Smlgn. t. gassenrenner.Gaderåb, no. et højt råb; hun raaber gaede-raab: jeg æder muelen brød, du slugop fylder dig. Sehested, Pigers Spejl. d 4.Gadesnager, no. dagdriver, snyltegæst; ardelio, dagdriver, gadesnager. Nucleus latinit. 42. Smlgn. Rietz: snakare og snage samt snager ndf.Gadestrippen, no. lediggang, driveri. Moth. Smlgn. strippe.Gadestripper, no. lediggænger, driver. Moth. Gadestævne, no. møde af en landsbys beboere på dennes gade; den munck fick et horn oc tuded vdi ved maytræit oc kalled naboer til gade steffne. Pallad., Visitatsb. 106.35; sogne steffne skal offte besøges som it raadhus, saa vel som gade steffne. sst. 140.31; concilium, forsamling, gade stævne. Nucleus latinit. 184. Smlgn. Kok, Sønderj. Folkespr. I. 297: gade.Gadestævne, no.; schall denne byskraa lesses paa gadesteffne (1624). Web 109; Uld § 13 (ovf. IV. 506 b42); – paa godestefne eller huor forsamling skeer at tale paa sogneds nøtte (1697). DS II. 36.Gadetræder, no. = gadestripper. Moth. Smlgn. t. gassentreter.Gadevogn, no. en vogn, der bruges til kørsel i en by; maa ingen holde mere end thoe wogne, dend ene thil wdenbyes færd och dend anden paa gaden och ebland gadewognen skal oldermanden lade were thoe wogne med thønder (1610). Kbhvns. Dipl. II. 568.Gadevogn, no.; iblandt gade-vognene her i staden skal altid være sex med tætte kalke kister til kalk at age (1683). LA 79; alle gade vogne skal paa visse dertil forordnede pladser holde. sst. 89.Gadeværk, no. rækværk ud til en gade; år 1635 er det gadeværk ved rådhustrappen ud til Gammeltorv bekostet. D. Saml. VI. 107. Gadeværk, no. Snarest fejl for gadderværk, jf jærngardev.Gadebar, to. med tomme gader. Moth.Gadinde, no. = gadelam 2). Moth.Gadedør, no. i nuv. bet.; (1577). Grønlund 6 (ovf. u. framgulv); Etym 584 (u. janua). Gadedørstang, no. dørpost ved en gadedør; SR II. 117 (ovf. IV. 552 a2). Jf dørs. (V. 201 a25).Gadehusfolk, no. = gadehusmænd; qui habitant in domunculis, gadehusfolck (1555). RdKl II. 26.Gadekær, no. i nuv. bet.; SF 19 (ovf. III. 531 b34); eens biir, sagde gaasen, hun drak af 9 gadekier. PSO II. 177.Gademøg, no. gadeskarn; (1647). KD III. 280 (ovf. V. 130 a14); VI. 731 (ovf. IV. 362 b24). Gadespænde, no. et til gaden vendende sparrekobbel (og pladsen foran dette); the jordh, som hans gadhespennæ stander aa. Stbb 12, 18; kiøpte eth gade spennæ til syn forto. sst. 22. Jf spænde 2) (IV. 50 b27).Gadetiggere, no. (gattiggare) i nuv. bet.; (1705). KD V. 794 (ovf. I.* 20 a s. l.).Gadevej, no. vej ad en gade; hand lukte logen op og kom sin gade - vey. DP 55. Jf ovf. IV. 779 a49 ff. Gadevrål, no. råb på gaden (til falbydelse); hun siger pyt til saadant gade-vraal. Wiel VII. 221. Jf vrål. Vis mere +